Civilisation 4
Veddets Forrådnelse og Midlerne derimod..
Med betegnelse Råddenskab eller Trøske sammenfatter man forskellige
Ødelæggelsesformer, der alle har det til Fælles, at Veddet bliver mørt..
(Suenson: Byggematerialer)
Waterboarding er altså ikke tortur, forstås det. Civilisation har det med at blive slidt tyndt under omstændigheder, hvor civilisationen er truet, og hvor andre midler må bruges. Disse har det tilfælles, at de alle yderligere slider civilisationen tyndere, men man gør det for at redde netop civilisationen. Og så må man ty til midler, der yderligere vil ødelægge civilisationen, men ”der er ikke andet at gøre”.” Waterboarding er et middel mod terror.” Man starter med at ændre ordets betydning.
Forebyggende voldtægt kan muligvis redde civilisationen. Kan begrebet udskiftes med ordet wellness. Som en organisme, der hele tiden udvikler sig. Bændelormsord, newspeak. Freisetzung at sætte fri, at sætte den arbejdsramte fri. Ordet vaskebræt betyder forskellige ting afhængigt af brug. Ordet humør er afhængigt af kontekst. Ligesom ordet far, gud, sang, tørrestativ og grenkvist. For at kunne leve i sproget må man være opmærksom hele tiden og følge med i hvad der sker af udvikling. Udvikling kan være en del af begrebet civilisation. Udvikling kan under visse omstændigheder betyde afvikling. Det gælder om at være opmærksom på disse bevægelser.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar