Kære hr. Fanelli,
Jeg så dit billede
på 79th street
stationen. Du sagde at
du er interesseret i min
mening om stationens
tilstand. Hr. Fanelli der
er meget skrald på
stationen som gør det
ubehageligt at vente i
mere end nogle få
minutter. Stationen
kunne bruge noget
maling og måske
nye højttalere så man
kunne forstå
forsinkelsesmeddelelserne
der løbende bliver
annonceret. Hr.
Fanelli - der er
mange mennesker
der sover på
79th street stationen
& det gør mig trist at
tænke på at de ikke har noget
sted at gå hjem til. Hr.
Fanelli, tror du det er muligt at finde
dem et mere komfortabelt
sted at hvile sig? Det er temmelig
larmende i metroen, særlig
med alle disse eksprestog
der haster gennem
hvert andet øjeblik, men
altså kun når togene kører.
Jeg må indrømme, hr.Fanelli, at
jeg synes at 79th street stationen
er i temmelig dårlig forfatning,
& nogle gange om natten
når jeg vender mig hvileløst
i sengen, tænker jeg
at verden heller ikke
har det for godt, og jeg
spekulerer over hvad der
skal ske, hvor er vi på vej
hen, og er det en hovedløs udvikling
Hr. Fanelli, tror du at
vi kunne starte
med 79th street
stationen, og gøre hvad
vi kan med den,
du ved, jeg tænker, fortsætte derfra
hr. Fanelli, da jeg så dit billede
og opfordringen
til at komme med forslag,
tænkte jeg, hvis
du virkelig ønsker at komme i bund
med det der er galt,
så var det måske mit job
at skrive til dig: Måske har du
aldrig været på 79th street stationen
fordi du har så travlt med også at styre
72nd street og 66th street stationerne,
måske kender du ikke
de problemer vi har
på 79th – jeg mener
snavset & de hyppige
forsinkelser & følelsen af
total elendighed der
gennemtrænger stedet. Hr.
Fanelli har du læst med
indtil nu i brevet
eller får du så
mange breve hver dag
at du ikke har
tid til at give alle
den fulde opmærksomhed
som de kræver? Eller er jeg
den eneste person som har
taget din invitation op
til at tage kontakt &
du har bare ikke erfaring nok til
vide hvordan du skal
svare? Jeg er ked af
at jeg ikke kan få din opmærksomhed
hr. Fanelli fordi jeg virkelig
tror på at hvis du efterlyser
kommentarer så bør du
være villig til at reagere på dem – selvom
bør er for stort
et ord at bruge
på dette tidspunkt.
Hr. Fanelli
Jeg håber ikke at du synes
at jeg er uhøflig
hvis jeg stiller dig
et personligt spørgsmål.
Kommer du meget
ud af dit kontor?
Går du i biografen
eller foretrækker du at se sport –
måske stille aftener på
en lokal restaurant? Læser
du meget hr. Fanelli
Jeg mener ikke bare
Gibbon og lignende,
men filosofi –
har du læst meget af
Hannah Arendt eller
foretrækker du
et mere idelogisk perspektiv?
Jeg tror at hvis jeg forstod
hvor du kommer fra
Hr. Fanelli, så kunne jeg skrive
til dig mere overbevisende,
mere overtalende. Hr.
Fanelli kommer du
i det hele taget ud af byen – jeg
mener op til Bear
Mountain eller ud til
Montauk? Jeg mener
bemærker du hvor ubehagelig
luften er på 79th
street station – at vi kunne bruge et køle
eller luft-filter system hernede. Hr.
Fanelli, tror du at det
er muligt at vi
kan mødes
og tale om
disse ting ansigt til ansigt? Der er
nogle få andre ting
jeg også gerne vil snakke om
med dig, hvis jeg får chancen. Ting
jeg gerne vil snakke med
dig om, men som jeg er afvisende for
at skrive ned. Hr. Fanelli, jeg
har ikke haft det så godt
på det sidste og jeg tænkte at hvis
vi kunne mødes, så vil mit
humør ændre sig, så vil
det få mig på andre tanker.
Måske kunne vi spise frokost sammen?
Eller efter arbejde?
Tænk over det, hr.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar