Ved siden af de andre af Bloggens spor, tekst eller billed, fotos i egen ret, snik-snak, stederne der indimellem er mine, Tjele, Salling, Hald, på lejr i Kbh, et rullende fortov med kolleger, så vil andre rulletrapper trille. Fordi én ting er en poesisprogmaskine i egen ret på papir og skærm, men enhver nærmen sig Ting og sager, sagde jeg, er af samme nyfigen-jomfruelig-pioneråndsagtig klondyke jokken ind i nyland, det mærker en og man skærer tilbage i træet for at sige: vi mødtes. At se på skamferede, udsmykkede træer ved Hald Sø eller samme sted stoppe seks nye mennesker ind i et hult træ er osse poesi. Lyrik er også temperatur og møde med synspunkter, der smasker en på hatten. At en ny regering ikke i en fart får annonceret, mere end velsignet, at ville stoppe en lortekrig og undersøgt og publiceret torturflyvninger over Grønland, er et stort skamferet digt, som så lige må mærkes af her.
Og det andet digt hedder ikke Danmark vandt 1-0 over Ghadaffisk-Libyen. Hvad digtet eller teksten så hedder, ved jeg sgu ikke.
At være jomfruelig hver gang i sit træf med noget Andet whatsoever. Er digtning, hvis man signalerer tilbage mod den kæft, der ramte mit blå øre eller hvad farve det viser viser sig at have. Digtning er mere end sang fra brystet. Og nok osse mindre. Sådan føles det uden at jeg kan folde det ud. Det er en kladde og digte er osse kladder. Det er det modsatte af kanoniske skrifter. Ikke engang apokryf skrift.
Må senere komme med tilføjelser omkring hvordan form, bearbejdelse etc kommer til, fo jeg mener det drejer sig om mere end blot og bart en poetikalsk approach og vær beredt.
Nå, men det spor jeg sætter i har ikke en skid med den snak ovenover at gøre. Jeg vil bare have præsenteret min gode ven Knud Pedersen, den gamle træstamme, stifteren af Churchillklubben i ålborg. Fluxus, så det det løber, Kunstbiblioteket, Og så vidre. Kommer her i Diana bio med nogle enkelte billeder fra og omkring ham.
Knud Steffen Nielsen. Lyriker. Bestyrelsesnæstformand,Hald Hovedgaard
Ingen kommentarer:
Send en kommentar