Emignoergaard brevudveksling 2 fra dem og til Jens Ole Krantz (1.del af korrespondancen står længere nede på bloggen)

Svaret fra Emignoerregaard til Jens Ole står øverst her, mens Jens Oles brev er kommet nederst, undskyld

Ole. Min nye ven. Du kan stole på at jeg bliver din vejleder med det hele, når du kommer til Emignoergaard Centret. Jeg har allerede været inde i Troels og Lars Bos Kuppel (det hedder deres kontor med de mange flotte skærme og udstyr, hvor man kan få et glimt af alt det de følger med i i hele verden på samme tid. Det er lidt ligesom en fjernsynsstation, men er meget mere end det, fordi de har brudt mange af naturens koder, så der ikke er nogen grænser som holder dem tilbage. Hvis de lige vil se hvad en eller anden hval drømmer om i Stillehavet, så trykker de bare på en knap, og vupti, eller hvis de vil vide noget om væsner på en anden planet, hvad de er for nogen, så trykker de på en anden knap, og vupti, så ser man med det samme nogle sjove væsner med øjne som ligner mælkebøtter og de har ingen mund, men de snakker med hinanden ved at gnide øjenkronbladene imod hinanden, og det lyder både sjovt og som smuk musik. Alt sådan noget kan man opleve. Men kun hvis man har fået tilladelse ved at have gjort alt efter punkt og prikke og mindste fingervink fra vores ledere (som hedder venner her). Som aldrig kunne finde på at skælde ud eller overtræde grænsen. De ved hvad de gør lige til det sidste punktum og komma.) Jeg har allerede været derinde og fortælle dem om dig Ole, at du var en frisk dreng af det rigtige stof. Og de nikkede og smilede. Men de vil stadig gerne se fotografier. For så kan de aflæse din aura fra billedet. Auraen er en slags lys som almindelige mennesker ikke kan se, men som stråler ud fra dit indre, og som de kan læse om du er helt i orden og som du skal være fra. Måske kan du selv lære den teknik, hvis du er meget flittig. --- Jeg er sikker på at du godt kan komme til at lave kunst ligesom Troels, han lærer fra sig hver søndag. Så står han i sin flotte hvide malertrøje med fire cigarer og viser alle hvordan man kan male de dejligste farver, så man næsten ikke tror sine egne øjne, jeg har med mine egne to øjne set ham male farver som jeg slet ikke troede fandtes. Og han kan også tegne dyr og ting fra den virkelige verden, som man slet ikke vil tro på først, men det er helt sikkert, når han maler det. Du må selv komme og se det, for man kan ikke skrive det i et brev, så utroligt er det. Du skal kun komme med dig selv som du er, når du kommer. Men altså først lige nogle billeder, og lidt mere om dig selv og hvem du er i følge dig selv. Hvor gammel er du, og bare alt hvad du kan øse af dit friske hjerte direkte fra hjertet. Alle bedste hilsner fra "Andy". Og også direkte fra Troels og Lars Bo.

Kære A. hos Emignoergaard.   Hedder du rigtigt Andy ligesom i cykling. Nå jeg skal have taget nogle gode billeder af mig selv. Men skal nok lige have lidt hjælp, selvom jeg oppe i Sverige købte et stativ lige til at skrue i apparatet, så det ikke ryster, hvis jeg selv skulle holde det.  Jeg har lånt noget tøj af min store bror Jan Erik, som har været marinesoldat.  Jeg låner hans hat  til nogle af billederne.  Det har vi tit gjort når vi leger krig, når han hjemme i weekenderne. Ellers bruger jeg bare min grønspejderuniform.  Bare jeg kunne få dig, ”Andy” som vejleder i Emignoergaard osse i spørgsmål om alt med damer, hvor jeg nok ikke gør helt rigtigt.   Sommetider kan man tage fejl af lyde, hvor det er noget glædeslyd eller  galhovedet.  Jeg har hørt at Lars Bo har lært jer andre snart alle tricks i verden.  Så når jeg er udlært hos dig, kunne jeg godt tænke mig at blive så dygtig, at jeg kunne blive hans hjælper. Jeg gider ikke længere kun spejderting med tovværk og ture i skoven.  Og så godt , hvis jeg kunne lave sådan noget  fanatstisk, fatnatisk, fantastisk  kunstværker, som Troels Emig gør, men der går vist mange år inden jeg er klar til det, men man har jo lov at håbe og drømme. Drømmene kan de ikke tage fra mig.    Fotografiapparatet har sædudløser, så man kan gå et stykke væk og løbe tilbage igen og starte fotoapparatet  og så hen igen, hvor man så skal stå helt stille.  Jeg tror jeg sender nogle af dem så I selv kan vælge  med det samme.  Dem sender jeg senere. Med spejderhilsen, men mest soldaterhilsen    Jens Ole.