Snart komme denne brev- og notesamling, Armé. Forskræppeligt.

 Ar

Udgiverens Forord:

Mange har givet stemme, tanker, små noter, måske bare en lille lap papir til denne samling af først og fremmest breve. Og dem vil jeg gerne takke uden at kunne nævne alle ved navn.  Men lad nedenstående repræsentere dem allesammen.

Kurt fx skriver:

Formiddagen d.12.4: ”….skriven på maskine, så kommer det rastløse. Men jeg ska jo osse ud og mærke efter i jorden og i mit eget kød: er der et liv derinde, er der en gøg, der kukker?  Er der en danserinde, der spræller? Er der en regning, der ikke er betalt. Og det er der. Så er det, vi lukker lugen i igen.”

Og officeren, som jeg så ofte møder på morgenvandringsturene i Ådalen. Det er netop den kære Kaptajn Kugeln, der har betydet så meget for mig personligt og for samlingen, og som eksempelvis skriver til mig:

 

”Tilfældet ville, at jeg har en lille samling breve, som jeg gerne overbringer Dem. Mange af afsenderne er døde, og af deres efterladte har jeg fået tilladelse til at publicere dem. Med de levende har jeg kunnet gå mere direkte til værks. Mange fotos har været med, ja, sogar en hårlok fra en kvinde, der i dag er lykkeligt gift med en regimentsmusiker. Og andre små forsendelser af mere privat karakter. Men nævnes skal en presset blomst (rose) fra en yngre apotekerdatter, nej, det var hun ikke, men jeg vil ikke sætte hende i forlegenhed.

Jeg har oplevet så meget og modtaget så mange kære og mindre kære også, bevars, tilkendegivelser, oftest i brevform. Jeg har ønsket at hjælpe folk, der måtte ønske det. Og derfor glæder det mig nu, at brevene kan blive vist.

Jeg håber bare, at enkelte, men helst mange, vil få glæde og inspiration til at komme bare et lille skridt videre.

Billederne har jeg ikke sendt til redaktøren.” 

Sådan skrev  Stephan Kugeln, Kaptajn, i sit allerførste brev til mig.

I et ps tilføjede han dog: ”…læserbreve, disse kværulanterier, gratis asymmetrier, ansvarsfri slag i bolledejen”.

Lidt for spekulativt til min smag. Dog skal jeg have spurgt mere ind til det en dag. Har han mon noget mod, at den almindelige mand oplader røsten? Det skal vel ikke være grever og baroner, det hele. Det er alles demokratiske ret, vil jeg mene. Og hvorfor skulle jeg da ellers have dem overbragt? Min egen samling er også repræsenteret.

Der er breve imellem, som måske i skønhed ikke er Grundtvig eller Kingo, men dér

må man se igennem bogstavet og ind på indholdet.

Der er breve, jeg har mistanke om er givet mig i hænde for at have mig til bedste. Men jeg har følt, at mistanken ikke er nok, så måtte det end gå ud over min ære og forfængelighed.   

Et eller to eksempler på vidtløftige sind er ligeledes taget med for at vise menneskesindets mangfoldighed.

Det kan være som den seddel, der lå på min svoger Prebens køkkenbord en dag:

 Øl og kort.  Og bagefter skal vi tilse rævefælderne.
Sidste år røg Rasmus, der har købt grusgraven, i en af dem.
Men jeg kan ikke rende og tømme hver 3.time.

Heldigvis har vi modtaget en del fine stykker fra et ægtepar. Han en landskendt geodæt. Hun, den fineste landhusmor. Tre-fire sammenrullede stykker papir viste sig at være, hvad man kunne kalde noveller eller novelleagtigheder, som geodæten  selv kaldte det.

Enkelte er tydeligt læserbreve eller kladder dertil.

 * Den kære læser vil sine steder undre sig over bogstavering og tegnsætning. Men vi har begge, især Kapt Kugeln, følt, at det ville være et overgreb på brevene og især brevskrivernes personlighed at forsøge at korrigere og opdatere ortografi mm.