Fredagsdigtet
Fredagsdigtet af Knud Steffen Nielsen
**
Hej Poul, du får lige en talentløs mail/
biopsien, den lille, skide nålepude/ mit indvortes pindsvin//og det skal jo give forkert farve fra de åbninger, du ved/
gul/sort advarer, men hva med rød/
Lægemand sagde ikke rigtigt noget om den sag, svarede i vest på østvendte spørgsmål. Og gav den på suspensen, greuel& sckreck,
der blev ligesom/ bygget op og spredt/ helt ud i haven/horisonten, hvor jorden holder op
/det viste sig så, at det var en slags talefejl. / Kun lymferne var kommet til, hvad vi jo allerede havde fået at vide dage i forvejen//
radioaktiviteten fra påfyldningen er ved halvere sig, tror jeg nok/har glemt halveringstiderne for biologisk materiale//
og plasteret fra depotmedicinen under maveskindet., hvornår må den tages af/nullo/
tre måneder skal medicinen vare, men plasteret/ Vidste ikke, om jeg skulle sprættes op med lille håndøkse/
og hvad slags aggregat, fulgte der rygsæk med//
/en mand i Nykøbing har en butik med vask og rens og rul, den hedder Kemo/
Og måtteservice. Det er sgu da humor.
//det er det offentlige, der stiller med pilene,/ jeg har dartskiven.
(regi:Nogen måtte til sidst forlade rummet)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar