f-digtet

Knud Steffen Nielsen

29. maj 2015 

 

 

 

 

 

Dette vildnis, blot

fordi jeg skylder. Jeg omordner dette tømte kar af

salt til en pyramide. Vi skal nok nå det.

Se bort fra spektaklet.

Hele denne pukkel til hans dødelige historie, hvor han da, skal jeg

da lige love for, har bevaret denne opstemte, idiotiske sans for

glemte forbrydelser. Den betydningsfulde

fugt i kælderen igen. Og ligene langs

gammel søbund. Dyr, der ikke er fisk, men lever

på kanten af det ubegrænsede.

Det fordrer ikke plads i encyclopædien, medmindre det

bliver under ren indbildning,

højst en fiks undtagelse, en systemfejl.

Sådan er der jo i ethvert system

af kød og blod. (systemer er aldrig af kød og blod). Det er denne
trussel som skal

omdefineres igen og igen. Det er kun et spørgsmål om

engleblid tålmodighed.

Mysteriet er af en anden verden

SIGNEs nye BOG

SIGNE GJESSING


Hans Haagen: ”Et forløb”, 2003)

Kaptajnsnote 312

 

Højdetræning

 

Er så træt i dag af hele cirkusset med litermål, gummistroppe, gips i spand til det brækkede ben, og fordi, ja et øre der var revet af, det rendte man sgu da ikke til sygekassen med. Det syede man selv på.

Men det er der den ligger, almenvellet.

 

a) Sig bare det er min skyld, når det passer dig, og det på vegne af kommunalbestyrelsens egen fede røv. Du siger systemets. Kødets. Slægtens, ja den. Dem tar vi lige med i samme postgang.

 

b) De håndfodrer svigerdatteren. Hun lover dem at løfte bækkenbunden.
 

c) Jeg har sgu da ikke bedt om krigen i Afghanistan.

 

d) Hvad er der i øvrigt galt med højdetræning

 

e) Den ringer, gør almenvellet. En flok kajakroere. Hvem af os ligner ikke en tøs i den mundering.

 

f) Jeg hedder ikke rigtig noget udover at samle stumperne.

 

g) Jeg taler til luften, rummet, sengen. Og de døde.

 

h) Mine ben danser allerede ved tanken om genopdragelse.

 

Lars Troels har oversat Hjernedynamit ...anarkistisk prosa fra Spanien

Nature morte 2

FTEKST

Definitionsmængde.

 

Allerede på vej op ku jeg ved 1100m fastslå at, at giraffer er opspind.

 

Det kan fastslås at forskellen mellem

det meget blege og det meget mørke kan udlignes ved brug af

højere ovn-temperaturer. Varmen ændrer navnet på den røde salvekrone til

nyt

 
mens man skal huske på, at akvamarin og ultramarin er en
 

sammenblanding af flere forskellige niveauer.

 

Først og fremmest skal der vælges et stabilt niveau at betragte fra.

 

1. temperaturen skal ikke justeres ret meget, før

 

det hele sejler.


Det forvirrer totalt begreberne, hvis ikke man har et øje på finger.

Og omvendt. Der går hurtigt l’enfant savant i skidtet.

Det stabileste er døgnfluer

(døgnfluer lever et døgn, så er den ikke længere)

Post fra den gode Viggo

nature morte 1

Vægtervers

brevstump til bekendt. Gox.

..... jeg kender ham og hans

beslutsomhed fra tilsvarende sager. Jeg ser ham hente kræet nu, og jeg ser ham Nu: påbegynde aflivningen.

Der blev sagt Nu.

Så vil styrken af det jeg ser sådan fremtidigt, uden brug af kaffegrums og numerolog være easy going easily udført.

 

 Men tallene skal da ind i kolonnebogen.  Ellers er det jo ren julemand. Passage gennem skorsten d. 24. du god-e-ste-.

 

Behøver jeg at beskrive Lillemand Kaj for jer læsende. I har jeres helt klare forestillinger om frenetiskagtig lav pande og dårlig hygiejne. Han er en gyngehest. Fremstillet af mentale støbejernsformer. Du ved, først lille kørekort som 18 årig, som 18-årig  stort for resten. Som 20årig  kæreste med Inga tre mdr. Så vil han ikke mere, for hun er kun interesseret i strandture og Ikea. Hun ved intet om liv med billard. Det er 44% sikker vurdering af adskillige af mine læsere lige nu.. Flere af jer er mod Eu og krigen  i Afghanistan. I har dankort, så visa, så master, og så stodderen ud. Ka selv. Hvis I ku række hånden op så sådan ansigt til ansigt så ville den ryge op over skorstenen. Og alle eller ingen er  imod en tostatsløsning.  Og nu hvor alle har fået fladskærm er det totalt latterligt. Og mit barn skal ikke med 99% sikkerhed hedde Heidi eller Mathias, medmindre Justin Bieber hed Heidi.    

 

 

Hugger Pablo Llambias replik (svar på artikel bragt i Weekensavisen)..kan godt læses, vil jeg mene, uden at have forlægget for øjnene.

Palmer og Jan Han Il Nam har delt Pablo Llambías' opslag.

Pablo Llambías

Mette Høeg har i sit debatindlæg i denne uges Weekendavisen ret til at mene, hvad hun mener. Personligt mener jeg, at værkerne af de forfattere, hun nævner, er ...gode værker, uden at jeg dog af den grund mener, det er de eneste gode værker, der skrives i disse år, hvad enten de er skrevet af mandlige eller kvindelige forfattere, og uanset hvilke tematikker de arbejder med.

