Udtag fra Emignoergaard-slænget. De tjener deres penge ved deres gode råd til folk i store vanskeligheder og som osse trykkes i Familiejournalen. Svar de har fundet i gamle numre af Genstridig, men fortabt Ungdom. Magazinet var i sig selv et falsum dengang i 50'erne.

TORSDAG DEN 21. JULI 2011

Brevkasse

For nylig har vi modtaget dette interessante brev fra en af vores mange trofaste og vågne læsere. Spørgsmål bliver stillet, og vi svarer:

Til Redaktionen

En aften jeg var ude og se efter fænomener og stjerner opdagede jeg mod vest over mod Thorsager Dette legeme som var lysende og slukket, men mest lysende , ja som en kæmpe peberbøsse omformet til et akvarium eller noget i den retning. Så som en slags bristefærdigt øje, da den tog en overraskende drejning mod Nordøst Ørum, Randers, Marstrand omtrent.
Hvad er det? Og det presser næsten al søvn ud af hovedet lige i tiden. Måske ubemandet, men jeg mener jeg så en 7mands stor besætning, der sad og hørte en stak plader

Glemte at sige mit navn. Jens Ole Krantz. Fra Odense. Nevø til min onkel Kaj Erik Krantz  


Svar fra Emignoergaard: Kære Jens. Det er et meget flot billede du har sendt os. Og det du skriver er også meget interessant. Vi har haft alle vores bedste forskere på opgaven i to måneder nu. De har slet ikke sovet, og kun indtaget postevand og mariekiks, og nu har vi sendt dem på ferie i sydens dejlige sol. Rekreation hedder det. En kvik knægt som dig har sikkert en ordbog, hvor det lidt sjældne og svære ord kan slås op. - Desværre kunne vores forskere ikke finde ud af noget om hvad det kan være du har set. Faktisk hælder de allesammen til den teori, at du er en skidtknægt og overtræt. De har også gennem tiderne haft meget med din onkel Kaj og hans idéer om alverdens: Atlantis i Kattegat, Hellig Gral ved Bulbjerg og at Anholt skulle være det rene opspind og konspiration imod menneskeheden. Kaj mener jo, at en særlig hesterace fra en fjern galakse er ved at infiltrere vores almindelige jordheste. Og det skulle så være det man kender fra myter og eventyr som enhjørninge. Faktisk mener Kaj, at han har fået fat i et enhjørningehorn, og har undersøgt den, og fundet den fuld af laserudstyr og radiomekanik og alverdens mellem himmel og jord. - Du må hilse ham mange gange. Vi håber meget at hans øjenbetændelse er blevet behandlet, ellers synes vi han skal tage til lægen straks.

Mange venlige hilsner

Kære redaktion.   Det er en kæmpeløgnhistorie. Alt det med min gode gamle onkel Kaj. Og min onkel Kaj Erik, som lige har bygget en kæmpekikkert af  jeg ved snart ikke hvad  men med det tykkeste glas, jeg troede et øjeblik, at det var brilleglas fra de briller min ven Peder Ugl ville køre ned til Afrika og Kroatien med for Røde Kors, han ” samler nemlig osse ind” (gåseøjne se det, slut) for Røde Kors, og han har en kittel, hvor der malet et rødt kors på, et dragt, jeg låner, når jeg har arbejdet for ham og han ikke selv har råd til at betale min løn, så siger han, jeg lige skal køre til Ørum og gå en runde med sparebøssen som han har fået lavet et rødt kors henover siden på.  Og jeg må endelig ikke se for munter ud. Uden at være direkte hænget.  Og lønnen er bedre end i starten hvor han betalte direkte når jeg fx havde hentet ham en bast og en kasse øl hos Det blå Hjørne. 

Men det er rigtig at både onkel og jeg holder af teknik og videnskab. Vi holder sammen Populær Mekanik og Alt om bådmotorer. I det første nummer var der en selvoppustelig kajak med.  Og sidst var der noget andet. Jeg kom til at lukke luften ud af kajakkken  og ville ned at bytte blade og kajakken hos Det blå Hjørne, hvor vi havde fået abonnementet fra. Men vi skulle beholde det når vi havde taget plastikken af.

Nå nu kan jeg ikke huske hvorfor jeg var gal på jer. Så lad os ikke snakke mere om det lige nu.  

Kærlig hilsen Jens Ole.

PS  Hvad ser I af sport.  Brøndby er min fan.

Kære Jens Ole.

Det er dejligt at du skriver til os igen. Vi vil altid svare på dine gode breve som handler om mange ting, og kun i begrænset grad er hjælpeløst skrevne.  Vi er sikre på at det nok med tiden skal gå i den rigtige retning for dig. Tænker du meget på fremtiden? For der er mange muligheder for en dreng som dig, som både kan lide at røre dig/være fysisk og har interesse for de tekniske sider af vores store verden. Ikke fordi jeg vil opfordre dig til det, men krig er jo ikke kun noget med at slå andre mennesker ihjel. Men også at møde andre kulturer og hjælpe dem på den rette vej, som de bare ikke lige har fået øje på endnu, fordi de har det svært med høje temperaturer og misforståelser mennesker imellem, fx at man absolut skal tro på det man får at vide. Og man kan også opleve mange ting som vil være med en resten af livet som noget man kan bruge til noget, fx sig selv og også fx til at blive vejleder for andre (det første kommer altid i første række, ellers virker det andet ikke, det er klart). Der er også et økonomisk aspekt her. For snart bliver du en voksen mand og får en kone og vi må håbe, mange børn, som jo skal forsørges og bo i et hus og det er dit ansvar at give dem et fundament som de selv kan bygge på, når deres tid med barndommens spændende lege er ved at lakke mod enden. Men det er først langt ude i fremtiden. Jeg vil ikke forskrække dig, jeg taler af egen erfaring på krop og sind. Og det er gået helt godt, uden at rose mig selv til skyerne.  Også jeg har jo været en dreng med en onkel, som kunne så meget, at jeg slet ikke kunne forestille mig selv. Han var altid den der fangede flest fisk, og havde en kone i hver havn, som man siger (han var vvs’er og hed gunnar). Men det skulle jo vise sig, at Gunnar slet ikke var min rigtige onkel, men havde fundet på en historie, så han kunne få nogen at vise sig frem for. Altså mig. Men det hænger jeg mig ikke i. Det er stadig med et lille smil på læben at jeg tænker tilbage på vores rejser rundt i den hele og halve verden med hunden og loppecirkusset. Og så skal ingen komme og tage det fra mig, ikke ti vilde heste, selvom han godt nok var meget fuld, det kan jeg godt se nu. (Med erfaringens klare briller). Jens Ole, jeg synes vi to minder meget om hinanden, da jeg var på dit trin i livet og tilværelsen. Nogen gange virker det hele bare surt og man kan ikke sove, fordi tankerne altid er der. Men her hos Emignoergaard har man det godt. Alle har en personlig vejleder, og der er fællessang og gratis zoologisk have (det er også let at komme til at kende en sød pige, når man er klar, og respekterer hendes grænser, meget mere om det senere). Det er ikke overdrivelse, når jeg siger, at her kan man alt det man drømmer om. Jeg arbejder hver dag selv med delfinerne, som skal fodres og snakkes med, de intelligente dyr. Troels og Lars Bo siger de har store planer med hele foretagenet, som de vil løfte sløret for, når tiden er moden. Jeg synes du skal komme og være med. Det er ikke bare for sjov. Men du skal ikke sige det til Kaj, for han har selv villet være med, men udviste ikke den rette indstilling. Ville hellere bare gå og drikker sig en lille en eller to for meget (det er ikke forbudt med øl eller andre midler til behag her, men Kaj gik over grænsen, jeg var selv med til at hive ham ud fra snehvidehytten, da han var helt fra den og ikke respekterede en eneste kvindes grænser. Helt fra den og råbte og skreg ting som ikke kan skrives uden at man får ondt lige fra fingerspidserne og helt ind i bunden af hjernen.) At du er glad for din onkel er helt i orden, men du skal lige vide det om ham, at han har det svært med sig selv, ikke har fundet ind til det som er vigtigt for ham. – Men Ole send et billede af dig selv og et par ord om hvem du synes du er og kan se dig selv som i fremtiden, så skal jeg tale et godt ord for dig.

Kærlig hilsen

Søren. Andengradsoplyst hos Emignoergaard.