Jeg synes altså (opvågningsnote)

Når jeg læser Politiken får begreber som provinsen og litteratur og kendisser ny betydning. Jeg får lyst til at finde en  uskyldig at pande ned. Ikke helt som morgen-tvs under-tørrehjelms-journalistik, men tæt på og på en måde værre, da forventningen vel er en anden.
Jeg vil springe argumenter over lige nu.  Mindes dog, at en pol-journalist tog til en landsby og optalte lyskurve, og da antallet naturgivent var i bund, ville latteren ingen ende tage.....
Tror endda jeg bladrede til personalia. Og det er godt nok osse en salme værd, Fru Dillerdaller.
Og i forledens litteraturliste i (krimi)bogtillægget over efterårsdebutanter- mener jeg det var- stod der symptomatisk umodificeret, ja uden nogen markering af, at listen evt kunne være mangelfuld...altså listen over debutanter.   Jeg kunne godt selv lissom komme i tanker om adskillige andre, der var debuteret fuldt kvalificeret.   Nå, morgenen er jo kun lige startet.   Og i henseende til retorik så kan det samme siges om Thornings tale som om Politiken, at formmæssigt er det da altsammen vældigt, men det er ikke nok. MEN det værste spild er, at mange analyser holder fast i det formmæssige. Det interessante ville for mig at se være at se på, hvordan man smadrer  det (konventionelt) formmæssige. Det vil sige hvordan hjælpes og fastholdes substansen bedst mulig, hvis der er substans.
En passant :I bogtillægget var der osse en diskussion omkring pathos og ironi. Og det fremgik at ironien var djævlen og dermed sandheden fjernest, og at det patetiske var et loyalt varmt, nærmest sakralt krammedyr. Jeg skal undlade lige nu at kommentere på vrøvlet. Drømmer snart om en begavet analyse af hvad man vel ku kalde intentionalitet i sproget, hvor patos som trope eller ej eller ironi som trope eller og hellere sund approach til livets udholdelse, assisteres i en større sammenhæng. Hvis man ser på sprogets virkning og talehandlingspotentiale, dynamik og ønske om at nå frem, så er den rettethed et blik værd. Intentionaliteten kan sagtens være at tildække ordene i glimmer og emballere for at distrahere det faktum af at lokummet brænder.
I øvrigt var interviewet med debutanterne Bjørn Rasmussen og Asta Olivia og Rasmus udmærket.