Fredagsdigtet er denne fredag skrevet af fredagsdigteren selv. Fredagsdigtet udkommer en lørdag ved en fejl, fordi der ikke findes nogen dage i en fredag. Redaktionen beklager.



Her er et fredagsdigt af Knud Steffen Nielsen
Kære Junchu.
Jeg er ved at gøre et svar på din kolibri. Svare din kolibri. Jeg gider ikke snakke direkte ansigt til ansigt med 
andre lige nu. 
(Det hele var så pisromantiseret, åh,  det er så øndigt. Åh lille bamse, lille sovedyr, og bruden helt i hvidt, 
roser om håret. 
Det 
er nok bare en hummelbi, der ikke vil være en hummelbi, vil være mere, som man siger. Det er 
tæt på, Jochun). Sku jeg virkelig forklare mig?

Sku vi så ikke bare sy en lille natpy til lillemand?
Nu troskyldigheden kun er der, hvor vi andre er historie.

Jeg har vendt orkideerne med rødderne opad. Jeg trækker vejret stille for ikke at belaste omgivelserne. De
siger, at jeg forbruger 40 % for meget, men af hvad?
Skal jeg igen forklare mig?
Nej, sødeste veninde. Jeg hentede godt nok blomster i morges, men i tankerne
ledte jeg efter et, bare et, argument for at tale med menneskene.
The following two tabs change content below.