tirsdag den 9. april 2013

Lige et blik igen på Henriks Bog

Henrik Have : HOVEDSPORET – et kredsløb









Henrik Have udsender i forlængelse af FORVÆRELSET (2011) digtsamlingen HOVEDSPORET – et kredsløb. Have fortsætter i HOVEDSPORET sine lingvistiske Holocaust-beskrivelser, der gennem omkoblinger (sporskift) følger sporene (Det Europæiske hovedspor) fra romertiden over 2. verdenskrig til i dag i en samtidig repræsentation. 

Sporene er konkrete; de logistiske linjer der forbandt fascisternes sprog med nazisternes koncentrationslejre. Sporene er bogens struktur. Sporene er begyndelsen på en kommen til orde, en fornemmelse af rækkevidde, en fornemmelse af genkaldelse. 

HOVEDSPORET – et kredsløb er endvidere en kritisk kommentar til Hovedsporet – Dansk litteraturs historie (Gyldendal, 2005), der i sit forord bl.a. funderes således; ”Baggrunden er det pres, der i de senere år er blevet rettet mod den nationale tradition”, og fortsætter med litteraturhistorien som ”en samhørighedsoplevelse over tid og sted”. Altså et ideologisk og litteraturpolitisk ønske om at svække det nomadiske og raceblandende. Henrik Haves HOVEDSPORET er en jernbanesabotage. 

Henrik Have indleder HOVEDSPORET med egen kanoniske liste over sort-kunsten, holdt som tale da han og forlaget i sommer modtog Xylograf F. Hendriksens æresmedalje (Foreningen for Boghåndværk), der rummer navne som Bogtrykker Louis Rasmussen, Rumi, Nelly Sachs, Kejser Haile Selassie, Talmud og Samerne. Listen afsluttes således.:

Kunst der ikke forholder sig 
til traditionen
er plagiat. (”)

P.S.: Henrik Have er ejer af Anarko-syndikalistisk Institut for Teoretisk Lingvistik, Lybækvej 22, 6950 Ringkøbing 

HOVEDSPORET udkommer d. 14. december 2012.

HOVEDSPORET
– et kredsløb
Edition After Hand 
2012

form Mathias Kokholm 
tryk Specialtrykkeriet Viborg 
isbn 978-87-90826-30-7

Ingen kommentarer:

Send en kommentar