fordi . det nær­væ­ren­des bags­mæk. eftertan­ken når cyk­len er punk­te­ret.
det er det jeg vil lige nu. mang­ler godt nok det hele,  xylo­fo­nerne og
og det, der er lavet af fjer.
jeg står jo totalt stille. par­ti­tu­ret siger gan­ske vist: xylo­fo­nerne og det der er lavet af fjer
ikke noget der lige afslø­rer det hvide i kata­stro­ferne.
dér, hvor stau­derne stik­ker snot­ten op over græs­set.
jeg ser i par­ti­tu­ret: det hvide i kata­stro­ferne afslø­res sekun­det efter 
Sluk­ke­skum.  Knæ­ene stod så ube­skyt­tede
(kan genop­fø­res iflg partituret)
sno­rene hol­der jeg  stramme

 for tiden er inde. det er jo nu, og hvis der er nogen til­bage,
at sige om det
om det gyldne punkt i virvaret
og jeg selv vid­ste endnu mindre

fx
noget der kul­mi­ne­rede i det der præ­sente øjeblik.
Til dig  der ikke var der (så er det jo ligegyldigt)
Ja, det lig­nede til­sy­ne­la­dende en stak pin­de­brænde, er nu sluk­ket
som en sko­v­brand. Er ikke pre­sent læn­gere.

 (det kan jeg da godt ind­skrive i par­ti­tu­ret til næste gang)
(der står osse om kys, defi­ni­tio­nen, udfø­rel­sen, let­tere distant;manu­a­len har sin teg­ning, der meget min­der om at samle en IKEAlampe) 

en evt rose mel­lem tænderne
lig­ger til opladning
(par­ti­tu­ret lig­ger dvask opslået og  ved ikke hvem der opfø­rer det.)
The fol­lowing two tabs change con­tent below.