jeg sat­sede alt på som fisk med min skal­dede hånd Jeg kaldte mig et nyt navn som 
du ved, sce­nisk vir­kede det,
og kunne stå dér uimod­sagt
på sin vis,
imi­te­rede et foster, der endnu ikke havde for­ladt moders liv




Ind­bild­nings­kraf­ten
gjorde deres nøgne ansig­ter endnu mere nøgne,
ville de kunne tildække/afdække sig med sæt­nin­ger der som det naturligste
lagde sig på bøl­gen på vej ud af munden.


Doku­men­te­rede det noget om
den ultra­ma­rine farve i sig selv eller for den sags skyld: det figurative
vand, der teede sig som frost­stive gardiner?

Num­ret med at grave sig ned i sandet,
det blev til­lagt alt for stor værdi.
Som ufær­dig grammatik.
The fol­lowing two tabs change con­tent below.