Dette vildnis, blot

fordi jeg skylder. Jeg omordner dette tømte kar af

salt til en pyramide. Vi skal nok nå det.

Se bort fra spektaklet.

Hele denne pukkel til hans dødelige historie, hvor han da, skal jeg

da lige love for, har bevaret denne opstemte, idiotiske sans for

glemte forbrydelser. Den betydningsfulde

fugt i kælderen igen. Og ligene langs

gammel søbund. Dyr, der ikke er fisk, men lever

på kanten af det ubegrænsede.

Det fordrer ikke plads i encyclopædien, medmindre det

bliver under ren indbildning,

højst en fiks undtagelse, en systemfejl.

Sådan er der jo i ethvert system

af kød og blod. (systemer er aldrig af kød og blod). Det er denne
trussel som skal

omdefineres igen og igen. Det er kun et spørgsmål om

engleblid tålmodighed.

Mysteriet er af en anden verden