SKOLEBREV
Kære Fru Klasselærer Birthe Joh.
Jeg ville da så forfærdelig gerne vide hvad meningen
er med at smide Poul
ud i snart hver time. Hver gang der er natur og
teknik og dansk så er det bare ud
af vagten. De andre lærere har ingen problemer med
ham. Regnelæreren sagde
sidst ved konsultationen, at han aldrig havde
problemer med Poul. Poul er
en frisk dreng, og selvfølgelig snakker han, hvis
han keder sig. Så må du
jo prøve at motivere ham. Jeg ville sgu heller ikke
sidde på min stol,
hvis ikke jeg lærte noget.
Jeg kunne tabellen allerede i 1.kl. og hvad kan han?
Ikke spor. Når han
kommer hjem, spørger jeg altid om han har lektier og
han siger nej. Det
betyder altså, at han ikke får det mindste for.
Hvordan skal han så lære
noget. I øvrigt har jeg snakket med mange andre
forældre og de giver mig
også ret i, at det for dårligt, at du ikke engang
kan styre sådanne drenge,
der måske har lidt ild i rumpen. Derfor er mit
forslag og jeg har opbakning
hele vejen rundt til at vi allerede har arrangeret
møde, hvor vi vil finde
ud af hvad vi skal stille op med den oldnordiske
form for undervisning med
kæft trit og retning. Jeg har i dag underrettet
skolens inspektør om vores
utilfredshed med din måde på det. Min dreng siger
også at han plejer at
række hånden op inden han siger fra. Det kan godt
være at hans bøger og
hæfter ikke altid lige ligger fint i tasken, men det
kunne jo være du
skulle tage en snak med klassen, om hvordan man
pakker en sådan. Der er jo
tid nok til at underholde med klassens
"store" problemer, de er jo af en
anden type kan jeg se, nu hvor mobning er blevet så
in. Og det er Poul, der
er skurken i dine øjne. Jeg ved hjemmefra, at han
ikke råber efter nogen,
hvis ikke der er sket noget først. Og Malene, der er
på programmet tidligt og
sent, er uskyldigheden selv, ikke? Måske skulle I
snakke lidt om fedme og sund
mad, så kunne
det være at hendes mobbeproblemer forsvandt af sig selv. Og
det er jeg ikke den eneste der siger. Mine
vægtproblemer, hvis ellers vi havde
det, og mine to børns er da vist vores ansvar.
Hvorfor følger du ham for resten ikke med på
kontoret, når du sender ham
derover.
Vi vil meget nødigt se dig føre klassen videre frem
de kommende år. Vi vil
gerne have nogle yngre kræfter, der kan tåle en
frisk tone og motivere
måske nogle af de lidt ivrige drenge. Drenge er jo
drenge, og det skulle vi
ikke så gerne have lavet om på. Vi vil gerne have du
møder op i aften kl
19.30, så vi kan få tingene ordnet.
Det med ruden du beskyldte Poul for var faktisk ikke
hamselv, men han blev
rent faktisk overfaldet lige inden af en af de
andre, som jeg ikke lige har
navnet på, men tror du at man så lige bagefter ved
hvad man gør. Og mht
forsikring, så tror jeg ikke du skal regne med vores
deltagelse. Beklager;
skolen må jo have en forsikring eller dække det
selv, når man har med
levende mennesker at gøre. Ib og Bodil Madsen og
mange andre 4.b
-----------------------------------------------------------------------------------------------
Ingen kommentarer:
Send en kommentar