Det omvendte sætter sagerne i perspektiv. Tænk solen sort.
Tænk
katastrofen uundgåelig.
Tænk adskillelsen igennem. I stedet for jublen, der ingen ende
vil tage.

Jeg ledte efter et åndsvagt stykke papir, et garantibevis
til en cd-afspiller, som godt nok kun

udgør 400 kr., men det er jo også en slags penge, og det var
rart at finde.

Rarere end hvis det slet ikke havde været væk.
Jeg tænker de forskellige scenarier igennem og vælger

det værste og sætter det på kontoen, så man har noget at trække

fra, når det bliver for lysende lyst. På den anden side opfinder
de sikkert

en medicin, der fjerner
de skæve træk ud i det rene ingenting. Så
regnskabet bliver ligegyldigt, og sandet blæser videre mod de
kanter,
der stikker
ud som skulderben og alt for tyndt tøj. Du fryser jo.
Tager du ikke varsler? Det bliver man også syg af.

Det varsel, jeg tog i morges, handlede om sorte katte,
der ikke gik over vejen, men som alligevel betød noget.
Og fem minutter efter lagde tågen sig over hele området.
Og alle var ilde stedt. Ikke at jeg tror, nogen hører efter.