Kære venner
Så blev det alligevel muligt at invitere
til huskoncert igen. Jeg ved dette er kort varsel og jeg ved at mange af jer
har planer i påsken, men pludselig står vi med et stort og spektakulært program
og det må vi bare udnytte, uanset om der bliver stort eller lille
publikumsdeltagelse.
Det bliver en aften med dels poesioplæsning dels klassisk musik. Vi får besøg af Signe Gjessing og: Knud Steffen Nielsen. Det vides endnu ikke, om vore poeter ønsker musikledsagelse, men i så fald skal jeg gøre mit bedste. Jesper René vil også være med os og vise os dele af sit nyeste koncertprogram. Min kære livsledsagerske, Jorunn Dugstad, og jeg vil fremføre et par spændende og anderledes celloduetter.
Hvis i kender jeres planer den aften,
ville det være fint med nogle tilbagemeldinger, så vi ved lidt om hvor mange
stole, der skal stilles frem, hvor meget kage der skal bages og hvor meget
kaffe der skal brygges.
Sys sørger som sædvanligt for alt det
praktiske og I skal således kun medbringe et åbent sind og lidt festhumør.
Vel mødt.
Anders
--
Anders Bak, cellist
Rønbjerg,
Ranum Påskesøndag
Ingen kommentarer:
Send en kommentar