Tju hej
I spil­let: De røde læber og stilet­terne slår den krumbøjede,
stilet­terne slår vok­sen­hed og
erfa­renhet. Tanke må vige
for overjor­disk saft og strå­lende dia­man­ter som øjne, som

slår skrump, en
slags charme hed­der det, det gør,
slår hva­som­helst.
For­skel­lige ringe af ari­sto­kra­tier. Domi­nans. Tjop,
slår til, så kan der gri­bes til det helt unikke

og stor­slå­ede. Bestig et meget højt bjerg. Klan­gen, pling,
af fajance.
Et kvar­ters tid          krop­pen som 
i en meget lang­som        hånd­be­væ­gelse. Som i indsigtsfuld.
Det var stemmen.  
The fol­lowing two tabs change con­tent below.