Strandturen i morgen// ingen hestehoved

Med hensyn til strandturen i morgen/ Ingen må bære hestehoved/gentager ingen må bære hestehoved

Vis flMerete, det er et spørgsmål om moral og fairness...nu har der været en lang periode med tildækning af legemet og nu vil vi i foreningen godt se noget flæsk, ja rigtige flæskesider...Og Frankrig har stillet sig til rådighed for forsøget

Knud Steffen Nielsen

23. august kl. 19:34 · 

installation med træt kat, kvart maleri, en sofadel, slumretæppe

Synes godt omVis flere reaktioner

KommenterDel

Politisk quick-analyse til brug for travle mennesker, diagrammatisk:

Quick-analyse til brug for travle mennesker, diagrammatisk:

Joe Biden vil sende Gülen tilbage til Erdogan-> den ville Trump ellers gerne have haft og brugt-> det er nemlig en fineste gave til Erdo, og nu kan Erdo så glæde sig mere over Biden (dvs Hillary by proxy) end over Putin, som han ellers var ved at blive gode venner med-> og så vil USA dertil også hjælpe med lidt luftstøtte og give lidt ekstra pulver (ikke for meget og ikke for tydeligt) til Erdos kamp mod kurderne, så bliver Putin ked af det, for han ville godt selv være venner med Erdo, som Putin skulle bruge til at adgangen til Middelhavet via den syriske base->men det bliver forsinket-> Trump var lige klar til at blive finere venner med Putin, end Hillary først ville (via Biden), og så bliver det lidt sværere for Trump at give gaver til Putin, når Hillary sådan forlods har gjort netop dét-> og så bliver det nemmere for Hillary, når hun (by Biden) har snuppet gaven til Erdo ud af hænderne på Trump-> og så bliver det sværere for Trumpknægten at vinde et Hvidt Hus->og prisen er billig: gamle Gülen-> men måske er han oss en skidtknægt

digt

Et sted står der: hvis jeg

 

afslørede så meget som et

 

komma. Som om linjen indeholdt det mindste af de

 

fælder, jeg har lagt ud. Er linjen selv et stykke kød allerede nu.

 

Når jeg sagde, at jeg havde ondt i leddene, troede jeg, at

jeg allerede var død. (jvf det sidste papir).

Testamentet ligner en rævesaks. Det er en undvigelse.

Jeg ændrer hver dag arverækken,

Streger øverste navn ud med kuglepen og skriver et nyt.

Nu står der noget andet:

Det er udsat. Fundamentet skal sikres bedre.

Og længere nede:

Ret til ændringerne forbe

(fra Peter Stein Larsen)...en diskussion om kanon og vilkårlighed

faldt over nedenstående, som omhandler kvalitetsforfatterskaber, der mere eller mindre vilkårligt er kommet med i kánonen/skrevet af Peter Stein Larsen.


Selve vilkårligheden i receptionens filtrering vil være yderligere ord værd.
Jeg tror langthen at Peter Stein har fat i væsentlige kategorier..../ksn

·   DEPARTMENT OF CULTURE AND GLOBAL STUDIES 

·   /

·   RESEARCH 

·   /

·   RESEARCH GROUPS 

·   /

·   CERCOP 

·   /

·   POESISKY 

·   /

·   IKKE-KANONISEREDE DIGTERE 

·   /

IKKE-KANONISEREDE DIGTERE

Litteraturhistorieskrivning er et udskillelsesløb, hvor langt størstedelen af, hvad der skrives, forsvinder i glemslens sorte hul. Man kan fremhæve tre årsager til, at en række forfatterskaber ikke finder vej til den litterære kanon, til trods for at man har at gøre med forfatterskaber, der kvalitetsmæssigt i højeste grad fortjener det. 

1. For det første, at digteren på grund af hans eller hendes værkers stil og stof eller forfatterpersonens alder, herkomst eller sociale forhold ikke lader sig indpasse i de herskende litteraturhistoriske forestillinger om generationer, gennembrud og strømninger. 

2. For det andet, at den pågældende digter skriver en type lyrik, som ikke udkommer synkront med beslægtede æstetiske tendenser i samtiden.

3. For det tredje, at forfatterskabet ikke fremtræder som en kontinuert række af værker, som kritikken gennem en længere årrække har rettet sit fokus imod. Som eksempler på de marginale kunne man blandt danske lyrikere nævne Janina Katz, Niels Simonsen, Asger Stig Møller, Kaspar Kaum Bonnén, Lene Henningsen, Anders Abildgaard, Thomas Krogsbøl, Majse Aymo-Boot, Martin Larsen, Thomas Hvid Kromann, Rasmus Nikolajsen, Erik Trigger Olsen, Peter Christensen, Jan Thielke, Ditte Stensballe, Bo hr. Hansen, Ejler Nyhavn, Hans-Erik Larsen, Knud Steffen Nielsen 

 Af de asynkrone kunne man fremhæve Per Kirkeby, Eske K. Mathisen, Viggo Madsen, Ulrikka S. Gernes, Per Aage Brandt, Annemette Kure Andersen, Henrik Have, Ditte Stensballe, Claus Carstensen, Adda Djørup, Christel Wiinblad, Camilla Christensen, Peter Huss, Martin Bigum, David Læby, Lars Mønster, Jens Fink-Jensen, Carsten René Nielsen, Katinka My Jones, Mikael Josephsen, Kristina Stoltz og Tore Ørnsbo. 

Og blandt kortvarige kunne man pege på Else Tranberg Hansen, Inge Pedersen, Bodil Nielsen, Ingrid Mejer Jensen, Henrik S. Holck, Peter-Clement Woetmann, Claus Handberg Christensen, Karen Marie Edelfeldt, Henriette Houth, Nina Malinowski, John Bang Jensen, Martin Hall, Klaus Bondebjerg, Mikkel Thykier, Lone Munksgaard Nielsen, Daniel Dencik og Palle Sigsgaard.
 

Referencer:

Peter Stein Larsen: Poesiens ekspansion. Om nordisk samtidsdigtning, Hellerup: Forlaget Spring 2015.

lille flaskepost

F-teksten Kugelnote om øjne og stemme

Knud Steffen Nielsen

21. august 2016

0

SHARES

Del på FacebookTweet

Fredagsdigtet af Knud Steffen Nielsen. I dag udgivet på en søndag.

**

Kugeln-note 221 om stemme  og ansigt

I
Sad jeg ikke og nærmest gloede på den ældre herre bag glasögone eller hvad det nu hedder. Nogle ansigter er som lukkede ladeporte, hvor alt stopper få cm foran ansigtet. Jeg havde skruet ned for ham, lyden, jeg så kun (stadig) billedet. Det er ikke med dybde.

Så skruede jeg op og stemmen løftede de to “sjælens spejle op”, øjnene åbnede sig uden at åbne sig mere end før, men alligevel. stemmen gav — i totaliteten– lyd til øjnene, og øjnene tilførte/tilhørte øjnene nu. Hvis han havde været blind med to hvide hinder, så…

ville stemmen stadig ha kunnet overbevise mig alene, er jeg sikker på. Men dimensioneringen af blikket kom i den grad fra stemmen.

Fuld af følelse. Lyden var sådan lidt som fra den type, der kysser konen og omfavner, hvis hun blot forlader stuen for at gå på toilettet. Og velkomst af samme kaliber, når hun kom tilbage.

Fuglene overdøver sig selv i en underlig forstand, larmende, uden at det egentlig forstyrrer. Er det fordi deres øjne er knappenålshoveder. Det er ikke øjne i sjælelig forstand.

Og derfor glemmer man naturligvis deres individualitet.

Sagde jeg, at hvis kaffemaskinen havde menneskeligt ansigt, så ville dens sætninger, læst op, overbevise mig om, at vi er forbundne. Summende.

Og den måde vandet løber fra murbaljerne. Det er så menneskeligt.

Det forfølger mig.

Distraktionerne kommer på tværs. Ryggen fx værker. Lægen siger, det går over. Jeg siger tiden læger alle sorg.

Tiden er min læge, siger jeg til hende. Tiden kombinerer øjne og stemme før eller siden. Måske kun i glimt.

Lad mig kombinere: Ansigter og sprog hører sammen.

Ændringer af det ene medfører ændringer af det andet.

Stemmen kan handle om Steiners fallit og hvis jeg havde haft det rigtige billede her, så kunne det ses nøjagtigt, hvad jeg mener.

Jeg ville gerne fremstille en grammatik, der kunne vise korrelationerne. Men det vil uvægerligt lande i klingon, esperanto, lingua Ignota (Hildegards forsøg i 1150). Dilpok, Pankel, og dertil hørende klassifikationer. Fx gråd: JUY overkategori:

bevægelse underkategori 1: bevægelse i kropsdel, hovede underkategori 2: ugenkendelighed underkategori 3: der må findes noget, der kan afbryde dette. Det medfører en rest, som ikke fører til forløsning i ægte forstand.

The following two tabs change content below.

et lille stykke Joachims FBopslag

Joachim Lykke har delt sit opslag.

10 timer · 

i lyset af al snakken om tolerance og intolerance bringer vi derfor i dag en genudsendelse

Joachim Lykke

24. juni 2015 · 

hvad er tolerance egentlig?

jeg oplever tolerance som et underligt begreb, der har en svag patroniserende klang, at at være dommer over andres overbevisninger og praksisformer, og jeg tror vi forvirrer hinanden, fordi det er kompliceret at sammenligne vores synspunkter: det leder til påstande om hykleri, som jeg har en mavefornemmelse af, er forkerte

hvis vi ser på dele af hvad tolerance kunne indeholde ud fra et praktisk perspektiv

i) person (p1) er bevidst om anden persons (p2) overbevisning eller praksisform

ii) p1 vurderer at p2s overbevisning eller praksisform er eksempelvis moralsk forkert, fejlbehæftet, skadelig eller andet

iii) p1 har et ønske om at reagere på p2s overbevisning eller praksisform

iv) p1 har evne og lejlighed til at reagere på p2s overbevisning eller praksisform

v) p1 afholder sig fra en reaktion (r) på p2s overbevisning eller praksisform

vi) punkt v udføres frivilligt af p1

det mest interesante i første omgang er hvad mulige reaktioner kan være i punkt iii

det kan være (ikke nødvendgvis udtømmende):

a) passiv tolerance (ingen modhandling eller støttehandling til trods for pkt i - ii er opfyldt)
b) misbilligelse ("det bryder jeg mig ikke om")
c) kritik ("det er forkert fordi ...")
d) juridisk indgriben (fremsættelse af lovforslag om begræsning af (overbevisning eller) praksis)
e) hån/latterliggørelse/personangreb
f) injurier
g) trusler
h) fysisk indgriben (vold, mord)

der kan være stor forskel på om hvilken af a-h der sættes ind som værdien r i pkt v i ovenstående: altså er det intolerant når p1 misbilliger eller når p1 krisiserer eller skal vi længere op ad listen? umiddelbart tænker jeg, at eksempelvis kritikken (c) hører med til demokratiet, og derfor i min optik ikke ville være et udtryk for intolerance.

det vi indtil videre har overset er kvaliteten af tolerancen. der er forskel på at handle imod en overbevisning og en praksis og eksempelvis:

1) accept
2) anerkendelse
3) værdsættelse

det første vi taler om er en slags negativ udformninger af tolerance, hvor 1-3 er positive udformninger. den negative tolerance har tendens til patronisering, som Thomas Paine lidt groft siger det:

"Toleration is not
the opposite of intolerance but the counterfeit of it. Both are despotisms: the one assumes
to itself the right of withholding liberty of conscience, the other of granting it"

det betyder at der er to akser for mulige reaktioner, der muligvis ikke er modstridende, måske kan vi tale om en accepterende kritisk indstilling fx: jeg accepterer en overbevisning eller praksis som en del af fælleskabet, men kritiserer den fordi jeg oplever dele af den som skadefuld? Derimod vil vi ikke samtidig se en værdsættelse og en fysisk indgriben.

så når vi taler om nogen tolererer nogle andre, skal vi huske at se på dels de formelle betingelser, reaktionens karakter og kvaliteten af reaktionen, dvs at den forløber på to akser der ikke nødvendgvis strider mod hinanden.

det betyder at hvis vi bare tager disse parametre og splitter ud kan vi tale om en række forskellige slags tolerance og intolerance.

når vi skal vurdere hvorvidt to former for tolerance er symmetriske, så må vi også forholde os til tolerancernes konstitution:

det er ikke nødvendigvis hyklerisk selv at være misbilligende og kritisk på en akse, og accepterende på den anden overfor nogen, der i andre sammenhænge udviser udelukkende negative reaktioner i rummet d-h, da der er tale om to forskellige ting

Henrik Have/familegravsted

medicinsk

Fredagsdigtet

Foto: Wikipedia

Knud Steffen Nielsen

12. august 2016

0

SHARES

Del på FacebookTweet

Fredagsdigtet af Knud Steffen Nielsen

**

Hej Poul, du får lige en talentløs mail/

biopsien, den lille, skide nålepude/ mit indvortes pindsvin//og det skal jo give forkert farve fra de åbninger, du ved/

gul/sort advarer, men hva med rød/

Lægemand sagde ikke rigtigt noget om den sag, svarede i vest på østvendte spørgsmål. Og gav den på suspensen, greuel& sckreck,

der blev ligesom/ bygget op og spredt/ helt ud i haven/horisonten, hvor jorden holder op

/det viste sig så, at det var en slags talefejl. / Kun lymferne var kommet til, hvad vi jo allerede havde fået at vide dage i forvejen//

radioaktiviteten fra påfyldningen er ved halvere sig, tror jeg nok/har glemt halveringstiderne for biologisk materiale//

og plasteret fra depotmedicinen under maveskindet., hvornår må den tages af/nullo/

tre måneder skal medicinen vare, men plasteret/ Vidste ikke, om jeg skulle sprættes op med lille håndøkse/

og hvad slags aggregat, fulgte der rygsæk med//

/en mand i Nykøbing har en butik med vask og rens og rul, den hedder Kemo/

 Og måtteservice. Det er sgu da humor.

//det er det offentlige, der stiller med pilene,/ jeg har dartskiven.

(regi:Nogen  måtte til sidst forlade rummet)

lagervare

Fra Morten E happy slosh ice

Morten E Nørskov: jeg kan lide lise kaas, ikke at jeg ikke elsker knud steffen

Fjern Synes godt om · Svar · 1 · 6. august kl. 08:42

Martin K Thomsen Urene ure - så behøver man ikke stå op ;) og åbne de breve dér

Fjern Synes godt om · Svar · 1 · 1 t.

Knud Steffen Nielsen lise kaas, ikke at jeg kender hende, men tror, det er en kvinde, der vil både lidt frem og lidt tilbage, hun siksakker amygdala hos de fleste småsparere. Dig og mig. Som gav vi rente.. Hvorfor sku du ødelægge grisens ryg med brødkniv, jeg havde sagt dig, at der intet var at komme efter. Havde jeg ikke malet grisens hoved sort for at få den til at nikke kært ved hver lille mønt. Hold da op, hvor den vendte ryggen til, når folk som dig Morten, nærmede sig. med ondt på. Det onde, du ikke ville. Jeg lagde mønten til ro på den jernbaneskinne, der førte forbi Bramming. Og alligevel ku det ske. Husker du det?

Synes godt om · Svar · 8 m

note Kugelns nr 122a

fra fraforsideovervejelserne til Derfor står jeg frem nu.

F digt

Fredagsdigtet

Foto: BotMultichillT via Wikipediay

Knud Steffen Nielsen

5. august 2016

SHARES

Del på FacebookTweet

Fredagsdigtet af Knud Steffen Nielsen.

***

At kunne sætte signaturen, tonen  ind dér.

Disse fedtsyrer som stivner som barrierer i årerne,

og flyder.

Som ville han skylle sit langsigtede selvmord ned

og hver anden gang forsinke det,

som vi alle har forudset, så skal han da svulme som et badedyr.

Ja, gå da ud af dit gode skind.

Jeg er selv et barn.

Det er min grænse.