Jeg vil gerne supplere med nogle faktuelle oplysninger, der angår Forfatterskolen. Mette Høeg nævner, at der er optaget 18 mænd og 33 kvinder siden 2008. For en god ordens skyld har jeg tjekket tallene, og de stemmer næsten: 20 mænd og 33 kvinder. På Forfatterskolen kvoterer vi ikke i optagelsen, således at forstå vi ikke ser på kønsfordelingen og ej eller på fordelingen af genrer, alder eller andet, som man kunne tænkes at kvotere efter. Kønsfordelingen blandt ansøgerne fordeler sig i disse år på 60% kvinder og 40% mænd, hvilket vist ikke adskiller sig synderligt meget fra fordelingen blandt ansøgerne til adskillige andre højere uddannelser i øvrigt, men heller ikke dette tager vi hensyn til. Vi vælger udelukkende efter litterær kvalitet, og så må se, hvor vi lander henne. Illustrerende kan jeg eksempelvis oplyse, at vi i 2007 optog fem mænd og én kvinde. I 2011 derimod syv kvinder og én mand, hvilket jeg ikke vil mene, er en tendens. Det var sådan, den kvalitative fordeling faldt ud: De optagne i både 2007 og 2011 var efter vores overbevisning de ansøgere, der havde indsendt de bedste tekster. Og sådan vil vi fortsætte.
Det er en udbredt opfattelse, at man på Forfatterskolen lærer at skrive på en bestemt måde. Denne antagelse går også igen i denne tekst, hvor Høeg uden at kende til det konkrete arbejde på skolen påstår, at man lærer at beherske en bestemt sprogbrug. Det er ikke sandt. Forfatterskolen tilstræber ikke brugen af et særligt sprog, men søger at gøre den enkelte studerende bevidst om eget sprog, eget talent, eget særpræg, egne interesser udi stof, emner, form med videre. Målet er med andre ord ikke konformitet og tilpasning, hvad enten tilpasningen retter sig mod samfundets, litteraturens eller eventuelt skolens idealer. De studerendes egne litterære, stoflige, formmæssige idealer er i centrum, ikke alle mulige andres. Således presses den studerende ikke ind i på forhånd givne skabeloner, hvad enten disse er stofmæssige, formmæssige med videre. Målet er originalitet på den studerendes præmisser, og denne kan gå i alle mulige retninger. Det er således ikke Forfatterskolen, der på nogen måde bestemmer, hvad den studerende skriver om, og hvordan denne gør det. Målet er litterær kvalitet på alle planer, og dér mener vi, at skolen møder den studerendes egne interesser.
Receptionen af de nævnte forfatteres bøger mistænkeliggøres i artiklen, hvilket jeg ikke skal komme ind på, eftersom jeg ikke kan tage ansvar for denne. Men i stedet for at se receptionen som et udtryk for "frygt for feministerne", "politisk korrekthed" og "mangel på kritisk stillingtagen" kunne den også skyldes interesse. Jeg mener, man har ret til at mene, at de pågældende forfatteres værker er uinteressante, men at andre finder dem interessante behøver ikke skyldes angst, politisk uenighed eller fejhed. De nævnte værker er i øvrigt temmelig forskellige på alle planer, og det er lige så forsimplende at nævnte dem alle under ét, som det er at samle receptionen under ét. Disse forsimplinger vanskeliggør diskussionen, og en mere konkret læsning af enkeltværkerne og i øvrigt også af de mange andre gode og igen helt anderledes samtidige værker end de nævnte ville nuancere både kritik og debat.
I den forbindelse kan jeg nævne, at når kritikere stiller op med den sædvanlige kritik af Forfatterskolen som værende ensrettende, stimulerende til form frem for stof, plejer jeg at foreslå, at vi kigger på værkerne. Hvilke værker bygger kritikken på, og hvilke værker er udeladt for at få kritikken til at gå op? Hvis man kigger på det samlede billede af, hvad der rent faktisk er udgivet af tidligere studerende fra Forfatterskolen, er billedet langt mere nuanceret end det hævdes. Det gælder også hér. Men allerede de i artiklen nævnte værker er meget forskellige og arbejder på vidt forskellige måder og med vidt forskellige temaer.
Jeg undrer mig over, at Mette Høeg nævner, at et væld af unge piger i disse år søger optagelse på Forfatterskolen. Hvordan kan hun have kendskab til, hvem der søger ind på Forfatterskolen? I år har skolen modtaget 439 ansøgninger. Vi har som sagt noteret os kønsfordelingen, men vi har ikke undersøgt aldersfordelingen, idet vi ikke går op i, hvilken alder ansøgerne har. Vi går ikke op i køn, alder, forudgående uddannelse, genre. Det eneste, vi går op i, er litterær kvalitet. Jeg undrer mig over, hvor Mette Høeg har den påståede viden fra, eftersom vi ikke engang selv har den. Aldersfordelingen blandt ansøgerne er meget bred, det samme er aldersfordelingen blandt de optagne, der typisk går fra 20 til 40. Der har tidligere været optagne på helt ned til 17 år og helt op til 64.
Jeg anerkender, at Mette Høeg ikke interesserer sig for de temaer, hun anfører, de nævnte forfattere interesserer sig for. Det er imidlertid ikke Forfatterskolen, der bestemmer, hvad de studerende interesserer sig for. Det er heller ikke Forfatterskolen, der bestemmer, hvad litterater, kritikere, medier interesserer sig for, ligesom det ikke er Forfatterskolen, der bestemmer, hvad Mette Høeg interesser sig for. Jeg anser det personligt ikke som et problem, hvad de studerende interesserer sig for. Jeg anser det heller ikke som et problem, hvordan de interesser sig for det. Litteraturen bevæger sig ad mange veje. Forfatterskolen tilstræber ikke konformitet, hvad enten det er efter "politisk korrekte" eller "politisk ukorrekte" normer. Den tilstræber heller ikke konformitet efter "mandlige" eller "kvindelige" interesser (problematiske kategorier), eller efter litterært "gangbare" måder at skrive på. Vi får masser af ansøgninger med tekster, der synes at skrive af efter andre idealer end deres egne, men uanset hvad idealerne er, kan man mærke, når en tekst skriver falsk. Et eller andet sted skal teksten have integritet og arbejde på sine egne præmisser, med sit eget formsprog og sit eget stof. Og det synes jeg, at alle de nævnte værker gør. Så kan man være enig eller uenig i, om deres form- og stofinteresser er vedkommende eller ej. Det anerkender jeg. Men litterært er det stadig interessante værker. Den skelnen vil jeg fastholde.

Min blog har i den grad manglet kattebilleder og billeder af menneskenes ædelse. Her afdøde Kitte og kultur, der dur.

f-digt (tidligere publiceret andet sted)

Det omvendte sætter sagerne i perspektiv

 

Det omvendte sætter sagerne i perspektiv. Tænk solen sort.
Tænk
katastrofen uundgåelig.
Tænk adskillelsen igennem. I stedet for jublen, der ingen ende
vil tage.

Jeg ledte efter et åndsvagt stykke papir, et garantibevis
til en cd-afspiller, som godt nok kun

udgør 400 kr., men det er jo også en slags penge, og det var
rart at finde.

Rarere end hvis det slet ikke havde været væk.
Jeg tænker de forskellige scenarier igennem og vælger

det værste og sætter det på kontoen, så man har noget at trække

fra, når det bliver for lysende lyst. På den anden side opfinder
de sikkert

en medicin, der fjerner
de skæve træk ud i det rene ingenting. Så
regnskabet bliver ligegyldigt, og sandet blæser videre mod de
kanter,
der stikker
ud som skulderben og alt for tyndt tøj. Du fryser jo.
Tager du ikke varsler? Det bliver man også syg af.

Det varsel, jeg tog i morges, handlede om sorte katte,
der ikke gik over vejen, men som alligevel betød noget.
Og fem minutter efter lagde tågen sig over hele området.
Og alle var ilde stedt. Ikke at jeg tror, nogen hører efter.
 

Min morbror debuterede som forfatter som 12 årig. Erindringer. Fra hans tid på Hesselø.

 

John Westborg

 

 

 

 

St. Bogdag 30.maj 2015 (reklame)

Friend Leo //football Westham Burnley-interview

westhamfan.tv

Jean Alonso

 

 

Jean Alonso, som vi berørte forleden, halverede sin hustru og sin elskerinde hver dag. Først to halvdele, så fire fjerdedele, så otte ottendedele og så fremdeles. Han  og hun levede som et artistnummer. Først blev hun savet over på langs og sat sammen igen efter forestillingen, så ville hun på et tidspunkt blive fundet sådan delvis restitueret og tilpas, og man vil kunne udpege sårdannelser, sådan at det lange længdesnit ville være længst fremme i sin ardannelse ,og så dernæst det tværgående og noget yngre snit ville også kunne fastlægges til at være af nyere dato. De var tilsyneladende lykkelige for hinanden. Det var efter fælles overenskomst.

Som med pigen Bernadette af Lourdes også dér kunne man være i tvivl: Havde hun virkelig set Madonna.

Godt nok lå der en dobbelthed i Alonsos syn på det religiøse og kvindelige. Men indimellen, faktisk det meste af tiden, følte han ikke at han havde forbindelse til verden.

Han følte at han forsvandt.  

fra Forfatterskolen, uddeling af Albertineprisen for et par år siden

Først Peter Højrup (fødselsdag i dag), René Jean Jensen, som fik prisen var det mon ikke i 2012, så lars Bo Nørgaard, der netop har udgivet sin "Vores 74 m2", og Pablo Llambias, skolens rektor

Lars B's to hænder, Mikkel Thykiers ene. Fra legatuddeling i 2013 (så vidt jeg husker)

liste taget fra Martin Glaz, som havde taget fra Blogdahl

torsdag den 30. april 2015

POESIS VIGTIGHED En opremsning som sin egen prisuddeling - og bare indkøbsliste

Jeg har forsøgt at komplettere listen på hvedekorn.dk over VIGTIG POESI 2014 eller mindre hysterisk: læseværdig poesi 2014 - undskyld til alle de bøger på listen, som jeg ikke har fået anmeldt (det er redaktørens skydl!) eller omtalt på anden måde (enkelte oversete risikerer at blive nomineret til Bukdahls Bet - Den Smalle Litteraturpris 2016 her til sommer)

Naja Marie Aidt, Line Knutzon og Mette Mostrup: Frit flet, Gyldendal (hybrid m. masser af regelret (og lovløs) poesi)
Benny Andersen: At elske eller ikke at elske, Gyldendal
Annemette Kure Andersen: Hæftet, Lindhardt og Ringhof
Claus Ankersen: Kong Ho & Co., Shooting Gallery Press
Kristin Berget: Der Ganze Weg, oversat af Palle Sigsgaard og co., Fuglekøjen
Sissel Bergfjord: Fuck det' nok, med Morten Hemmingsen Sørup, Jensen & Dalgaard
Karsten Bjarnholt: Bad, fuld kost og mikrofon, Werkstatt
Jens Blendstrup: Luskefisefortællinger, Samleren (kortprosa sgu)
Jens Blendstrup: Venedig - eller kunsten at fare vild, med Lars Gundersen, Samleren
Thomas Boberg: Fantombillede, Gyldendal
Ann Mari Borchert: Please Enjoy My Woods, Blarp
Per Aage Brandt: Tidens tand, mørkets hastighed, Basilisk
Broby-Johansen: Blod, ny udgave, Æter
Cindy Lynn Brown: Din lille darling, Spring
Cindy Lynn Brown: Game, eget forlag
Gitte Broeng; Croquis, Space Poetry (dansk udgave af norsk 2013-udgave)
Hans Chr. Bøgholm: 10.000 engle, Jorinde & Joringel
Louise Juhl Dalsgaard: Til sammen, Nulpunkt
Lars Dan: min hjerne har ondt i maven, Boggalleriet
Egil Dennerline: The Foreign Familiar, Politisk Revy
claus ejner: Hjertet der faldt i søvn, Biblioteket Øverste Kirurgiske
claus ejner & Peter H. Olesen: Atlas over Vejle, dada-invest
Catherine Francois: Efter vi har klædt hinanden af, Blarp
Signe Gjessing: Ud i det u-løse, Gyldendal
Rasmus Graff: Lavet efter Kina, Antipyrine
Rasmus Graff; Failure Gazette, OVO Press
Rasmus Graff & Rasmus Halling Nielsen: OVO, OVO press
Simon Grotrian: Gogoilden, Gyldendal
Simon Grotrian: Himmeldrift, Kornerup-Bang
Katrine Marie Guldager: Et sted i verden, Lindhardt & Ringhof
Christina Hagen: Boyfrind, Basilisk (total-hybrid)
Claus Haxholm & Simon Latz: Trigger zoner/ den babyloniske champagne/ afvikling af nite-walkers/ jeg har det som om jeg aldrig har set dig før, Escho
Ida Marie Hede: Inferno, Arena (hybrid)
Lene Henningsen: Vi lever et digt, Spring
Mette Østgaard Henriksen: Lesbiske eventyr for mænd, Basilisk
Mette Østgaard Henriksen: Heksehistorier, Basilisk
TS Høeg: Lykken er noget, man har om halsen, for som sagt, under træet er skygge mange ting, Escho (udvalg)
Kenneth Jensen: Konventionel drift, OVO Press
Louis Jensen: Monolog, Jorinde & Joringel
Katinka My Jones: Mælkelykken, Gladiator
Susanne Jorn: I den skønneste orden, Hovedland
Susanne Jorn: Fuglen i skoven, Arnold Busck
Henrik Kabell: X, Kronstork
Sigurd Buch Kristensen: De danskes øer, Arena (notater)
Birgitte Krogsbøll: perfekt uorden, Kronstork
Ninette Larsen: Hybrid, Gladiator
Maja Lee Langvad: Find Holger Danske Appendix, Gladiator
Maja Lee Langvad: Hun er vred, Gladiator
Peter Laugesen: Der er ingen til stede kun ordene i flok som dyr på vej, Gyldendal
Love & Politics, Poesiens Hus Rosette (antologi)
Lea Marie Løppenthin: Nervernes adresse, Gladiator
Malk de Koijn; Postkort fra Langestrand, Langestrand Fladjhul
Viggo Madsen: Forkrænkelses-suiten, Korridor
Eske K. Mathiesen (og Åse Rørdam): Miraklernes tid, Café Annas Forlag
Eske K. Mathiesen (og Åse Rørdam): Rysteribs, Jorinde & Joringel
Eske K Mathiesen: Skvalderkål, Clausens Kunsthandel
Eske K Mathiesen: Den jyske aftensang. Af Ellen Marsvins optegnelser II, Forlaget Sneppen
Eske K. Mathiesen: Udvalgte digte 1975-2013, Asger Schnacks Forlag
Marie Melchiorsen: BASALT, Weltscherz
Jørgen Michaelsen: Arkipelaget, Antipyrine
Asger Stig Møller: De himmelske piber, red. Flemming Andersen og Per Stig Møller, Torgaard
Knud Steffen Nielsen: Kaptajn Kugeln og min brev- og notesamling 1, Armé
Mogens Bynkou Nielsen: Påfugl og neonrør, Jorinde & Joringel
Rasmus Halling Nielsen: Mörkhall, Samleren
Rasmus Halling Nielsen: Afbrudt, pludselig, OVO Press
Rasmus Halling Nielsen: Skubber på luften som fjer, Asger Schnacks Forlag
Henrik Nordbrandt: 100 digte, Gyldendal
Ny svensk poesi, redigeret og oversat af Malin Waak, Nina Søs Vinther og Henrik Majlund Toft, Arena
Ny trækfuglene, red. Asger Schnack, Asger Schnacks Forlag (antologi)
Peter H. Olesen: Hver dag er et comeback, Byens Forlag
Ursula Andkjær Olsen: Den bedste af alle verdener, Korridor (poetisk drama)
Ursula Andkjær Olsen: Solen er hvid, med Sophia Kalkau, Kalkaus Forlag
Tóroddur Poulsen: Leyvid haldi eg / Løvet tror jeg. After Hand
Klaus Rifbjerg: Fut fut fut, Gyldendal
Mikael Rosenbaum: Finde sted i det skrevne, Attika
Asger Schnack: Den sidste vågne racerbil, Jorinde & Joringel
Asger Schnack: Kick A: Min kunsthistorie, Korridor
Asger Schnack: Lutter Læsø, med Lars Gundersen, Læsø Turistbureau
Kazuko Shiraishi: Solens ærmer, oversat af Susanne Jorn
Sternberg: Depressionsdigte, Kronstork
Bjørn Themsen: Hippokonder, Fuglekøjen
Søren Ulrik Thomsen: Samlede Thomsen, Gyldendal
Erik Trigger: Cirkus Svimmel, med Signe Kjær, Alvilda
Christoffer og Troels Ugilt: Individ i fællesskab 1, Antipyrine (digtmaskine-udskrift)
Theis Ørntoft: Digte 2014, Gyldendal

Om poesi:
Per Aage Brandt: Nitten semiotiske huller, Basilisk
Digteren Morti Vizki, redigeret af Kamilla Lôfström og Birgitte Hesselaa, Syddansk Universitetsforlag
Henrik Poulsen: System og eksperiment. Litteratur og virkelighed i spil 1965-2014, Lindhardt og Ringhof
Asger Schnack: Dan Turèll var vild med Clifford Brown, Fuglekøjen

tekst ren

bogobjekt mellem to stykker glas

Bogrygge-> grafik