fredag den 29. januar 2016

fredagsnote

Fredagsdigtet

NOTE
Der er bedøvelser mod det meste nu.
Jeg tog en albyl lige før
sådan forebyggende hvis nu noget skulle ske.
Nikodemus på Hesselø blev bedt om at kikke ud af vinduet, da de
savede benet af ham. Koldbrand, Jo jo. Ingen bedøvelse dér.

Jeg havde valgt koldbranden. Jeg mener, jeg havde valgt saven fra og
den yndige udsigt fra.
(Lattergas eller kloroform mod dobbelte budskaber, snakker jeg om det? Snakker jeg politik?)
Tanken trækker i festdragt nu. Small is beautiful.


Nikodemus, jeg
har lyst til at tage en hammer og slå mig oven i hovedet med.
Skide vær med de 125 år, der er gået. For tanken vender
tilbage til mig igen og igen.
Så den potte er ikke ude.
Og alligevel … jeg kan ikke engang samle ind til en flaske.
Ikke så meget som en krans.
(Hvem snakker historieskrivning nu?)
The following two tabs change content below.

torsdag den 28. januar 2016

om poesi og læsninger





Kære alle! For år tilbage var den professionelle lyrik næsten sikker på at få en anmeldelse, foruden lektørudtalelsen, nemlig i internettidsskriftet Sentura. For tiden er der vigtig lyrik, der simpelthen ikke bliver anmeldt. Jeg har besluttet at oprette og redigere et blog-formet internettidsskrift med titlen Den smalle Bog, der skal rette op på det. Der vil også komme omtaler af andre kunstarter, kunstfilm, kompositionsmusik mm. Det kræver tre ting: At forfattere og forlag er interesseret, at der kan skaffes støtte til visse, minimale driftsomkostninger (fortrinsvis porto) og at der er folk, der er interesseret i at bidrage. Hvis der er nogen, der gerne vil bidrage til et sådant internettidsskrift, så skriv til mig i indbakken. Nedenfor en lidt mere uddybet samling overvejelser i form af et facebook-opslag fra for nogle dage siden
Jakob Brønnum
DEN SMALLE BOG
Nytårsforsæt for 2016
En lille forhistorie
I fjor aflagde jeg det offentlige nytårsforsæt, at jeg ville tale om den politiske, kulturelle og dannelsesmæssige konsekvens, det har haft, at staten ved grov politisk ansvarsforflygtigelse de seneste 30 år har overladt skriftkulturens varetagelse udenfor skolen til markedskræfter og lokalpolitik. Det lykkedes, godt og vel endda, foruden gennem en række samtaler, lidt bloggeri og læserbrevsdebat, med en kronik i Kristeligt Dagblad i går, som avisen samtidig underbyggede pointerne i i sin leder og belyste kritisk over halvdelen af forsiden. [Kritisk som i: reflekteret formidlende.]
Begrundelsen for nytårsforsæt for 2016
Den kulturelle udvikling, med en øget markedsstyring af kunst og kultur, såvel offentligt som erhvervsmæssigt, og den stigende populistiske diskurs som reaktion på de gamle partiers arrogante, teknokratiske konstruktion af en nation af udkantsområder, har medført, at den professionelle kunst og kultur arbejder under stadig sværere vilkår, den ses som flødeskum på virkeligheden, selvom den er forudsætningen for det gode liv, hvis det gode liv er at være i reflekteret, reflekterende, kritisk, nuanceret, medmenneskelig, nærværende dialog med tiden og omverdenen. Værker og arbejder, der ikke kommunikerer med det brede publikum for øje, står under anklage for at være elitære, verdensfjerne og uinteressante for markedet, til trods for, at det er her, der gøres nye erfaringer af menneskelig, eksistentiel, politisk, æstetisk, kulturel og social art, som mainstreamkulturen senere lukrerer på, genremæssigt og i sit fortællesprog. Mange af disse værker får ingen eller næsten ingen modtagelse i form af reflekterende kritik.
DEN SMALLE BOG
Efter at have gjort erfaringer med debatblogs mm. har jeg besluttet at oprette en blog under navnet "Den smalle bog", som skal sikre, at professionelt udgivne bøger, der ikke finder vej til omtale i aviser og større medier, bliver anmeldt, kort og redeligt. Bloggen skal desuden rumme anmeldelser af smalle udgivelser også fra andre genrer, humaniora generelt, ny kompositions- og indiemusik, billedkunst, kunstfilm. Begrebet "Den smalle bog" er derfor ment som mere end et begreb - som et navn, der signalerer, at man vedkender sig værkets karakter, hvilken genre, der nu er tale om: Det gør ikke noget, at man ikke står og råber til hele markedet hele tiden.
Idéen opstod, da jeg undrede mig over, hvor bloggen Sentura var blevet af. Som professionel lyriker kunne man i en periode regne med en seriøs anmeldelse her, foruden bibliotekernes lektørudtalelse. En anmeldelse eller to er da det mindste, man kan forvente.
Jeg har kontakt med bidragydere, men allerede nu vil jeg også opfordre dem, der kan og har lyst til at bidrage med anmeldelser, til at skrive til mig i indbakken. Bloggen vil være som et redigeret tidsskrift, med procedurer og arbejdsgange kendt herfra. Bloggen vil bl.a. få en facebookside tilknyttet, så man kan følge indlæg her
Godt nytår, folk

fredag den 22. januar 2016

VIGGO Madsen, min ejegode ven, har 40 års jubilæum som digtermand.



Brandmanden her- uden hjul,  flød med isen ind i onsdags.
Jeg har sat den på for at markere Viggo, Brandmanden på to hjul. 50 års digterjubilæum.


 kærligst from Broder knud.


Bloggens Brevkasse





Dagens uddrag fra min brevkasse

svar til Ping:

Lad mig sige det på den måde, hvis det var mig, der havde ansvaret for "snothvalpen":

Mine ben danser allerede ved tanken om genopdragelse.

svar til "nusergirl":
  
Man kan sagtens selv omskære sin dildo.


svar til "Betteforsker":

Hvis et dyr går over for grønt, så er det intelligens. 
Hvis et dyr går over for rødt, kan det ligeledes være tegn på intelligens. 

svar til dig, der spurgte om flaskeskibsbyggeri:

Du kan roligt regne med, at Williamspæren  selv er gået derind.


svar til dig, R, der spørger om "hvad rager grammatik mig":

Jeg begynder lige svaret her og vender tilbage i næste nr af "GÆVE MÆND OG KVINDER", s.48 fast K's brevkasse:......

Syntax valoriserer  qua sætningsrækkefølge, det at noget må komme før noget andet, og altså netop eksekveres i sætning.

Et navneord og fx et tillægsord må placeres forskelligt og får som sagt sin vægt/værdi i sætningsrækken.


Et tillægsord kan placeres prædikativt ( fx efter et verbum, der kræver prædikat som: være, hedde, anses for, kaldes for), Eller appositionelt (efterstillet bag "sit" navneord som et navnetillæg), eller det kan være attributivt. Ved prædikat vil der mellem substantiv og prædikat være et verbum som det nævnte her. Hunden er sød. ”Er” afstedkommer ofte et prædikat. 
I "Den røde mund med cigaretrøret.." indgår rød og mund en attributivt symbiose med rød som attribut.
Så langt kan en maskine (google oversættelsesmaskine) måske nok finde ud af at klare. Den styrende algoritme her vil være ret enkel. 

Og den normale sætningsrækkefølge er  Subst, verballed, prædikat. Og for at tage en hel sætning, så er rækkefølgen oftest som Solen skinnede smukt på store og små. S V adv adv (præpforb).
Problemet Inversion vanskeliggør dog algoritmen.   //ksn 

svar til kong vuf, som jeg først troede havde et spørgsmål om foder og benmel, men han spørger også til grammatik:

torsdag den 21. januar 2016

fredagens tekst. Aleksandar Sajin Valterfragment



Fredagsdigtet  

Aleksandar Sajin


fra Valters Notater (2011).
[21.04.2006] Han var som skåret ud og klistret foran en flod, der var kruset på overfladen og grøn. Stirrende ned i jorden, med ryggen vendt mod vandet, hvori hotellet og terrassen på den anden side spejlede sig. Alt fuldstændigt tomt og kunstigt ubevægeligt. Vulgært ubevægeligt. Som en primitiv mosaik, den for-Valters-liv-ansvarshavende tekniske redaktørs naive komposition. Det må være sådan, at nogen anden har ansvar for Valters liv. Det kan ikke være Valter. Valter har aldrig været ansvarlig for det svineri, man kalder hans skæbne. Så meget nag under overfladen, rogn der bølger, tabt forgæves. Nej. Valter kan ikke være ansvarlig for det.

[21.04.2006.] Bio je kao izrezan i nalijepljen ispred slike nekakve rijeke, namreškane površinom i zelene. Zagledan u zemlju, leđima okrenut vodi u kojoj se odražavao hotel i terasa na drugoj strani. Sve potpuno prazno i vještački nepomično. Vulgarno nepomično. Kao kakav primitivni mozaik, naivna kompozicija tehničkog urednika odgovornog za Valterov život. Mora biti da je neko drugi odgovoran za Valterov život. To ne može biti Valter. Valter nikad nije bio odgovoran za ovu svinjariju zvanu njegova sudbina. Toliko puno mržnje ispod površine, ikra što se njiše, izgubljena zalud. Ne, Valter ne može biti odgovoran za to.
The following two tabs change content below.

Aleksandar Sajin

søndag den 17. januar 2016

foto-indlæg fra Den gule Villa d.13.januar



lørdag den 16. januar 2016

Knuds fotografier fra Ha Ha-oplæsningen i Den Gule Villa, 13. januar.


 


lørdag den 16. januar 2016

fdigt 16.1.16



Fredagsdigtet

Hr Pullert syllogismer lige. Det tjener jo sikkert  et godt formål.

Måske drejer det sig bare hvem der skal tage opvasken. Jeg ser ham for mig, Hr Pullert leger 
ex auditorio ude i 
køknet: 
” “Morlille” er en opvaskebalje”.
En opvaskebalje kan ikke vente med at få tallerkner og beskidte gafler ned til sig.
“Ergo må morlille skynde sig at tage opvasken”. 
”Morlille er en tinsoldat. Morlille har kyssemund. 
Tinsoldaten er bare en bette røv med kolde kysselæber. Han gider ingenting. Og morlille
er vel ingen tinsoldat.
Ergo gider morlille godt.”

Vi: “ergo er opvasken morlilles”.

Fodnote: Mine forskningsresultater indeholder 12 teser, der alle er evidente.
Jeg har ganske vist 
måtte modificere nr 4, der ellers sagde: Det ses let, at resultatet er validt. 
Det viste 
sig, at det i forvejen var kendt, at Caymankrokodillerne får tænder 3 gange. 
Og at det var afprøvet på mus. 
The following two tabs change content below.

fredag den 15. januar 2016

Aleksandar og migselfie




bukdalsk note om bogstav N



Ikke fordi listen over "Vigtig poesi 2015" på Hvedekorn.dk nødvendigvis er færdig; der er stadig digtudgivelser, jeg, listeoplisteren, ikke har fået læst og VIL have læst (og måske endda nogen ikke kender til!!??)


(og dette er, bare som eksempel på årets vidtstrakte RIGDOM) bøgerne under N: 


Knud Steffen Nielsen: Derfor står jeg frem nu, Werkstatt 


Josefine Graakjær Nielsen: Rosebud, Gladiator

Rasmus Halling Nielsen: ALBERTLUND BIBLIOTEK . BILLEDER (DETI), Arena

Nervsystem. Ung dansk poesi, redigeret af Jonas Rasmussen, Ellerströms

Henrik Nordbrandt: Jetlag, Brøndum

Lars Bo Nørgaard: Vores 74 m2, Jorinde & Joringel (kortprosa))

labyrint//labyrint


f-digt 4 uger gammelt

Fredagsdigtet

Denne uges (jule)digter er Knud Steffen Nielsen i egen form og skrift:
3 Midtkapitler fra kort roman.

Kapitel 7.

Min mand er doven og ligner slet ikke min far. Han kunne lave en carport på en dag. Og han lavede rigtig
mandeting. Det gør min mand ikke. Det har han aldrig gjort. Hvad skal jeg stille op. Jeg ved det faktisk ikke.

Kap 8.

Jeg er ung og frisk og udadvendt og ser godt ud. Det er det samme indeni.
Svar fra min coach:  Du skal mærke mere efter.

Kap 9.

Min kære mand, Det er alt rigtigt hvad du siger
Jeg har ikke grebet dig i en eneste løgn og hvor jeg i og for sig trænger
Til at du lukkede op og sagde noget som jeg bare kunne fornemme var en smule
Løgnagtigt, flyvsk  men du vil have at det er mig der
Skal være den slemme selv. Jeg  er pisse træt af det.Sig
For eksempel at du har knaldet med posten. Og jeg er totalt ligeglad med
Om du har eller ikke har.
Hvordan gjorde I? Var det ude i køkkenet?
Hvad syntes du om det?
The following two tabs change content below.