Knud Steffen Nielsen lise kaas, ikke at jeg kender hende, men tror, det er en kvinde, der vil både lidt frem og lidt tilbage, hun siksakker amygdala hos de fleste småsparere. Dig og mig. Som gav vi rente.. Hvorfor sku du ødelægge grisens ryg med brødkniv, jeg havde sagt dig, at der intet var at komme efter. Havde jeg ikke malet grisens hoved sort for at få den til at nikke kært ved hver lille mønt. Hold da op, hvor den vendte ryggen til, når folk som dig Morten, nærmede sig. med ondt på. Det onde, du ikke ville. Jeg lagde mønten til ro på den jernbaneskinne, der førte forbi Bramming. Og alligevel ku det ske. Husker du det?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar