tjørnebekransede tågepaver
den sorte stjernefakkel foran loven, hvilken
lov siger mit skyggekabinet af fingermaskine
en tyk hud lukker himlen inde i et idyllisk
førergreb uden fører og søjlerne fortoner sig
i en billedformaning, ja, billedet fromt lukket
inde i sit eget postulat, men hvem ved, I kan
ikke grine, kun belære med et løftet timeglas, her lukker vi farver ud i det fedest punktum nogen reformation nogensinde kunne fremmalne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar