Fredagsdigtet af Knud Steffen Nielsen.
***
At kunne sætte signaturen, tonen  ind dér.

Disse fedtsyrer som stivner som barrierer i årerne,

og flyder.

Som ville han skylle sit langsigtede selvmord ned

og hver anden gang forsinke det,

som vi alle har forudset, så skal han da svulme som et badedyr.

Ja, gå da ud af dit gode skind.

Jeg er selv et barn.

Det er min grænse.