Ekspertudtalelse til Keld Skovmands indlæg af Lars Bo Post Nørgaard

Kæregode Knud. Det var meget interessant for mig at læse din seneste gæsteblogger Kelds mange tanker og overvejelser foranlediget af en mystisk lap fundet i postkassen. Jeg er jo, som jeg tit har fortalt dig mange spændende anekdoter om, forhenværende postbud (eller som det hedder nu til dags: brevbærer - eller er det brevomdeler, nu kommer jeg helt i tvivl). Og jeg kan såmænd da godt forklare, hvad en klodsforsendelse er for noget: Der er tale om det som almindelige mennesker kalder maxibreve (se vedhæftede forklaring i tekst og billede). En 'klods' er altså ganske enkelt postslang for et maxibrev. Forklaringen kan muligvis findes i enten 1) at mange maxibreve er klodsformede og/eller 2) at de er klodsede at have med rundt på postcyklen. Den lap som Keld har fundet i sin postkasse har man liggende ved budbordet (der hvor man om morgenen 'kaster brevene op' - dvs. den sidste finsortering af brevene, således at de står ordnet i korrekt
adresserækkefølge), den kan muligvis have hængt på det som kaldes 'spejlet' som er en lille tavle over budbordet, som beskriver rutens detaljer (fx hvor depoterne står, og om der er stjernekunder (særligt prioriterede kunder, som betaler for at få posten leveret inden kl. 10) osv.). Muligvis har lappen ved et uheld klisteret sig fast til et brev eller en klods, og er røget med i postkassen. (Sommetider kommer man fx til at spilde kaffe på budbordet, og så kan tingene godt blive klistrede). -- Grunden til at man har sådan en huskelap, er at man skal gå ud i en anden hal på distributionscentret og hente klodserne i en kasse. Det var altid et meget spændende moment i arbejdsgangen, for antallet af klodser havde stor betydning for om det blev en god eller en dårlig dag. Klodser er uhåndterlige, de fylder urimeligt meget i cykeltaskerne. Der findes forskrifter for hvordan og hvorledes en cykeltaske skal pakkes, hvor meget der må være i den
osv. Men man vil gerne have så meget som muligt af posten med på cyklen på én gang, for ellers skal man cykle frem og tilbage til depoter. Det tager tid, og det kan godt være en vanskelig logistisk opgave at få depoterne pakket og placeret på formålstjenstlig vis. Det fører i praksis til at mange postbude bliver rene kunstnere udi den kunst at udnytte cyklens kapacitet. Jeg har set, og såmænd selv lavet, fantastiske omcyklende skulpturer lavet af klodser og plasticposer og elastikker. Desværre har jeg ikke fotografisk dokumention af dette, da det er et lidt prekært fænomen for Post Danmark; de tillader det ikke, men ser igennem fingre med det, da alternativet ville være at megen post (mere end i forvejen) ville komme en eller flere dage for sent ud (de såkaldte overligninger), og jeg var et pligtopfyldende postbud, som ikke ville skade Post Danmarks omdømme (og evt. blive fyret). Overligninger er bestemt ikke noget man sætter pris på
i Post Danmark, selvklart ikke fra ledelsens side, men såmænd også blandt postbudene, for man har trods alt lidt faglig stolthed, og vil gerne 'gøre reolen ren'. Alligvel var det almindeligt at man hver dag 'fik taget noget af' - altså lod en del af ruten ligge; denne del blev så bragt ud af afløsere eller lå over til næste dag. Dagblade måtte man ikke lade ligge over, for det opdager kunderne let, og så klager de, og det er jo ikke så godt for biznis. -- En anden ting som gør klodserne så klodsede at have med at gøre, er, at de er for store til almindelige brevsprækker. Således er man nødt til at ringe på på den pågældende adresse, for at aflevere klodsen personligt. Som oftest er modtageren ikke hjemme, da omdelingen foregår i tidsrummet 10-14 cirka. Og da er de fleste på arbejde. Så måtte man have en anmeldelsesblanket frem og skrive adresse på, og klodsens afsender og hvor man kan hente klodsen den næste dag, og smide den
ind gennem brevsprækken. Og så tage klodsen med tilbage til posthuset. Ofte kom man tilbage med næsten ligeså mange klodser, som man tog ud med. Irriterende. Sommetider kunne man godt finde på i frustration at sparke til en af de gule kasser, som klodserne lå i (især ved juletid). -- Dog vil jeg også nævne det gode, der kunne være ved klodserne: nemlig det at man ved afleveringen af dem kom i kontakt med kunderne, og sommetider kunne det faktisk være helt fint. Jeg har fx ved forskellige sådanne lejligheder fået et æble, chokolade, en cola og en banan. På mit posthus, på Frederiksberg, blev der også talt en del om hvor fint et menneske Johannes Møllehave er, for han kunne godt finde på at stikke postbuddet en tyver, når han modtog en bogpakke. Det oplevede jeg desværre ikke selv. Den eneste gang jeg aflevere post til Møllehave, var han ikke hjemme, og jeg måtte udfylde en anmeldelsesblanket til ham. -- Ja, det var hvad jeg havde
at fortælle om klodsforsendelser. ---- Har også vedhæftet et billede af mig selv i den rød/blå uniform. Og med efter alle forskrifter pakkede tasker.

tilføjelse:   Jeg opdagede lige, at jeg kom til at overdrive lidt i min mail fra lige før: Der hvor der står noget om at 'kaste breve op', skulle der have stået 'smide breve op'. Man skal jo ikke overdrive, som du så tit har fortalt mig. Og jeg vil gerne tage ved lære, og blive bedre. Tak.  LBN

Nej det sandelig os, der takker KSN