Tjele d.11.3 2016
Kære Jochun, jeg fortsætter mit brev fra i går.….

den del af empatien, du beskriver, og dens fine motor er naturligvis skøn og smuk, bevar mig vel og hel da.
Og er det, der muliggør kommunikation og interageren, mirakuløst og alt muligt, Og jeg ved, at det er en ting, der findes i denne verden..

Du får lige nogle linjer, der vist nok ønsker at blive til en kugle, der skal rive dig med ind ved hjælp af centripetalkraft, hedder det ikke det, det modsatte af centrifugal-. Eller er det centrifugal..kan aldrig huske det.  Mindes, når man var ved at blive kastet af af karrusellen…(for mange l’er og for få s’er eller hvordan er det nu).
Det er naturligvis et umuligt foretagende. Jeg sidder bare udenfor og glor.

…empati er da en drilsk, komplex størrelse…den arbejder naturnødvendigt for dig, på vegne af dig, i dig, og spillet påstår, at du kan være hos den anden i en eller anden grad, i en lighed, men ikke identisk, der er en zone, du ikke kan overskride, fordi vi ikke deler den samme krop, uanset hvor stærke følelser, der er på spil. Jævnfør fysisk smerte, den er din, uanset den andens indbildningskraft/indføling.
Den form for empati dér vil ikke gøre den enes smerte identisk med den empatiske, men bliver transponeret. Det kan så være irrelevant, men nej. For empatien dels sammenfører og adskiller kroppene i én og samme bevægelse. Påstår den.

Ville osse have sagt noget om pelikanen, der slår hul på eget bryst for at ungerne kan leve af ofret..det er et ikon og vel reelt, ja det er det jo nok
(stopper her, more to say: fx at empati ikke er identitetssammenføring, men .……)    
Kærligst Stephan V. K.
The following two tabs change content below.