fredag den 21. september 2018

posiarrangement, et af de første, jeg havde medansvar for





Jeg havde inviteret hende til at læse op, og hun stammede og havde givet mig besked om, at det nok ikke gik.  Jeg insisterede og hun kom.   Flere af hendes kolleger og publikum troede, at det var en del af performansen. De købte udgaven som sådan. Der er brand i teatret. Men det har han jo råbt. Bajadsmanden. Og vi slår gækken løs så det kramper. Måske var det godt sådan menneskeligt set. Måske. Men det kunstneriske udtryk lånte noget et andet sted fra. Men flere vidste ikke hvad det var.  Et ufrivillig  twist. Jeg fokuserede på blindheden i modtagelsen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar