De fem Halder (lån fra Peter Q Rannes)

De fem Halder

• Startside
• De fem Halder
• Foreningen bag
• Børnenes Hald
• Rammeplan
• Kan man kigge gennem jorden?

ONSDAG DEN 9. SEPTEMBER 2015

De fem Halder - og St. St. Blicher - revisited

Forfatteren St. St. Blicher (1782-1842) skriver i begyndelsen af den lange novelle "Jøderne paa Hald" (1828): "Den nuværende Gaard af dette Navn er den fjerde, som har været opbygget paa et Jordsmon af nogle Tusinde Alens Omkreds." Den "nuværende Gaard" på Blichers tid var det nuværende Hald, Schinkels Hald fra 1789, som længe har været regnet som "Det femte Hald".

Blicher remser sine fire Hald'er op sådan:

• "Den allerældste Borg, hvis Tomt endnu hedder Gammelhald, laae paa en fordum omflydt Høj i den sydvestlige Ende af Søen.
• "Han [Niels Bugge] skal have nedrevet Gammelhald, og af dets Ruiner opbygget det andet,siden saakaldte Hald Slot, ligeledes paa en Banke i Søen; men længere mod Nord"
• "Denne [Gregers Daa] bygte det tredie Hald, paa en skjøntbeliggende Banke, midt imellem begge de ældre."
• Ogsaa dette er nedrevet, og det Fjerde og Sidste oprejst, noget længere tilbage fra Søen, for omtrent halvtredsindstyve Aar siden.

Det har i mange år været almindelig skolelærdom, at der er fem Hald'er (se også her:http://defemhalder.blogspot.dk/p/5-x-hald.html) og at Blicher glemte ét Hald, nemlig det første, som han "bare" - men i overensstemmelse med folkeviddet - kalder "Kongens Skanse".

Nu har museumsinspektør ved Viborg Museum i forlængelse af de udgravninger han og Viborg Museum foretog på det såkaldte Niels Bugges Hald (Hald II) og på det første Hald, Brattingsborg, (Hald I) i 2015 mere eller mindre givet St. St. Blicher - og folkeviddet - ret i sammentælllingen af Hald'erne.

I en stort opsat engelsksproget artikel i bogen Castles at war (Foreningen Magt, Borg og Landskab, 2015) redegøre Jesper Hjermind for de fund, antagelser og konklusioner, som bl.a. udgravningerne i Hald-området i 2015 bragte med sig.

Her er konklusionerne fra artiklen i Jesper Hjerninds egne, danske ord:

Det næsten runde voldsted Gammel Hald - Hald II - er formodentlig ældst, og er et ganske stort voldsted, der sandsynligvis aldrig bygges færdigt. Ved arkæologiske undersøgelser i 1908 og i de sidste to år er der kun fundet beskedne spor af bygninger og aktivitet. Der er fundet en enkelt mønt fra Erik Klippings tid, så en mulig datering til 1200-tallet virker ikke urimelig. En mulig bygherre kunne være familien Eberstein, en greveslægt og blandt det absolutte toparistokrati i Danmark, som i 1200-årene nok har kunnet ønske sig en repræsentativ borg tæt på Viborg, og som vi ved ejede Hald.

Borgen ude i Hald sø kaldes Hald Slot eller Hald III. Den ældste borg opføres og bebos af ridderen Niels Bugge og nogle af han efterkommere. Niels Bugge er i stadig centrum af de mange stridigheder under kong Valdemar Atterdag (1340-1375) og bliver slået ihjel i Middelfart 1358, højst sandsynligt efter ordre fra kongen. Historikeren Anders Bøgh karakteriserer ham som: ”… en af 1300-tallets absolut rigeste, berømteste og mest betydningsfulde mænd”.

I 1393 skænkes Hald Slot til Viborgs biskop af dronning Margrethe I (1387-1412), mod at den nedrives og byggematerialerne benyttes ved Viborg Domkirke, formodentligt til bygningen af Vore Frue Kapel på Domkirkens sydside. 30 år senere sikres borgøen med en række egepæle under biskop Lave Glob i 1423. Det skete i forbindelse med udbygningen af en eller anden form for biskops residens der ikke nødvendigvis var befæstet.

Det Hald Slot eller Hald ruin som vi kan se rester af i dag - opføres af den sidste katolske biskop i Viborg Jørgen Friis i 1528. Hald Slot er på det tidspunkt en topmoderne forsvarsborg med tykke volde og et stort rund kanonrondel - tårn. Jørgen Friis var den ene af de to centrale aktører i reformationsbegivenhederne i 1520'erne. Begivenhederne medførte at Viborg, med reformatoren Hans Tausen i spidsen, allerede i 1529 fik kongens tilladelse til at nedrive de 12 sognekirkerne og indrette de to tiggermunkeklostre til protestantiske kirker.

Brattingsborg eller Valdemars Skanse (Hald I) er tolket som et belejringsanlæg på grund af voldstedets placering, størrelse og udformning. Valdemars Skanse har rummet en stor kastemaskine – en blide - så Kong Valdemars Atterdag (1340 – 1375) folk kunne overvåge adgangen til og således belejre Niels Bugges borg - Hald Slot.