fredag den 11. oktober 2013

Opmåling (f-tekst)



fugle/opmåling/ 1 af 77

 

I

Kommer aldrig dertil. Nix.

Sneglenes udvendige kalkskelet generer mig.

Det har noget med opmålingen at gøre. Spurve er meget nemmere.

 

Og by the way hvis jeg ville være alene

med mine tanker

så jeg havde jeg nok sendt

 

den, der udmåler hvasomhelst i stedet.

Jeg var da nok den, der mest ingen kano havde.

Og stod jeg ikke de nærmeste nærmest helt hen til det parallelle.

 

Næsten reconstruct, mens partituret i min hånd ædes op af mus.

 

Jeg giver den mit navn. Derfor. Clemensis.

Udsatte så videre de fleste læderede udsagn for

 

analyse.  Isolerede  bestemte kropsdele

uden tanke for andet. 

Hvis jeg tabte en del af kroppen, -jeg har haft hale-.

burde hele fortællingen om timerne i Maitres Rideskole skrives om.

 

 

Jeg gik i gang med at reparere alt, siger jeg, mig selv, de nærmeste,   havde brug for at trække tiden lidt. Skal nå spidsen hvorfra det er til at overskue landskabet. 

Og I må holde folk lidt hen. Sig det så smukt som muligt. En afbalanceret syntax. En opmåling med hver del for sig. Pigerne til den ene side. Dér hvor der er fjer nok.

 

II


Det var jo det der sku til hvis

det nøjagtige tal sku fastslås

kråsen gik i småkvadder, men den er der og

selvom det er noget mas kan man jo godt se tegningen til
det

der er i alt 37 væsentlige dele  og knoglerne er

fyldt med aldrig en ting, tomt som bundløs mose,

"bundløs" ja det stopper jo sted, hvis man går igennem

så stopper det  godt nok efter at næsen er dækket til.

Jeg har de to vinger, disjecta, som etteren og toeren

Næbbet minder for meget om et projektil, så det ved jeg

ikke rigtig. Knappenålsøjne og flere andre ting bliver

jeg nødt til at smide over i dyngen med frasort. Ellers kunne man jo lige så

godt tænke murbaljer og det andet med. Og dyrets følelsesliv og så

vid're

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar