Brevdigte med Anders Vægter Nielsen og KSN

KSN:

Nej, jeg vil kun bruge tilfældet.  Tilfældene har ingen rækkefølge. Giver

jeg numre til rækken af tilfældige hændelser, har jeg allerede rodet mig

ind i noget. 

Jeg så det samme dyr, en hejre, fire gange på jorden og til

sidst 3 gange oppe i luften. I to træk var den nr 5 fra højre.

Foreløbigt kan jeg ikke bruge lige den del af sammenrendet.

Hvor er nord i forhold til tilfældet?

Hvis det var decideret skæbne, kunne så smerten og

kærligheden ikke fordeles lidt bedre.

Ellers må man tage sagen lidt i egen hånd. 
Vi gik til numerolog for at få et nyt håb. 
Symbolik og min bare. 
Nå, hul i det forord. Og så gårdvagten, du ved ham,
jo større skuldre, biceps & bringe, jo mindre spanskrør nødig,  ja sådan rundt regnet var det.
Den holdt nu ikke altid. Som boede han alene i skulderpartiet. Men der havde han slet ikke hjemme. Kraven passede ikke en skid.
De største i volumen fyldte Herning-gågade før og efter ishockeyen.
Der ville ikke være plads nok i Rigsvåbnet til bare
et eneste af talernes organer. Ikke et. Mens de sang kampsangene med omkvædet
olay
og hu og hu og OG dem kan ingen tæske, måske omvendt, var dét måske selve sangen. Jo det var det sgu. Hvad ved jeg.  Det handlede  om de

store flader og store pensler. Håret fjernet. Huden tatoveret med sørøvere og bananer. Mors hjerte og et sejlskib. Mangler selv i udpræget grad og lige pludselig en tusch.

Anders Vægter:

VED du, hvad hun sagde?
Jeg tror ikke meget på det med tilfældet. Indstiftet af litterater, lyrikere, hanløver (en del teoretiske fysikere utvivlsomt), asbestniggers
med flere, for at holde feltet åbent, en våge, en våge, som til en blussende baby,DEN muligvis UFØDTE. Det er for fattigt,
det var mig der var det. Jeg tror vi må fastholde billedet, billedet og myten, de nye myter frem for tilfældet, udelukker de måske
ikke hinanden, de skal SKABES. På den anden side er slet ikke den anden
tror jeg ikke nok på skæbnen og da slet ikke prædestinationslæren. Har jeg nu udryddet alle dine tvivlstilfælde? Hun fløj i hvert fald
hun fløj højt over mig vi var på vej, vi er altid på vej, Ørnholdt, ja, virkelig, hun var en ørn eller også var hun en han
måske var hun verdens første ÅBENT erkendte transsexuelle Ørn, ja måske den første indenfor dyreriget. Skønt fugl.
Kanske eftertiden vil udpege dette som en sensation nej som ‘forud for sin tid’. Hvilket sludder. Vi talte sammen
på vores ørnesprog, jeg kan ikke mere huske hvad hun (eller han) sagde, men jeg fandt hendes clitoris, hård
som hendes stemme. Åh Ørnholdt. Ligesom papegøjeagtig. Vi faldt
sammen i hinandens fjer højt i et træ på en ø i en sø, ganske som var vi ålekrager, det hedder skarv, rettede jeg hende til
men det var vi ikke
vi jagede dem væk
der ville vi bo.

The following two tabs change content below.