onsdag den 31. juli 2013

erindringsfragment





 


Hvad manglede jeg i krydsogtværsen. "På tærsklen til den 7. dag lukkede Gud hvad? Universets kuvert."   Igen Jabes, Rabbi Jab .

Forleden udtalte jeg vildfarelse på en helt ny måde, fordi jeg aldrig havde vidst hvad der præcist lå i det. At sidde som 3-årig med bar røv i en myretue, hvad er det.

Og så være falden blandt de røde myrer, de værste.  

Mellem de to akter er der i den grad en skygge, som et klart flertal kalder tid. Det er et sprog jeg aldrig har forstået. Det er på samme måde med  ordet gud og kuverten der lukkes.

Så kom det: højt skrattende stemmer, og de går så over i noget hvisken.  Samme sprog, og da der mangler ord, siger vi, hvis vi har et flertal, tid. 

Der gik tid. I biografen skar de de enkelte scener over med den skarpeste stanleykniv, ever. Men scenen kan jo skæres over, er fremstillet i gummi. Du ved, man har den knuste rude og så den hele lige bagefter. Uden nogen forklaring. Jeg begyndte at huje og buhe. Alle betydninger af nervøsitet dukkede ikke frem som tekst. Men de var der.

Ok jeg bruger ikke hjulophæng, jeg bruger onsdagslotto. Jeg er jo ikke pilot, vel?

Du kan altså vælge mellem blodbøg og reflekser. Hvis dyret går over for grønt, så er det reflekser.

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar