fugle/opmåling/ 1 af 77
I
Kommer
aldrig dertil. Nix.
Sneglenes
udvendige kalkskelet generer mig.
Det har
noget med opmålingen at gøre. Spurve er meget nemmere.
Og by the
way hvis jeg ville være alene
med mine
tanker
så jeg
havde jeg nok sendt
den, der
udmåler hvasomhelst i stedet.
Jeg var da
nok den, der mest ingen kano havde.
Og stod
jeg ikke de nærmeste nærmest helt hen til det parallelle.
Næsten
reconstruct, mens partituret i min hånd ædes op af mus.
Jeg giver
den mit navn. Derfor. Clemensis.
Udsatte så
videre de fleste læderede udsagn for
analyse.
Isolerede bestemte kropsdele
uden tanke
for andet.
Hvis jeg
tabte en del af kroppen, -jeg har haft hale-.
burde hele
fortællingen om timerne i Maitres Rideskole skrives om.
Jeg gik i
gang med at reparere alt, siger jeg, mig selv, de nærmeste, havde
brug for at trække tiden lidt. Skal nå spidsen hvorfra det er til at overskue
landskabet.
Og I må
holde folk lidt hen. Sig det så smukt som muligt. En afbalanceret syntax.
En opmåling med hver del for sig. Pigerne til den ene side. Dér hvor der er
fjer nok.
II
Det var jo det der sku til hvis
det nøjagtige tal sku fastslås
kråsen gik i småkvadder, men den er der og
selvom det er noget mas kan man jo godt se tegningen til
det
der er i alt 37 væsentlige dele og knoglerne er
fyldt med aldrig en ting, tomt som bundløs mose,
"bundløs" ja det stopper jo sted, hvis man går igennem
så stopper det godt nok efter at næsen er dækket til.
Jeg har de to vinger, disjecta, som etteren og toeren
Næbbet minder for meget om et projektil, så det ved jeg
ikke rigtig. Knappenålsøjne og flere andre ting bliver
jeg nødt til at smide over i dyngen med frasort. Ellers kunne man jo lige så
godt tænke murbaljer og det andet med. Og dyrets følelsesliv og så
vid're
Ingen kommentarer:
Send en kommentar