Det var ved at gå lettere galt, da jeg fik udleveret en af baronessens små kopper ved weekendens Rungstedlund-træf. Var selv aldeles uskyldig. Akademiets Øhrgaard var skurken. Han reddede selv ved at hente en ublixensk kop.
Og da natten hentede mig til søvnens pudevår, skulle jeg midt i hotelværelsets mørke op i lovligt ærinde, kunne ikke finde finde andet end en fængselcelles indelukkede vægge, skrabte armen mod lutter vægge, ingen åbninger, fandt til sidst en fjernsynsremoter, der tændt gav lys nok til at katastrofe næsten ikke skete.
Og hver gang jeg skulle ind oplæsningsrummet på det blixenske højloftede for at komme tilbage til min stol ,vendte rummet åbenbart 180 grader omkring, og det skete hver gang. Og det var uden brug af alkohol.
Men den togrejse, for da fanden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar