søndag den 25. november 2018

Brev fra Moder






Der var brev til Lille Sidde i dag. De er bekymret for Andreas. Hvor var det trist han skulde komme til søs. Så snart han kommer hjem, skal han igen have Hyre. Vi har ikke Raad at have ham hjemme i Vinter. Og det fører jo heller ingen Ting til, men det er jo en stadig Bekymring for den kjære Dreng. Vi har altid fra han var helt lille sagt at han ikke skulle komme til søs, og så stillede det sig således, at der ikke blev andet for ham alligevel, men Vorherre har jo før ad den vej hjulpet nogen til en Stilling.
De gode Dage afløses af onde, og de onde af de gode her i Verden, men vi ere glade over at vi tror det er det bedste. Thinka er nu oppe hver dag flere timer, hun ser meget bleg ud, men hun har ingen smerter og befinder sig ellers vel, så med Guds Hjelp kommer hun vel over det, hun vil så gerne have et blødkogt Æg. Vil du skrive Onkel Schou til og spørge om det går an og om hun må få en Teskefuld Honning på et stykke Franskbrød. Det har hun sådan Lyst til. Det er nok det urolige Vejr. Og vi turde derfor ikke tilråde onkel Frederik og Tante Jette at komme her. Det var ingen Spøg om Tante Jette blev syg her. Vi sender dig et billede af Skovturen fra Sæby, som du nok bliver glad for. Og så har jeg bagt en Lagkage, som I skulle nyde til din Fødselsdag, men da vi ingen Post har havt for Storm, faar du det næppe til din Fødselsdag. Fru Andersen og Ingeborg kommer nok ud og gratulerer Dig. Hils nu hele Familien
Fra Din egen Moder.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar