SE FOTO NEDERST i dette indlæg
Gæsteblogger Keld Skovmand skriver:
Men forhistorien er følgende:
Vi fandt tidligere på sommeren i vores postkasse vedlagte laminerede lap, som først udløst undren og siden en kaskade af spørgsmål så som ”Hvad er en klodsforsendelse?”, ”Hvad har jeg glemt?”, ”Hvem er afsenderen?”, ”Hvad er motivet?”
Da vi havde en løs formodning om, at dette kunne være én eller flere af naboerne, der stod bag, tog vi lappen med til vores årlige vejfest for en måneds tid siden. Ingen havde kendskab til lappen, ingen vidste, hvad en klodsforsendelse er. Men den snarrådige autoophugger (AU2FAST) henne fra nummer 15 vidste råd og ringede til en af sine venner, der er ansat ved postvæsenet. Vennen kunne berette, at lappen blev brugt til at adskille forskellige slags forsendelser fra hinanden på landets postkontorer. Beretningen meldte imidlertid intet om, hvad en klodsforsendelse faktisk er.
Lappen trigger skyld og paranoia.
Idéen er følgende:
Lappen er et poetisk våben. Nedenfor har jeg forsøgt mig foreløbigt med en række undergenrer, hvor der naturligvis både bør satses på det bedste fra alle undergenrer og løbende udvide deres antal og art:
Bogtitler:
Det gør ikke rigtigt ondt på en fisk.
Bogtitler med et twist:
Du er slet ikke toppet som hypokonder.
Litterære citater:
Hvad gør en stenhugger i himlen, en gartner på syndflodens vande?
Religiøse citater:
Dagen er fremrykket, natten er nær.
Ordbilleder:
H
V
E
V I B Æ R E R E T K O R S
E
N
E
S
T
E
J
E
G
Rockcitater:
In a cry filled with footsteps and sand.
Her med et litterært forlæg (Leonard Lorca).
Eller måske bedre: The spirit road that you must find, the lost highway in your mind.
Lappens format er 15,1 X 21,6 cm. Den kan selvsagt fremstilles i mange forskellige farver, men for den gode ordens skyld skal man måske vælge at holde sig til fire-fem farver, fordi det så giver mulighed for at overveje forholdet mellem farve og udsagn. Om lappen er gul eller grøn, gør en forskel i forhold til udsagnet. Fremstillingsudgifterne er små, og effekten med stor sandsynlighed større end mange digtsamlinger. Problemet er selvsagt distributionen, men jeg forestiller mig her, at man kan have en stak med sig, hvor man kommer frem, og kan droppe en håndfuld eller to hist og her. Det spændende er selvsagt, om denne undergrundsaktion vil kunne medvirke til at danne nye poetiske offentligheder. Hvordan vil modtagerne reagere? Hvem vil de tale med om den lap, de har modtaget? Hvad vil de sige? Vil der opstå et lapsite, som evt. også omfatter beboerne i Lapland, som i sagens natur (ja, i naturen i det hele taget) ikke bør forbigås? Vil ordet ”lap top” pludselig få ny betydning? Vil der opstå lapgrupper på Facebook? Eller lap-på-lap-grupper?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar