digt

Et sted står der: hvis jeg

 

afslørede så meget som et

 

komma. Som om linjen indeholdt det mindste af de

 

fælder, jeg har lagt ud. Er linjen selv et stykke kød allerede nu.

 

Når jeg sagde, at jeg havde ondt i leddene, troede jeg, at

jeg allerede var død. (jvf det sidste papir).

Testamentet ligner en rævesaks. Det er en undvigelse.

Jeg ændrer hver dag arverækken,

Streger øverste navn ud med kuglepen og skriver et nyt.

Nu står der noget andet:

Det er udsat. Fundamentet skal sikres bedre.

Og længere nede:

Ret til ændringerne forbe