et lille privat spørgsmål fra god ven og kollega, men her holder vi det lige anonymt

knud.

ka du se det? det ik min mor - men hvis da?

 

Denne yndige unge dame ku være min niece.  For niecen mindede mig om min kusine, Vibeke, hendes mor, røg hun ikke lange cigaretter, og det inden hun var fyldt 18. Jo.  Og det fyldte drengen med småkødelige lyster. Linket de to imellem, smøgen i den piges læber, findes kun i mit hoved. Man, mig, ku osse, og gør det, linke seksualitet mellem fx person og motorcykel. Måske noget symbiotisk og vildt overdrevent hærdet samkørsel.  Det var et sidestep. 

At arbejde i glas, glaspusteri og tage kørekort til motorcykel er det sidste der mangler i mit lange liv på heden. BRUUM.

 

 

 

 

 

Jeg vil ind i det naive.

 

Jeg ved ikke.

 

Skal jeg sækularisere træerne, jorden, og religionen, ræven. Det jomfruelige og udelelige.

Ka man gøre det ved ingenting at gøre, bare glo.

 

 

1 2 3 så er det delt alligevel.

 

Jeg optræder forfra og kun forfra.  

(pardannelse der ligger til grund for næste billede med damen, er det sidste stykke metafysik, nu alt andet er nedlagt).  

 

I går sækulariserede jeg mig selv (en hel del).  Jeg forudsagde intet. Jeg vurderede skaderne på husenes tage uden at drage forhastede konklusioner. nej drog ingen konklusioner overhovedet.  (( Og nu siger tosken: det er sandsynligt at den skorsten vil blive pillet ned. Og at vælgerflugten fra rød blok er stoppet.)) 

 

Stedet er ikke det samme mere.

 

Det er sgu da vildt.

 

Smider lige en note ind her: hva mæ den forhenværende jomfru...skal vi kun se på hendes nuværende status, eller hører den forrige udgave lissom med i billedet?

 

Jo, hun er en forhenværende jomfru, nu defloreret. (siger anden god ven på min FBtråd)

 

Mig: for at kunne tale om deflorering må der indgå det komplementære, eller snarere den totalitet, at deflorering forudsætter ikke-deflorering, altså at de to sammenlagt udgør  den historiske situation totalt. Ku man sige. Man ku osse la vær. Det handler om hvor reduceret historien af fx en person skal være. 

 

 

Nej jeg vil kun bruge tilfældet.  Tilfældet har ingen rækkefølge. Giver jeg numre til rækken af tilfældige hændelser har jeg allerede rodet mig ind i ikke-vilkårligt.  Jeg så det samme dyr, en hejre, fire gange på jorden og til sidst oppe i luften. I et træk var den nr 5 fra højre. Foreløbigt ka jeg ikke bruge lige den del af det. Hvor er nord i forhold til tilfældet. Hvis det så var decideret skæbne, kunne man fordele smerten og kærligheden

 

Stedet er ikke det samme mere.

Jeg optræder forfra og kun forfra, som allerede sagt.

Barndomslandet (det ene af to) på Kegnæs. Vinden satte rekord i går.

 

Senaste nytt

London/Köpenhamn. Ovädret i norra Europa krävde minst tio liv och över en halv miljon hushåll i Storbritannien blev utan ström. Tåg, flyg och färjelinjer drogs in och i London rasade flera hus.
Stormen, med vindar på 44 meter i sekunden på Isle of Wight, drog tidigt i måndags morse in från Atlanten över Storbritannien. En 17-årig flicka dog då huset hon låg och sov i krossades av ett fallande träd. En man i 50-årsåldern i Watford, Hertfordshire, dödades när ett träd rasade över hans bil och dagen innan sveptes en 14-årig pojke bort när han badade i de höga vågorna i Newhaven, Sussex.
I Tyskland fick tre människor sätta livet till i ovädret och Frankrike minst en.
I Amsterdam dödades en kvinna av ett fallande träd och i Danmark dog en man som fick en tegelsten i huvudet.
I södra Storbritannien blev över 580 000 hushåll strömlösa och för att nämna ett exempel på materiella skador så blåste en dubbeldäckare av vägen i brittiska Suffolk.




Senare drog stormen drog in med full kraft över Danmark. På halvön Kegnaes uppmättes stormbyar på hela 54 meter i sekunden, ett nytt vindrekord för landet. Tåg- och flygtrafik fick ställas in. Även flera danska broar stängdes. Under kvällen öppnade dock flygplatsen och samtliga större broar - och då hade ovädret flera timmar tidigare dragit in över Sverige.

TT-AFP-Reuters

 

 

 

 

Kegnæs Fyr ved Drejet.

 

 

 Mormor og Morfars fyrmesterbolig

Alleen ned mod fyret

 

Hønseavleren står med en sagesløs høne foran fyrtårnet.

 

Tekst//okt 13

 

 

 

Det ku det blive til ved et lille hop til siden

                    og

 Lungen var  scenisk

og   gennemførte det,  jeg sagde.  

 

Paranteserne om os,  rigeligt til vi

formede en fisk.           

 

De sagde  Du er som en fisk.

 

Jeg havde ikke talens brug,

 

Jeg brugte mine gæller til pausen.

Han spiller død, sagde de. 

Jeg synes det er svært at opføre det potentielle, det ladede

lyshav, utændt.

muldvarp

erindringsnovelle, ja det hedder det altså

1.     Det får mig altsammen til at tænke på den ene af mine frøkendamer fra min barndom, regnefrøknen og søndagsskolefrøknen.
Tankerne går tilbage.

Ja lad os sådan som missionsfrøknen, frk Folmer, hælde hovedet på skrå og køre det lidt frem og tilbage, hovedet, sukkende, alt imens hun fortalte om de grimme svulster, Barberens svigermor, hende, nogen kaldte Fejemaskinen, havde fået og derfor just var afhentet af sygebilen. Da hun fortalte det, gik det hele på hende, ja selv et bette hop blev det til, da hun samtidig lukkede sine øjne for at tage tilløb til at genfortælle det hele nu ved voldsom interesseret indzoomning til de dårlige steder hun havde set på den stakkels gamle kone. Denne morbide lyst til at kikke ned faktisk i den åbne grav, ser jeg osse i en sætning som når hun sagde om sin syge, men ikke så syge søn Ulrik, ” når Ulrik ikke er mere.” Oh hypocrite, Oh Mensch, du bist so einfach schwach, sondern du dich ganz anderswie erzeigst. Jeg mindes naturligvis turen til Tübingen.

På et tidspunkt havde jeg mødt en anden gadens frugtfade, Ja Missionærfrøknen gik med hat, hvor der var plads til desserter og frugt og måske en lille abekat, og flere andre i byens nordlige ende, på den rige side af åen, var gået over til at pryde permanenten med om ikke ananasskiver, så i hvert fald fjer fra tamfugle og andet vildt. (Tam-tamfugle er noget andet.) Dette frugtfad, fru kæmner M Mortensen, havde fået sig en bornholmer eller et kukur, og derfor dristede jeg mig til at sige at en mig bekendt, her kaldet ”overforstående, mente –og jeg satte den lidt på spidsen- at kukuret var opfundet før tiden overhovedet var opfundet" og andet af den slags vrøvl. Hun nikkede så ivrigt at frugtvognen var ved at komme i skred, og det opmuntrede mig til at fremture. (Overvejede et sekund at sige, at ham, dig, at du,hvemsomhelst, havde sagt, at hesterejen var en krydsning mellem en hest og en reje, og det blot for lave sjov og sarkasme, men jeg var ikke sikker på at vi, hun, ja hvemsomhelst og jeg, ville more os på samme måde eller samtidigt). Så i stedet fortalte jeg løst og fast om min egen gøren og laden. Intet påfaldende. Nævnte at jeg engang, hvor jeg stod og manglede en femmer til et glas saftevand og en lille serviet- det var som barn- da havde jeg midt på vejen sekundet efter fundet en femmer og en lille lap papir. Hun var ved at tabe mund og næse, havde jeg nær sagt. Skulle lige til at fortsætte og fortælle, at jeg gik til politiet med pengene, for hellere ville jeg tørste end gøre en morlille ked af det, når hendes mand kom hjem fra arbejdet, og han så så, at middagen ikke var lavet, fordi hun manglede lidt penge til indkøb. Nå jeg ville ikke stille mig så hellig og godmodig an. Så jeg løj og fortalte, at jeg havde købt shagtobak for pengene.

Skrivende folk ramt af lyskegle med bogstaver i foredragssalen på Hald.

(Alle fotos er mine, undtagen fotoet af Ursula)

Louise Fabian

Kenneth Krabat

Ole Bundgaard

ukendt

bloggermanden selv

Ursula Andkjær

Morten Søndergaard

Victor B-antologi næste år-pip

Vi tar da lige fra Birgitte Krogsbølls blog denne tekst

er så frisk, at man ville kunne lægge 
                     sarte fødevarer på mig
og de ville HOLDE sig
man ville kunne lægge
små, surt senede 
                             tasmanske djævle
                                   i mine lommer
og de ville være milde, døllede 
og uendeligt fluffy og duftende
                  når de kom op igen
hvilket ville vare længe 
i hvertfald, hvis det skulle være 
                                               frivilligt
så godt ville de ligge og have det
vante som de er til at rulle 
sidelæns eller baglæns 
                               tænderblottende
op ad hede, støvede, syleskarpe 
                                  konflikttrapper 
over 
enhver luns kød
            ethvert knald
                 enhver millimeter matrikel
så frisk er jeg
og der skal meget til 
at ødelægge min friskhed
noget trafikalt, måske, en lidt for rap
                                   cyklist, måske
der ringer lidt for højt med klokken
                         eller en indkøbsvogn 
                                     med sløjt hjul
så man trækker til højre
hele vejen gennem Føtex
den slags, måske, ellers næppe

fredagens i den fri

Film

Knud Steffen Nielsen

 

 Så rørstrømsk  som den svagtseende,

de brugte i filmen. Skulle hun ombringes.
Jeg husker kun filmen svagt og tror ikke
at hun overlevede.
 
Det slår mig lige nu at     hvad var der
udover en masse ansigter, som
jeg aldrig glemmer   og som jeg ikke reelt husker
Ude på det dampende moselandskab sås hundreder
stige op som forfulgt af en Farao.
Jeg forstod bedst den
 
ottende plage, når det
nu ikke kunne være anderledes.
 
Mørket er ikke til at forstå.
 
Filmen kørte pludselig sepiabrunt, der hvor
hun løber og løber.
 
Filmen  skal overføres på
nye medier, for belægningen er ved at gå af.
 
Spørgsmålet er om det kan nås før  vi kommer hen til den del
af skoven hvor pigen sover.
Liljerne der er anbragt forrest dufter,
hvis så  livløst voks dufter.

Annonce//infobox

blev bedt om at beskrive 1.time i blogskolen//digitalavisen// www.denfri.dk. (dermed intet sagt om hvordan den rette blog skal se ud..dether er specifikt hvad jeg gør i min/egen ret)

gæster!

Knud Steffen Nielsen

Første time i Blogskolen. En dårlig idé at skrive med blåt. Brug sort!!!
Der er jo en vis form for ærlighed over dagbogsformen/logbogsformen af netop blogtypen, da den ikke foregøgler helt samme privathed, som dagbogens illusion om at være privat, gør.
Det er sådan half and half omkring offentligt/privat, værsgo at kikke med ind over skulderen. Skuldervendt, rygvendt og en face-vendt på én gang, hvis man kan forestille sig det.
Og det betyder, at man i en vis grad kan dække privatteksten en anelse af, for man har jo inviteret gæster ind i privaten. OG derfor skal skribenten jo ikke foregøgle, at der ikke er fuldt lys udefra på ordene.
“Come hither, come hither,” synger han, “men jeg blogejer ejer ordene.” Den holder naturligvis ikke i byretten. Når først trolden er ude af flasken, så er skriverens kontrol væk.
Dog bliver han, trolden, hjulpet af at der ikke kommenteres så meget på de blogs, jeg personligt kender til.

Det kan skyldes systemets små tekniske chikaner, som at læsere måske først skal melde sig ind med mail og med et password. Nogen steder, mere end andre.
Der kan sættes tælleapparat på, som så kan fortælle antal faste læsere og antal besøg fx pr dag.
Og hvad spurgte I mere om? At komme i gang, ingen chikaner dér.

Skriv om det du brænder for. Jo smallere emne, jo færre kunder. Skriv om mode og mad og om popmusik, så kører svinet. Men seertal er én ting. Kvalitet et andet. Selvom det naturligvis ikke behøver at modsige hinanden.

Jeg selv skriver en blog, der i sit tema hovedsagelig er litterær. Og affotograferede (egne) kunstgenstande.
Dertil tekster som fx digte og prosa og essays. Samtidig med at min butik indeholder et hav af billeder af andre typer.

Fotos fra hjemegnen. Naturens yndigheder. Og mærkværdigheder. Oversete detaljer.






Sallingsund



Ræv hængt op i loftet, så kan den lære det





Billederne kan ligne arkiver over eget professionelle liv: oplæsninger, portrætter af kolleger.


&


Kaptajn Strumpfel, Holsten

Men først og fremmest har billederne deres eget-liv. Nogle af dem skal gøre det ud for billedkunst/fotokunst. I egen ret. Billederne kan være manipulerede. Og hver gang man tager et foto, så har man foretaget en manipulation, skåret og klippet et stykke virkelighed ud af “virkeligheden”.
Manipulation 2 kunne være beskæring i værkstedet, hvilket for mig er en del af hele den fotografiske proces etc etc. Men hele rækken af tekniske indgreb er en del af fotografiets proces for mig.

Der er en masse hellighed om at det skal være snapshots og fint nok med snapshots, men så snart kameraet er løftet op til skud så er det tekniske indgreb i gang. Der tilbagestår så en diskussion omkring ærlighed omkring fotoet. (det tager vi i time 18 i blogskolen, lige før juleferien).

Du skal være i stand til ret ofte at fylde noget på din blog, ellers smutter dine læsere fra dig. Hvis du har et stort lager af fotos- AF EGEN AVL, helst- så er det jo en ret hurtig måde at holde et flow på, til at fastholde dine læsere.

Undlad at klippe for meget fra andres blogs, bøger og googlerier.
Der er en diskussion om bloggens karakter af at være et her-og-nu-medium. At der skal være en flok løse flyvende høvlspåner fra værkstedet, altså slåfejl, stavefejl, kommafejl og sætninger, der er i vanskeligheder og lettere inkonsekvenser skader måske ikke …alle disse spor af hu hej for her sidder jeg og sørme om ikke jeg har fået en herlig strøtanke, men den er ikke bagt helt færdig. Men, men mind the step alligevel, den skal jo være til at læse. Så frisk og karsk og med færre fejl end denne note.

Jeg bruger også bloggen som en slags lagerplads for afprøvning af tekster og fotos og annoncering for mig selv. For selvfølgelig er der tale om modbydelig selvfremstilling. Så er det sagt. Men hvad er ikke selvfremstilling.
Selvfremstillingstingen kræver en hel masse tilføjelser, som vil komme i time 23 i blogskolen, lige før det store frikvarter, hvor vi bytter madpakker. Selv det er selvfremstilling. At jeg gik arm i arm med Inge og Karin i det tredje skoleår var dejligt, med de kære flotte tøsebørn, og det gjorde ikke noget at Martin og Ingolf så det; hvem husker ikke deres tvære ansigter. Den glæde var mig mer’ end nok.

Nu holder vi. Mange ser allerede trætte ud i ansigtet. Nu kan man gå ud og sparke til dåse eller drille gårdvagten.
Lige en tilføjelse: i næste time skal vi se på, om bloggen er andet end et forlænget julekort til tanten i Hobro. Altså om genren blog er en genre i sig selv.
Og i time 3 skal vi kikke på, om bloggen kan overgå avisen i at afsløre ting og sager. Der skal medbringes blå briller og gymnastiktøj.
Et lille hint: Den hollandske socialforsker Diederik Stapel blev afsløret i urent trav på bloggen Retraction Watch og fik kastet 51 videnskabelige artikler i hovedet igen. Det er for blogelever med journalistiske lyster.
Hvad dyr kan bruges til uden for naturen.
Vi ses i morgen, torsdagskåde.
hilsen Læren (I må godt se min blog http://knudsteffen.blogspot.dk)
(gider ingen kritik, og det vil også være svært)

Pga refugiegæsts (kritikeren Anne Middelboe Chr) placering og fotosession af sin blå taske overalt på go'ren kikkede vi lige i gemmerne for at give tasketemaet en over næsen

 ens eget

 Jørn Erslevs

Ide Hejlskovs

Jørgen Dines holder foredrag, men tasken tilhører vist Anders Ehlers Dam

Mona Larsens røde taske

Annes taske kan ses herunder

 

Anne Middelboes (hendes fotografi)

Tag-arkiv: min gule taske //KIRSTEN NØRGAARD

Den gule taske og dens hattedame…

Udgivet den 27/08/2012 | Skriv en kommentar

…tager vemodigt afsked med København.
(kuglepennen, Patti Smith har rørt ved)

 

 

1. collagepoetica24. okt. 2013 01.43

   Jeg har en gul taske, som dukker op en gang i mellem, også på Hald i 2010 http://collagepoetica.wordpress.com/tag/min-gule-taske/

   SvarSlet
2.  
3.  
4. 
   knudsteffen24. okt. 2013 02.32

   jeg har lige anbefalet din blog på Facebook og gentager det gerne her...har du et foto af den gule taske, så send gerne til knud.steffen@hotmail.com

   SvarSlet

på cykelstien fra motionstur i 12 langs ådalen retning Viborg// træ ramt af lynet

Ungdom//som nu den skriver//lars bo

mandag den 4. juni 2012

Bermuda må vente lidt.

Jeg har haft en god samtale med min ven KSN, som fortalte mig mange ting som jeg ikke vidste noget om; bl.a. at Bermuda ikke bør besøges når stjerneren står som de åbenbart står lige nu. KSN ved alt sådan noget. Engang var vi ude at gå en tur en sen nattetime, vi havde været i slagsmål med nogle rockere nede på Foxy, og var blevet lidt filosofiske i det; jeg gik og talte om Månen, om hvordan jeg ofte lå søvnløs og syntes at den kaldte på mig. Så spurgte han mig, hvornår på døgnet jeg er født. Jeg svarede og KSN var stille i nogle minutter. Han havde brillerne af og på mange gange, hans fingre blev ligesom dobbelt så lange, ja, faktisk blev de nærmest uendelige, for de delte sig og delte sig ved konstante fordoblinger. Og så, ja, man tror jo nok det er løgn, men så tog han fat om Månen, og gav mig den at holde. Jeg græd. Og så satte han den tilbage på plads på himlen. Han sagde, at det jeg netop havde forstået, ville jeg aldrig forstå. Jeg har aldrig siden haft en søvnløs nat. Og jeg ved at mennesket aldrig har, og aldrig vil gå på Månen.

Nok om alt det.

Jeg talte altså igen for nylig med KSN. For jeg var til at sove helt til i cigar og mørke tanker. Jeg så verden gå under og genopstå milliarder af gange for mit indre blik. Ja, koglekirtlen kogte; mit skrivebord var ikke længere et skrivebord, men selveste det store ocean, jeg stod på dækket af min egen hjuldamper og skuede, skuede mod ukendte kyster, mine øjne rullede i solen, min hud skallede af. Og en storm trak op ovre under arkitektlampen, hvert støvkorn var en ø som bølgerne bruste indover med så voldsom kraft, at jeg tænkte, at I denne verden er intet liv muligt. En verden hvor dæmoniske kræfter slår isen ud af børns hænder, blot for at nyde tårerne, blot for at grine spidstandet ved synet af en is' langsomme fordampning ind i det store intet som er alt, er ikke en verden for følsomme og retfærdige sjæle. Jeg var ved at opgive alt håb. Den is var ikke bare en is, men kosmos. Så flygtigt alting er!

Så hurtigt jeg ældedes dér ved mit bord! Håret faldt mig fra issen, huden krøllede sammen og faldt af i sodede flager. - Så ringede telefonen. Det var KSN. Samtalen var kort: Han sagde; jeg ved hvor du er, hvad du går igennem. Vent til næste måned. Tal med aben. Du vil modtage en mail. - Og ganske rigtigt modtog jeg kort efter en mail med et fotografi af en abe. Olsen hedder den. I mailen stod der: Olsen vil opsøge dig i løbet af tre dage. Spis ikke opvarmet mad, mens du venter.


Så her sidder jeg med min rå gulerod og kan næsten ikke vente.
Hvor er vi på vej hen, kære læser?
Jeg ved det ikke, men jeg kan næsten ikke vente.

