Hvad manglede
jeg i krydsogtværsen. "På tærsklen til den 7. dag lukkede Gud hvad?
Universets kuvert." Igen Jabes, Rabbi Jab .
Forleden
udtalte jeg vildfarelse på en helt ny måde, fordi jeg aldrig
havde vidst hvad der præcist lå i det. At sidde som 3-årig med bar røv i en
myretue, hvad er det.
Og så være
falden blandt de røde myrer, de værste.
Mellem de to
akter er der i den grad en skygge, som et klart flertal kalder tid. Det er et
sprog jeg aldrig har forstået. Det er på samme måde med ordet gud og
kuverten der lukkes.
Så kom det:
højt skrattende stemmer, og de går så over i noget hvisken. Samme sprog,
og da der mangler ord, siger vi, hvis vi har et flertal, tid.
Der gik tid. I
biografen skar de de enkelte scener over med den skarpeste stanleykniv, ever.
Men scenen kan jo skæres over, er fremstillet i gummi. Du ved, man har den
knuste rude og så den hele lige bagefter. Uden nogen forklaring. Jeg begyndte
at huje og buhe. Alle betydninger af nervøsitet dukkede ikke frem som tekst.
Men de var der.
Ok jeg bruger
ikke hjulophæng, jeg bruger onsdagslotto. Jeg er jo ikke pilot, vel?
Du kan altså
vælge mellem blodbøg og reflekser. Hvis dyret går over for grønt, så er det
reflekser.