Lars Bo Nørgaard, Mads Mygind og Kenneth Jensen, del af et repræsentantsskab (Arkiv/Arena)
Knud Steffen Nielsen. Lyriker. Bestyrelsesnæstformand,Hald Hovedgaard
lørdag den 30. april 2011
Min medforfatter til fællesbog. Nina M Hermann (foto: Carsten Puggaard)
Den indeholder tegninger, fortællinger, duftprøver fra madkrydderier, udkast til frimærker og pengesedler, opgaver af matematisk og sproglig karakter og altmuligt andet ballade.
Bogen er nr 2 i unikaserien om udvekslingsbøger. Typen kræver to børn eller barnlige sjæle. Og det opfyldes godt og fint.
Bog 1, som måske hedder stempelbogen, findes i kun ét eksemplar, påbegyndt da dengangs co-pilot Katrine Schou var 7 år, og da hun nu nærmer sig reservelægetjans, fokuserer vi, det ny team, på denne bog 2. Den har ikke fået navn endnu. Mere om sagen senere.
fredag den 29. april 2011
debut: Erik Kock: En måne af papir
Debut, noveller/fortællinger ( forlaget Armé, der vil fremad) Erik Kock 23.maj. Århus.
Indimellem modtager vi fra læserne godbidder. Og her er vi i den grad ude i godbid, ja overbid. (Navnet er Anders Vægter Nielsen. Sådan er det.)
En solsort, en klunke
i munden på en sinke
månen satser, pip-pip
månens sats, vip-vip
vrikker på en delle
og frøen kvækker lyst
frøen kvækker bryst
den stegte lever lyser op
blomsterlig overalt!
blomsterlig overalt!
og kække måner letter
som deller i mit bryst
som deller i mit bryst
som deller i mit bryst
den sidste finke knækker
koden i Oves haikudigt
koden i Oves haikudigt
koden i Oves haikudigt
som bagte løver i en sinke
sværdets slag går så dybt
så dybt går sværdets slag
den kogte frø lever uden
lever i sin sidste skinke
etc but not to be continued this is free haiku because the stavelser is not rigtige
(Linjerne sku ha stået 3-linjede, strofisk. Men teknikken drillede lidt. ksn)
torsdag den 28. april 2011
klip og endnu et klip fra Facebooksiden. BECKWERKSAG på vej.
...i øvrigt er denne min Facebookside blevet meta-fordoblet på BLOGGEN http://emignoergaard.blogs
onsdag den 27. april 2011
ARENAhistorie
ARENAMODERNISME - Ph.d.-forsvar: Anders Juhl Rasmussen
| Tidspunkt | 6. maj · 13:00 - 16:00 |
|---|---|
| Sted | Københavns Universitet i lokale 22.0.11. Njalsgade 120 |
| Oprettet af: | |
| Flere oplysninger | Anders Juhl Rasmussen forsvarer sin ph.d.-afhandling med titlen “Arenamodernisme. Rekonstruktion af en position i nyere dansk litteratur” Den er tværdisciplinært anlagt med inddragelse af litteraturhistoriske, litteratursociologiske, boghistoriske, genreteoretiske og narratologiske synsvinkler. Bedømmelsesudvalget består af Per Thomas Andersen (Universitetet i Oslo), Jørn Erslev Andersen (Aarhus Universitet) og Jan Rosiek (Københavns Universitet, formand). Interesserede kan henvende sig til Anders Juhl Rasmussen på ajr@hum.ku.dk og få tilsendt afhandling som en pdf.-fil. |
Lille uddrag fra tanken om en Viborg-profil som Bogby
Lille udsnit fra helt andet snak end det der åbenbarer sig her
Institutioner, der er interessante i dette felt (feltet er profilering af fx Viborg som Bogby):
,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,,
Hald med sine internationale, nationale, regionale og lokale forpligtelser ville oplagt være en central størrelse- enten i eget regi eller i Arkiv-Arena regi. Litteraturhistorisk begrundet i at siden 70'erne har Arena qua et nyt blik på og modstemme mod den københavnske mainstream-modernisme, begyndt af Brostrøm-Rifbjergs ret snart ph-folkelige kulturradikale konfrontationsmodernisme, senere adapteret af det københavnske center omkring Politiken-Gyldendal-DR. Arena vurderes nu 2011 som central for 3 modernisme-modstemmer: 1) Mai-Borups udpegning af Københavnerskolen som værende en for snæver størrelse og derfor vender man blikket mod Arena og 2) Århus Unversitet v/ Jørn Erslev Andersens Verdenslitteratur, som indbefatter både et makro-og mikroblik (virkningshistorie) på litteratur, og derfor har man valgt at se på bl.a Seeberg og Arena som udvalgt og 3) Anders Juhl Rasmussens såkaldte Arena-modernisme -igen som en modstemme mod Kbh. (phd 8.maj 11. Og man skal notere sig at Arena udmærker sig ved at have udpeget og udgivet nobelpristagere, inden de bliver Nobelhædret. Arena har i sin forlagshistorie udpeget fx flg tendenser -uden Kbh reagerer- Nouveau Roman, De store absurdister Ionesco, Beckett, Artaud mm, store (ofte jødsk) central-og østeuropæiske forfatterskaber Teatertendenser Kortprosatendenser Avantgarden mm Alt dette kun nævnt for at understrege betydningen af Arena, med tidlig placering ved Viborg. På Den kgl Diamant afholdtes nylig en Peer Hultberg-konference, som næsten eksemplarisk kunne have været brugt i Viborg: Stor forfatter, søn af landsdommer fra Viborg, en del af Haldmiljøet. Konferencen ser på hele forfatterskabt og dets/hans selvfremstilling.
Hald med sine internationale, nationale, regionale og lokale forpligtelser ville oplagt være en central størrelse- enten i eget regi eller i Arkiv-Arena regi. Litteraturhistorisk begrundet i at siden 70'erne har Arena qua et nyt blik på og modstemme mod den københavnske mainstream-modernisme, begyndt af Brostrøm-Rifbjergs ret snart ph-folkelige kulturradikale konfrontationsmodernisme, senere adapteret af det københavnske center omkring Politiken-Gyldendal-DR. Arena vurderes nu 2011 som central for 3 modernisme-modstemmer: 1) Mai-Borups udpegning af Københavnerskolen som værende en for snæver størrelse og derfor vender man blikket mod Arena og 2) Århus Unversitet v/ Jørn Erslev Andersens Verdenslitteratur, som indbefatter både et makro-og mikroblik (virkningshistorie) på litteratur, og derfor har man valgt at se på bl.a Seeberg og Arena som udvalgt og 3) Anders Juhl Rasmussens såkaldte Arena-modernisme -igen som en modstemme mod Kbh. (phd 8.maj 11. Og man skal notere sig at Arena udmærker sig ved at have udpeget og udgivet nobelpristagere, inden de bliver Nobelhædret. Arena har i sin forlagshistorie udpeget fx flg tendenser -uden Kbh reagerer- Nouveau Roman, De store absurdister Ionesco, Beckett, Artaud mm, store (ofte jødsk) central-og østeuropæiske forfatterskaber Teatertendenser Kortprosatendenser Avantgarden mm Alt dette kun nævnt for at understrege betydningen af Arena, med tidlig placering ved Viborg. På Den kgl Diamant afholdtes nylig en Peer Hultberg-konference, som næsten eksemplarisk kunne have været brugt i Viborg: Stor forfatter, søn af landsdommer fra Viborg, en del af Haldmiljøet. Konferencen ser på hele forfatterskabt og dets/hans selvfremstilling.
Kulturhuse og storarenaer kan starte og ende som tomme haller, fordi indholdssiden kommer humpende bagefter, at bygningen står der. Bevægelsen bør være at indholdssiden er det, der kalder byggeriet frem og i lighed med indholdet bør driften være tænkt ind i udgangspunktet. Nævnt fordi i i profileringstankerne her er indholdet der så at sige allerede og endda rummet og setuppet for indholdet.
tirsdag den 26. april 2011
Replik til Hanne Richardt Beck/blog stadig om sprog(røgtning)
Morgenstundens noter
1. Enzensberger (om den spanske borgerkrig),Orwell (Newspeak) og Klemperer (LTI) har påvist de politiske faconer på at dreje ord 180 grader. Og Foucault. (dekorativer er mit yndigste ord til det. Det grimmeste for det grimmeste er perversitativer)
2.Der er en tilbøjelighed til at enhver udstansning gør brug af det, newspeakagtigheder. Det er muligvis blevet lettere at se og opdage. Men diverse større fagområder, uddannelse, erhvervsliv o. lign. udvikler en retorik, en dialekt, der måske er mindre tydelig end som så, og derfor mere retorisk subtilt lægger sig stille og roligt om mund og mere væsentligst om ører. Hvor intentioner bag om ryggen først sent opdages (virksomhedssprog som language incorporated eller hvad nu navnet kunne være). Hvis et skolesystem og lign institutionelt, ønsker et bestemt mål og gerne vil derhen uden for megen modstand, så skal der mere end argumenter til. Argumenternes layout skal være performative, innovative og skal meget hurtigt være "vores" og i en vis grad kun "vores". Altså der tales ejerskab og det som en del af uniformeringen. Sproget må helst ikke opdages som liggende udenpå som tøj, men skal være transparent som "sådan er det bare". Effekten er at der gøres en maskine, en sprogmaskine af det kollegiale fællesskab. Eller fællesskabet bliver en friktionsfri maskine, der så kan nå hen til det mål jo hastigere, jo bedre. Og snakker vi en bilfabrik, så kan det aflæses på regnskabet. På koreansk= at være gift med sit arbejde og ikke med sin kone. (min oversættelse. ksn)
2. Talte forleden med en om Folketingets mangel på (sproglige) markantheder. Der udvikles og raffineres et setup af sproglige spillebrikker, som er (/føles)nødvendige og friktionsfrie, i den forstand at den gamle forsamlingshusretorik ikke er gangbar mere. Der er så på tv opstået en anden form for retorik (som jeg lige lader ligge nu). Blot tilføje at billedmediets retorik har med hele fremtoningen totalt at gøre.(som vi analogt siger her på matriklen:man vinder et melodiGrandPrix på udseende og antal lyspærer og røg. Man vinder ikke på sangen. Helst ikke). Og der er i debatten opstået en mere differentieret retorik. Publikken er blevet bedre uddannet. Politikeren ligeså; hun er blevet teknificeret af de store parametre, som alle har økonomi til efternavn. Og da hun hurtigt ved hvilke djøficerede ord, der er valide (læs= det modsatte af invalide) Men først og fremmest er det sproglige spil indlært af de fleste af de 179. Det performative ligger ikke dér -tydeligt. Men stadig kan der sagtens laves et katalog over afdelingen for sproglige krumspring, og hvordan vifter man et spørgsmål væk, så det mindst muligt opdages. Og hvorfor forlænger man sit svar ved at fuldt ud at gentage reporterens spørgsmål (Ulla Tørnæs). Det er forståeligt altsammen og afslørende. (Og hvorfor har jeg valgt at bringe netop denne min mening i netop den form.....?)(og der var hilsner til både Hanne, Sten, Anders og Bo uden navns nævnelse (læs=implicit).
ps. Hvis ord er faldet ud eller stavet forkert skyldes det den digitale teknik, ikke mig, sagde jeg).
1. Enzensberger (om den spanske borgerkrig),Orwell (Newspeak) og Klemperer (LTI) har påvist de politiske faconer på at dreje ord 180 grader. Og Foucault. (dekorativer er mit yndigste ord til det. Det grimmeste for det grimmeste er perversitativer)
2.Der er en tilbøjelighed til at enhver udstansning gør brug af det, newspeakagtigheder. Det er muligvis blevet lettere at se og opdage. Men diverse større fagområder, uddannelse, erhvervsliv o. lign. udvikler en retorik, en dialekt, der måske er mindre tydelig end som så, og derfor mere retorisk subtilt lægger sig stille og roligt om mund og mere væsentligst om ører. Hvor intentioner bag om ryggen først sent opdages (virksomhedssprog som language incorporated eller hvad nu navnet kunne være). Hvis et skolesystem og lign institutionelt, ønsker et bestemt mål og gerne vil derhen uden for megen modstand, så skal der mere end argumenter til. Argumenternes layout skal være performative, innovative og skal meget hurtigt være "vores" og i en vis grad kun "vores". Altså der tales ejerskab og det som en del af uniformeringen. Sproget må helst ikke opdages som liggende udenpå som tøj, men skal være transparent som "sådan er det bare". Effekten er at der gøres en maskine, en sprogmaskine af det kollegiale fællesskab. Eller fællesskabet bliver en friktionsfri maskine, der så kan nå hen til det mål jo hastigere, jo bedre. Og snakker vi en bilfabrik, så kan det aflæses på regnskabet. På koreansk= at være gift med sit arbejde og ikke med sin kone. (min oversættelse. ksn)
2. Talte forleden med en om Folketingets mangel på (sproglige) markantheder. Der udvikles og raffineres et setup af sproglige spillebrikker, som er (/føles)nødvendige og friktionsfrie, i den forstand at den gamle forsamlingshusretorik ikke er gangbar mere. Der er så på tv opstået en anden form for retorik (som jeg lige lader ligge nu). Blot tilføje at billedmediets retorik har med hele fremtoningen totalt at gøre.(som vi analogt siger her på matriklen:man vinder et melodiGrandPrix på udseende og antal lyspærer og røg. Man vinder ikke på sangen. Helst ikke). Og der er i debatten opstået en mere differentieret retorik. Publikken er blevet bedre uddannet. Politikeren ligeså; hun er blevet teknificeret af de store parametre, som alle har økonomi til efternavn. Og da hun hurtigt ved hvilke djøficerede ord, der er valide (læs= det modsatte af invalide) Men først og fremmest er det sproglige spil indlært af de fleste af de 179. Det performative ligger ikke dér -tydeligt. Men stadig kan der sagtens laves et katalog over afdelingen for sproglige krumspring, og hvordan vifter man et spørgsmål væk, så det mindst muligt opdages. Og hvorfor forlænger man sit svar ved at fuldt ud at gentage reporterens spørgsmål (Ulla Tørnæs). Det er forståeligt altsammen og afslørende. (Og hvorfor har jeg valgt at bringe netop denne min mening i netop den form.....?)(og der var hilsner til både Hanne, Sten, Anders og Bo uden navns nævnelse (læs=implicit).
ps. Hvis ord er faldet ud eller stavet forkert skyldes det den digitale teknik, ikke mig, sagde jeg).
mandag den 25. april 2011
Medlemmer af Dansk Forfatterforening 1974
Kikkede i et gammelt nr af Forfatteren...jeg er netop gået fra den skønlitterære over i den her, DFF...og i første halvår af 1974 ser jeg, at flg er blevet medlemmer, blandt andre:
Per Stig Møller, Bjørn Westh, Mette Madsen, Niels Højlund, Anders Ølgaard, Vagn Simonsen, Ole Hyltoft, OG Dirch Passer og Sven Hazel.
Per Stig Møller, Bjørn Westh, Mette Madsen, Niels Højlund, Anders Ølgaard, Vagn Simonsen, Ole Hyltoft, OG Dirch Passer og Sven Hazel.
søndag den 24. april 2011
Oplæsning, Skive dec 2010.
lørdag den 23. april 2011
To, måske tre moderne modstemmer mod 60'er-skolen
Her på redaktionen har vi det med at have en del kategorier, ja mange, men vi mener de allesammen peger mod samme sigtepunkt. Et vist antal kategorier bliver annonceret og venter så på tid i køen af blogindslag. Denne dags forudpippende varsel handler om 3 modernismer/tendenser, hvoraf de to sagtens kunne være helsøskende: 1) Den anne-marie-mai'ske og borupske indsigelse mod det vi lige i første omgang kalder københavnerskolen (tidsmæssigt fra begyndelsen af 60'rne, hvor en kulturradikal udluftning efter Heretica sætter ind med Brostrøm, Rifbjerg og Vindrose og lidt til) og 2) Arena-Modernismen, sådan benævnt af Anders Juhl Rasmussen, som skal forsvare sagen som phd 6.maj (?) ..... jeg må gætte -ret kvalificeret-på at begge grene peger på underbelysningen af den fremsynede forlagspolitik, som forlaget Arena førte op gennem 60'erne og videre til denne dag i dag og 3) interessen for Verdenslitteratur, som både det globale makroblik og et mikroblik, og i sidste er luppen osse rettet mod Arena-historien. Og initiativet er hovedsageligt Jørn Erslev Andersens, Århus universitet
De skal høre mere fra mig, skal De.
De skal høre mere fra mig, skal De.
fredag den 22. april 2011
igen en liden antydning omkring sprog-idiosynkrasier
Nu er der jo forskel på om ordene har store politiske virkninger, dvs hvis et ord demagogisk udskiftes med et mere kosmetisk andet. Det lader jeg lige ligge til en alvorligere stund.
Korrelatfejl af enhver art gør mig småpirrelig. Kasusfejl. Hans og sin-sammenblandingerne, som jeg i øvrigt troede jeg havde 100% styr på. Og man bliver så dejlig sårbar, når man begynder at snakke fejl, for så kommer der godt nok skarpe øjne tilbage i masken på en.
Alt dette vil jeg mere systematisk tage fat i, men får lyst til at starte med en nok meget subjektiv og for andre uforståelig sag. Ja, det er en pjatting og falder delvis uden for almen sprogrøgtning.
Men det er skåleri, jeg omtaler lige nu. Jeg fatter ikke helt skåleriten. Skål. Ok fint, det er jo led i hilseritualet både i dette landet og resten af verden. Og så går der 3-4 minutter, så bliver der igen sagt skål og sådan i intervaller med fast minuttal. Jeg skal gerne osse 3.gang sige skål eller bløb eller etellerandet. Og jeg erkender, at der er sammenhænge, hvor den mentale aflusning og klap på skulderen er nødvendig, men automatikken for pokker.
Korrelatfejl af enhver art gør mig småpirrelig. Kasusfejl. Hans og sin-sammenblandingerne, som jeg i øvrigt troede jeg havde 100% styr på. Og man bliver så dejlig sårbar, når man begynder at snakke fejl, for så kommer der godt nok skarpe øjne tilbage i masken på en.
Alt dette vil jeg mere systematisk tage fat i, men får lyst til at starte med en nok meget subjektiv og for andre uforståelig sag. Ja, det er en pjatting og falder delvis uden for almen sprogrøgtning.
Men det er skåleri, jeg omtaler lige nu. Jeg fatter ikke helt skåleriten. Skål. Ok fint, det er jo led i hilseritualet både i dette landet og resten af verden. Og så går der 3-4 minutter, så bliver der igen sagt skål og sådan i intervaller med fast minuttal. Jeg skal gerne osse 3.gang sige skål eller bløb eller etellerandet. Og jeg erkender, at der er sammenhænge, hvor den mentale aflusning og klap på skulderen er nødvendig, men automatikken for pokker.
Den påbegyndte sprog-ska-vi-sige-røgteri-ting. Jeg faldt over Hanne Richardt Beck nystartede blog...
IAGTTAGELSER AF ORD 1
Hvordan skal Europa håndtere flygtningestrømmen fra Afrika?
Et ofte stillet spørgsmål efter oprørene i Nordafrika. Et alvorligt spørgsmål. Et vigtigt spørgsmål. Men der er noget med den sætning. Et enkelt ord, som jeg nærmest er blevet allergisk overfor. Det er ordet håndtere. Et ganske almindeligt ord. Vi bruger det hele tiden. "Jeg er god til at håndtere stress." "Ole er svær at håndtere," siger læreren. "Hvordan håndterer vi valget mellem velfærd og flygtninge?" spørger journalisten. "Hvorfor kan vi ikke håndtere det problem?"
Det er et stykke tid siden, det gik op for mig, at gode ord som klare, tage, forholde sig til, gribe an og ordne i vid udstrækning er blevet erstattet af håndtere .........
man læse videre på klummen på hannerichardtbeck.blogspot.com
Katten Inger. Redaktør Lars Bos kat. Se indlægget før dette.
Medlem af redaktionen på Emignoergaard, her i en pause fra reportergerningen.
Redaktørerne fra Emignoergaard-sitet
Lars Bo Nørgaard og Troels Emig. Følg deres eventyr på emignoergaard.blogspot.com.
torsdag den 21. april 2011
onsdag den 20. april 2011
Sprogrøgtning og anden sport
Læste som jeg nu gør en gang imellem om sprogrøgteri. Det var på nystartet blog og fint og godt og enig og altmuligt.Sommetider er jeg selv medlem af sprogrøgterklubben, samtidig med at jeg tager afstand fra sagen, for jeg har læst så mange røgterier fra etatsrådstanden og Foreningen til smukkere husfacader og det-kan-man-da-virkelig-ikke-foreningerne og hørt dem udtale sig om, hvordan dørgreb bør pudses og hvilke ord fra glossariet der enten er (for) invasive eller ungdommelige pjat-ord. Jeg er -konkluderende- en anelse ulysten til at blive set tæt på Forskiønnelsesudvalget for København og Nationen. Ca. Men, men, men uden at blive hysterisk purist, så får jeg i den grad dagligen elektriske stød i øret af fejl. Jeg vender tilbage til emnet, når jeg kræver det, eller det kræver det.
Ordet, som bloggens forfatter tog fat i i en lang udfoldning var "håndtering". Ordet hører rimeligvis til i en underafdeling af New Speak, dvs dekorativer (hov det var et stykke hjemmebag) eller blødgørere, der har knyttet en ekstra hensigt til sig.
Men lad mig lige tage fat i fx et eksempel på cementtung, konservativ standup-hjemmeforberedt-dvask-ord i mine ører. ...nej, jeg gemmer den lige af strategiske grunde
Ordet, som bloggens forfatter tog fat i i en lang udfoldning var "håndtering". Ordet hører rimeligvis til i en underafdeling af New Speak, dvs dekorativer (hov det var et stykke hjemmebag) eller blødgørere, der har knyttet en ekstra hensigt til sig.
Men lad mig lige tage fat i fx et eksempel på cementtung, konservativ standup-hjemmeforberedt-dvask-ord i mine ører. ...nej, jeg gemmer den lige af strategiske grunde
citerer kort fra Stefan Kjerkegaards Blog
Jeg klipper fra Den lille Litteratyr (ksn)
I Norge bor der andet end trolde
På sin blog spørger Lars (Bukdahl) undertegnede, om jeg er enig med Harbsmeiers diagnose af dansk litteratur, som jeg citerede fra i går, hvori det bl.a. hedder:
"Litteraturen i Danmark har længe levet en beskyttet tilværelse i det litterære reservat. I en offentlighed, hvor meninger af snart sagt hver en slags efterlyses, så længe de er markante og korte nok, har skønlitteraturen det vanskeligt. Det, der måske kunne synes at være en styrkelse af litteraturen, med lanceringen af særlige bogtillæg i danske dagblade, er i virkeligheden et udtryk for det modsatte: Nemlig at litteraturen ikke har nogen rolle at spille i den brede samfundsdebat. Den opererer i sit eget lukkede rum – uafhængig af de politiske og samfundsmæssige diskussioner omkring den. Inden for et afgrænset felt kan litteraturen diskuteres med ligesindede og med sig selv, uden at forstyrre og uden at blive forstyrret af uvedkommendes indblanding."
Jeg lader citatet stå dels som et permannet spørgsmål og som en henvisning til Kjerkegaards blog.
citerer fra Thomas Krogsbøls blog
Klipper i Thomas' blog
NY FORHANDLING
Jeg lægger mig i dine hænder. Når jeg ikke bekymrer mig om mig selv, må du bekymre dig om mig. Idet jeg er så hengiven, har jeg brug for coaching, og jeg er fuld af tillid til at du leverer det aftalte, så jeg kan komme videre. Og idet jeg i mit fravær også er dig, er du således tvunget til at motivere mig og bære mig frem til næste runde på en indre bølge i udvikling, altid i udvikling, fuld af lykke, rummelighed og parathed. Jeg er en strandbred, nej, jeg er noget der løftes op på bølgen. Jeg forandrer mig, og jeg vil ikke vide noget om det. Jeg går videre, videre ind i dig.
tirsdag den 19. april 2011
Synden
Vi tager fat i Superbia/hovmod Avarita/(penge)griskhed Luxuria/utugt Ira/vrede, hidsighed Invidia/misundelse Acedia/dovenskab Gula/forslugenhed snarest. Vil vi selv blive ramt? Er vi bemyndiget til at kommentere på det? Var Avaritia mere alvorlig end Luxuria (pengegridskhed)alvorligere end kødets lyst? Og har enhver debateren om kunst og politik und Alles et kraftigt Invidia-element (misundelse)? Kampen om podiepladserne.
mandag den 18. april 2011
søndag den 17. april 2011
lørdag den 16. april 2011
Kunst på herregårdsdug.
En opfordring til de kære læsere. Måtte I blive mange. Hjælp dog til!
Denne blog-book skal være en ladeport, hvor ikke blot bloggermanden selv lufter sine vinger og skidne æg og ideosynkrasier og velsignelser og bom bommelom....Ku være fornemt om folk sendte et foto af noget specielt, en bog fx, ikke at jeg ville gå ind at anmelde en sådan, men jeg ville lade bloglyset lyse derpå og sætte det ind i denne rude. Småentreprenører, der ku hjælpe med den friske luft i dette åbne vindue. Man sender blot et foto (fx den dag man ville afise sin fryser og det spektakukære syn, når stemmejernet går igennem for nu at tage et aktuelt eksempel fra i dag. Det var en privat hilsen til Rachel.) Man sender til min mailadresse: knud.steffen@hotmail.com og da livet kan være mangfoldigt, så er der åbent for mange ting. Det litterære tilsnit skal ikke nødvendigvis permanent tilgodeses, men bare det har et glimt af undring, lidt sund regression og dermed frisk øjne som en jomfrues, så er det mig kært og er en fættermotor til litterær fremdrift. Intet skal være os fremmed. Og litteraturen skal ikke være verden fremmed.
fredag den 15. april 2011
torsdag den 14. april 2011
ku blive en quiz. Hvad siger dette mit kære væsen (ikke hvæsen)? Lidt hjælp herunder:
Samlede Tranströmer
der kan klikkes her på bogen og videre ind til selve bogen hos Rosinante
 |
Udkommer i disse dage. Oversat af Peter Nielsen. Forord af Morten Søndergaard.
Poesivæg, her et udsnit
onsdag den 13. april 2011
Statsbiblioteket, forhal, fragment, bogstaver
Foto ku jo sættes på hver dag sådan en generel størrelse--og så alligevel konkret, stof, fixpunkt, øjelinket
tirsdag den 12. april 2011
Posten kom med post fra Fyn Anders Vægter
mandag den 11. april 2011
Præsidenten (Saksehånd)
Så fandt fotograf og jeg hinanden. Janus ringede for et øjeblik siden. Jeg forklarede i øvrigt, at jeg havde beskåret fotoet.
Altså fotograf: Janus Kodal/ a Paradise of poets (Paradise er et album af skrivende (u)skiønånder)
Formafluens, international magasin for Litteratur, Roma link, se lidt nede på siden
Abonner på:
Opslag (Atom)
FODNOTE: Mit mest overtrætte og regredierede forsnottede alter ego er Kaj Erik Krantz. Ansvarsløs og grænsesøgende. Og dørsøgende.