Første time i Blogskolen. En dårlig idé at skrive med blåt. Brug sort!!!
Der er jo en vis form for ærlighed over dagbogsformen/logbogsformen af netop blogtypen, da den ikke foregøgler helt samme privathed, som dagbogens illusion om at være privat, gør.
Det er sådan half and half omkring offentligt/privat, værsgo at kikke med ind over skulderen. Skuldervendt, rygvendt og en face-vendt på én gang, hvis man kan forestille sig det.
Og det betyder, at man i en vis grad kan dække privatteksten en anelse af, for man har jo inviteret gæster ind i privaten. OG derfor skal skribenten jo ikke foregøgle, at der ikke er fuldt lys udefra på ordene.
“Come hither, come hither,” synger han, “men jeg blogejer ejer ordene.” Den holder naturligvis ikke i byretten. Når først trolden er ude af flasken, så er skriverens kontrol væk.
Dog bliver han, trolden, hjulpet af at der ikke kommenteres så meget på de blogs, jeg personligt kender til.
Det kan skyldes systemets små tekniske chikaner, som at læsere måske først skal melde sig ind med mail og med et password. Nogen steder, mere end andre.
Der kan sættes tælleapparat på, som så kan fortælle antal faste læsere og antal besøg fx pr dag.
Og hvad spurgte I mere om? At komme i gang, ingen chikaner dér.
Skriv om det du brænder for. Jo smallere emne, jo færre kunder. Skriv om mode og mad og om popmusik, så kører svinet. Men seertal er én ting. Kvalitet et andet. Selvom det naturligvis ikke behøver at modsige hinanden.
Jeg selv skriver en blog, der i sit tema hovedsagelig er litterær. Og affotograferede (egne) kunstgenstande.
Dertil tekster som fx digte og prosa og essays. Samtidig med at min butik indeholder et hav af billeder af andre typer.
Fotos fra hjemegnen. Naturens yndigheder. Og mærkværdigheder. Oversete detaljer.
Sallingsund
Ræv hængt op i loftet, så kan den lære det
Billederne kan ligne arkiver over eget professionelle liv: oplæsninger, portrætter af kolleger.
&
Kaptajn Strumpfel, Holsten
Men først og fremmest har billederne deres eget-liv. Nogle af dem skal gøre det ud for billedkunst/fotokunst. I egen ret. Billederne kan være manipulerede. Og hver gang man tager et foto, så har man foretaget en manipulation, skåret og klippet et stykke virkelighed ud af “virkeligheden”.
Manipulation 2 kunne være beskæring i værkstedet, hvilket for mig er en del af hele den fotografiske proces etc etc. Men hele rækken af tekniske indgreb er en del af fotografiets proces for mig.
Der er en masse hellighed om at det skal være snapshots og fint nok med snapshots, men så snart kameraet er løftet op til skud så er det tekniske indgreb i gang. Der tilbagestår så en diskussion omkring ærlighed omkring fotoet. (det tager vi i time 18 i blogskolen, lige før juleferien).
Du skal være i stand til ret ofte at fylde noget på din blog, ellers smutter dine læsere fra dig. Hvis du har et stort lager af fotos- AF EGEN AVL, helst- så er det jo en ret hurtig måde at holde et flow på, til at fastholde dine læsere.
Undlad at klippe for meget fra andres blogs, bøger og googlerier.
Der er en diskussion om bloggens karakter af at være et her-og-nu-medium. At der skal være en flok løse flyvende høvlspåner fra værkstedet, altså slåfejl, stavefejl, kommafejl og sætninger, der er i vanskeligheder og lettere inkonsekvenser skader måske ikke …alle disse spor af hu hej for her sidder jeg og sørme om ikke jeg har fået en herlig strøtanke, men den er ikke bagt helt færdig. Men, men mind the step alligevel, den skal jo være til at læse. Så frisk og karsk og med færre fejl end denne note.
Jeg bruger også bloggen som en slags lagerplads for afprøvning af tekster og fotos og annoncering for mig selv. For selvfølgelig er der tale om modbydelig selvfremstilling. Så er det sagt. Men hvad er ikke selvfremstilling.
Selvfremstillingstingen kræver en hel masse tilføjelser, som vil komme i time 23 i blogskolen, lige før det store frikvarter, hvor vi bytter madpakker. Selv det er selvfremstilling. At jeg gik arm i arm med Inge og Karin i det tredje skoleår var dejligt, med de kære flotte tøsebørn, og det gjorde ikke noget at Martin og Ingolf så det; hvem husker ikke deres tvære ansigter. Den glæde var mig mer’ end nok.
Nu holder vi. Mange ser allerede trætte ud i ansigtet. Nu kan man gå ud og sparke til dåse eller drille gårdvagten.
Lige en tilføjelse: i næste time skal vi se på, om bloggen er andet end et forlænget julekort til tanten i Hobro. Altså om genren blog er en genre i sig selv.
Og i time 3 skal vi kikke på, om bloggen kan overgå avisen i at afsløre ting og sager. Der skal medbringes blå briller og gymnastiktøj.
Et lille hint: Den hollandske socialforsker Diederik Stapel blev afsløret i urent trav på bloggen Retraction Watch og fik kastet 51 videnskabelige artikler i hovedet igen. Det er for blogelever med journalistiske lyster.
Hvad dyr kan bruges til uden for naturen.
Vi ses i morgen, torsdagskåde.
hilsen Læren (I må godt se min blog http://knudsteffen.blogspot.dk)
(gider ingen kritik, og det vil også være svært)
Der er jo en vis form for ærlighed over dagbogsformen/logbogsformen af netop blogtypen, da den ikke foregøgler helt samme privathed, som dagbogens illusion om at være privat, gør.
Det er sådan half and half omkring offentligt/privat, værsgo at kikke med ind over skulderen. Skuldervendt, rygvendt og en face-vendt på én gang, hvis man kan forestille sig det.
Og det betyder, at man i en vis grad kan dække privatteksten en anelse af, for man har jo inviteret gæster ind i privaten. OG derfor skal skribenten jo ikke foregøgle, at der ikke er fuldt lys udefra på ordene.
“Come hither, come hither,” synger han, “men jeg blogejer ejer ordene.” Den holder naturligvis ikke i byretten. Når først trolden er ude af flasken, så er skriverens kontrol væk.
Dog bliver han, trolden, hjulpet af at der ikke kommenteres så meget på de blogs, jeg personligt kender til.
Det kan skyldes systemets små tekniske chikaner, som at læsere måske først skal melde sig ind med mail og med et password. Nogen steder, mere end andre.
Der kan sættes tælleapparat på, som så kan fortælle antal faste læsere og antal besøg fx pr dag.
Og hvad spurgte I mere om? At komme i gang, ingen chikaner dér.
Skriv om det du brænder for. Jo smallere emne, jo færre kunder. Skriv om mode og mad og om popmusik, så kører svinet. Men seertal er én ting. Kvalitet et andet. Selvom det naturligvis ikke behøver at modsige hinanden.
Jeg selv skriver en blog, der i sit tema hovedsagelig er litterær. Og affotograferede (egne) kunstgenstande.
Dertil tekster som fx digte og prosa og essays. Samtidig med at min butik indeholder et hav af billeder af andre typer.
Fotos fra hjemegnen. Naturens yndigheder. Og mærkværdigheder. Oversete detaljer.
Sallingsund

Ræv hængt op i loftet, så kan den lære det
Billederne kan ligne arkiver over eget professionelle liv: oplæsninger, portrætter af kolleger.
&Kaptajn Strumpfel, Holsten
Men først og fremmest har billederne deres eget-liv. Nogle af dem skal gøre det ud for billedkunst/fotokunst. I egen ret. Billederne kan være manipulerede. Og hver gang man tager et foto, så har man foretaget en manipulation, skåret og klippet et stykke virkelighed ud af “virkeligheden”.
Manipulation 2 kunne være beskæring i værkstedet, hvilket for mig er en del af hele den fotografiske proces etc etc. Men hele rækken af tekniske indgreb er en del af fotografiets proces for mig.
Der er en masse hellighed om at det skal være snapshots og fint nok med snapshots, men så snart kameraet er løftet op til skud så er det tekniske indgreb i gang. Der tilbagestår så en diskussion omkring ærlighed omkring fotoet. (det tager vi i time 18 i blogskolen, lige før juleferien).
Du skal være i stand til ret ofte at fylde noget på din blog, ellers smutter dine læsere fra dig. Hvis du har et stort lager af fotos- AF EGEN AVL, helst- så er det jo en ret hurtig måde at holde et flow på, til at fastholde dine læsere.
Undlad at klippe for meget fra andres blogs, bøger og googlerier.
Der er en diskussion om bloggens karakter af at være et her-og-nu-medium. At der skal være en flok løse flyvende høvlspåner fra værkstedet, altså slåfejl, stavefejl, kommafejl og sætninger, der er i vanskeligheder og lettere inkonsekvenser skader måske ikke …alle disse spor af hu hej for her sidder jeg og sørme om ikke jeg har fået en herlig strøtanke, men den er ikke bagt helt færdig. Men, men mind the step alligevel, den skal jo være til at læse. Så frisk og karsk og med færre fejl end denne note.
Jeg bruger også bloggen som en slags lagerplads for afprøvning af tekster og fotos og annoncering for mig selv. For selvfølgelig er der tale om modbydelig selvfremstilling. Så er det sagt. Men hvad er ikke selvfremstilling.
Selvfremstillingstingen kræver en hel masse tilføjelser, som vil komme i time 23 i blogskolen, lige før det store frikvarter, hvor vi bytter madpakker. Selv det er selvfremstilling. At jeg gik arm i arm med Inge og Karin i det tredje skoleår var dejligt, med de kære flotte tøsebørn, og det gjorde ikke noget at Martin og Ingolf så det; hvem husker ikke deres tvære ansigter. Den glæde var mig mer’ end nok.
Nu holder vi. Mange ser allerede trætte ud i ansigtet. Nu kan man gå ud og sparke til dåse eller drille gårdvagten.
Lige en tilføjelse: i næste time skal vi se på, om bloggen er andet end et forlænget julekort til tanten i Hobro. Altså om genren blog er en genre i sig selv.
Og i time 3 skal vi kikke på, om bloggen kan overgå avisen i at afsløre ting og sager. Der skal medbringes blå briller og gymnastiktøj.
Et lille hint: Den hollandske socialforsker Diederik Stapel blev afsløret i urent trav på bloggen Retraction Watch og fik kastet 51 videnskabelige artikler i hovedet igen. Det er for blogelever med journalistiske lyster.
Hvad dyr kan bruges til uden for naturen.
Vi ses i morgen, torsdagskåde.
hilsen Læren (I må godt se min blog http://knudsteffen.blogspot.dk)
(gider ingen kritik, og det vil også være svært)
Her kom en kommentar: Hoooopla :-)
SvarSlet