 

katz

Kendte mere Janina Katz's ord end hende selv. Hun var med i biblioteksprojektet "De tyve fantastiske" for snart en del år siden. Og jeg mødte hende i den forbindelse i Viborg.

hubi

Brev til Lenni- om hans minkfarm og kontrolbesøg og hans kat

.................................................................
Kære Lenni, lige en hurtig en

Sylte, og dermed Aase-Liisas besøg gider jeg ikke røre mere ved. Vi havde i forvejen gæster, de sku se minkfarmen, og noget lort for det var roserne, jeg brød mig om vise frem. Jeg havde fremavlet skønheden ved krydsbestøvning og kloning og videnskab, en fanatstisk, fantastisk dronning a la Wilhelmine med fuld power, måske godt nok alligevel, for der var i den grad tale om afblomstring. Katten havde væltet hele fortællingen, fordi den åbenbart har set en spurv oppe i mulden. Nå de ville se pels, og så sku de se pels, jeg havde pelset en flok hvide, men ikke fjernet det foder, de ikke nåede at æde, inden vi gik i gang. Så der stank. Jeg ka nu snart ikke lugte det mere, men delegationen kunne. Og man var misfornøjede.

Først troede jeg det kun var lugten. Men så sku man da lige gøre opmærksom på burstørrelse og netmasker. Uha, som jeg ku lave et overrasket hovede- på skrømt, nå ikke så de ku se skrømten. Var det fiskerikontrollen måske der ville opmåle til havkat og formater og skidt. Nej, det var det jo ligesom ikke. Kvinderne (ja især kællingerne måske)der var der snakkede om de manglede noget på de cm, jeg kørte med som basis. Troede et sekund, de tænkte på legetøj og fjernsyn og ved mikrofonen har vi Poul Thomsen.

 

Jeg sagde, vi har babyalarm på døgnet rundt. "Nå, fandt aldrig ud af hvad de ville".(ka du høre smældet når jeg blinker med det ene øje) "Troede vi sku handle skind". Det sku vi ikke. Man sku til at fotografere. Fotografering vil jeg ikke ha på stedet. Jeg henviste til reglerne om dyrebeskyttelse. Velfærd og respekten for liv. Da blitzen ku få dem til at abortere. Fandt aldrig ud af eksakt, hvad de ville stille sig an for. Måske har de sendt en besked om det, men jeg har ikke lige tjekket fornylig. Jeg har dyrehold og så må kontor og bogholderi vente. (Har du haft kontrolbesøg fornylig, hold da kæft for et menighedsråd. en flok selvhellige avekatte- direkte fra Hellerup og sejlskib)

 

Nå, men. Jow Sylte stillede, mens delegationen gik rundt (fandango), og jeg måtte så sige, at Peder F jensen ikke boede her. Men at huset dernede for enden af vejen, de vidste hvor han boede og om han stadig sad i Kragskov. Du sku se hans dårlige tænder og amatørtusser, som han fik lavet første gang med et glasskår eller hva har man når vi ikke snakker udgang. Men som han da havde udvidet sig. Det er ikke foskagryn, det der. Sagde det ikke. Havde travlt med de fine indenfor. Men nogle áf tusserne på armen var blevet trukket godt ud sammen med hans ekspansion. I gamle dage lige før soldat, en skrællet cykel, mon ikke, jow, og hvis han sku ha haft en lille scene tus på ryggen, så sku han ha lånt et godt styk af Aase-damens lår. (jeg sagde ikke spiler, sagde jeg?) De kendte jo så godt nok ikke hinanden dengang. (Husker du da han var med sidst til buffet, hvor han brugte to tallerkner hver gang. ”Er du træt i benene, siden du tar alle retterne med på én gang”, stak jeg til ham. Han svarede ikke en skid).

 

Hej fra Kurt

 

Lige efter:

 ring lige. lav ikke for meget støj ud af det. Og spørg ikke til den grå kat, der ku finde på at bestige Wilhelmine. Troede et sekund, at pelsen, kattens, ku sælges som sølvræv, men den går nok ikke. Ellers fine sager, ingen småskader.

 

 

 

Hø, stakket

med og uden glas//lilpigen og strikketøjet

på Langå Station

 

Kaptajnsnote 87a

 

...ind fra højre kommer Ilselil i sygeplejeuniform, uha, og at hun normalt er øverst i rangordenen og med eget alterbord er klart, men nu tager vi det lige helt roligt, for nok er Ilselil ikke Ulvehunden Ilse,  men det lugter derhenad.  Og i næste punktum lukker Vægtermand luft ud af Ilsekind..ja han tager englebarnet til sit hjerte, gør han, men nervøs er han stadig og slipper den varme bolle. Riflen er ikke købt til dette, men til tag-selv-banken. Og han plejer selv at have skiltet med hvor der står: Banken lukket pga røveri. Men det var jo slet ikke det han ville. Han ville tækkes den lille hovedkassekasserer i sit glasbur, nå ok hendes. Han har allerede linned på buks og livrem. Men tager sig i det. For hovedet summer af kejtede bier og planer og lidt evigheden. Slap af. og Slap off Jeg er mere kvajet opdraget end jeg er bondefødt, ku der ha stået på røveriskiltet som et ps.

Han fortsætter: En grå Ferguson fyldte min brille helt ud frem til puberteten, men jeg skrabede brillen, jeg Kupmand, og frem af flormelissen trådte en hyp hyp af pigen på forreste bord, og tankerne samlede sig i en syndflod af erogene zoner, dyrisk, men man kan for fanden tøjle lortet. Nej det ka man ikke. Jo det kan man godt. Næ.  Og så er det jo der er gutbaj til penetrering og pigen kan blive fed og med forklæde for det hører til 14 tønders og opefter gård.

 Og så til sidst kører de en stol og et fjernsyn ind på scenen, hvor vor hjemmelsmand holdes kunstigt i koma. Nej det er unødvendigt, han ka selv. Så rejser han sig, strækker armene ud og ved at han ka flyve, hvis det er det. Det er det ikke, Men er altid klar, hvis det kommer så vidt.   

 

Ruinbilleder//Ejler//Hald

 

 

 

 

ung forfattermand kikker på stjerner eller noget

 

Carte Blanche// ved siden af vores udstiling ind til toilettet

den lille dreng og hunden der er ved at løbe væk.

Kaptajnsnote 77

Sigfreds har jeg ikke hørt fra siden gardertiden...jeg husker blot, at vi ku brække hans skæg af allerede ved 14 minusgrader. Og det gjorde vi så. Men siden da, næ..

Opmåling (f-tekst)

fugle/opmåling/ 1 af 77

 

I

Kommer aldrig dertil. Nix.

Sneglenes udvendige kalkskelet generer mig.

Det har noget med opmålingen at gøre. Spurve er meget nemmere.

 

Og by the way hvis jeg ville være alene

med mine tanker

så jeg havde jeg nok sendt

 

den, der udmåler hvasomhelst i stedet.

Jeg var da nok den, der mest ingen kano havde.

Og stod jeg ikke de nærmeste nærmest helt hen til det parallelle.

 

Næsten reconstruct, mens partituret i min hånd ædes op af mus.

 

Jeg giver den mit navn. Derfor. Clemensis.

Udsatte så videre de fleste læderede udsagn for

 

analyse.  Isolerede  bestemte kropsdele

uden tanke for andet. 

Hvis jeg tabte en del af kroppen, -jeg har haft hale-.

burde hele fortællingen om timerne i Maitres Rideskole skrives om.

 

 

Jeg gik i gang med at reparere alt, siger jeg, mig selv, de nærmeste,   havde brug for at trække tiden lidt. Skal nå spidsen hvorfra det er til at overskue landskabet. 

Og I må holde folk lidt hen. Sig det så smukt som muligt. En afbalanceret syntax. En opmåling med hver del for sig. Pigerne til den ene side. Dér hvor der er fjer nok.

 

II

Det var jo det der sku til hvis

det nøjagtige tal sku fastslås

kråsen gik i småkvadder, men den er der og

selvom det er noget mas kan man jo godt se tegningen til
det

der er i alt 37 væsentlige dele  og knoglerne er

fyldt med aldrig en ting, tomt som bundløs mose,

"bundløs" ja det stopper jo sted, hvis man går igennem

så stopper det  godt nok efter at næsen er dækket til.

Jeg har de to vinger, disjecta, som etteren og toeren

Næbbet minder for meget om et projektil, så det ved jeg

ikke rigtig. Knappenålsøjne og flere andre ting bliver

jeg nødt til at smide over i dyngen med frasort. Ellers kunne man jo lige så

godt tænke murbaljer og det andet med. Og dyrets følelsesliv og så

vid're