Jean Alonso, som vi berørte forleden,
halverede sin hustru og sin elskerinde hver dag. Først to halvdele, så fire
fjerdedele, så otte ottendedele og så fremdeles. Han og hun levede som et
artistnummer. Først blev hun savet over på langs og sat sammen igen efter
forestillingen, så ville hun på et tidspunkt blive fundet sådan delvis
restitueret og tilpas, og man vil kunne udpege sårdannelser, sådan at det lange
længdesnit ville være længst fremme i sin ardannelse ,og så dernæst det tværgående
og noget yngre snit ville også kunne fastlægges til at være af nyere dato. De
var tilsyneladende lykkelige for hinanden. Det var efter fælles overenskomst.
Som med pigen Bernadette af Lourdes også
dér kunne man være i tvivl: Havde hun virkelig set Madonna.
Godt nok lå der en dobbelthed i Alonsos
syn på det religiøse og kvindelige. Men indimellen, faktisk det meste af tiden,
følte han ikke at han havde forbindelse til verden.
Han følte at han forsvandt.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar