05-07-2013 / Fredagsdigte /

Juli nr. 1
Går videre hvor hertugen og hertuginden
kommer ind i billedet. Og hvorfor de havde hver deres soveværelse.
Den grevelige hund var malet bred som en tyr og
havde ovenikøbet en lille sølvring i næsen.
En næsten tør solnedgang ude bagved.
Og jeg malede de fleste
erindringer over med nye. En med en ung pige.
En med roser i håret.
Og så at greven ville
vise mig brønden med livets vand og den slags.
Men jeg kunne ikke genkende ham i de gevandter.
Som han dog løb rundt om
sig selv. en hvirvelvind.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar