I blinde byder
Velkommen, Velkommen hypokonder,
Velkommen, Vindretning
Det flår skindet.
Læg da endelig den tørrede
pilotjakke neeed i urinen,
Fordrej
hovedet hemmeligt i laaang
exponering. Den indbildt syge
ser alligevel lige gennem asken,
taber højde, hører forbudt
ved dørene:
Det er en ung pige, hjemløs og
ganske uimodtagelig for almindelig
opdragelse,
slæbe sjap ind, svæve, ka hun,
resistent over for det
imaginære, over for tanken
og den tid, faldet nu engang tager.
Nej det var ikke en pige.
Det var vinden, som kastede
Med knive. Og
Nu nejer sig til en kage til.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar