Min største
undring i dag er her hvor jeg sidder og skriver en
introtekst til på onsdag,
sådan, godt nok mestendels af
pragmatiske grunde tildeles naturfænomener og
andet en
egenvilje: "Naturen slår igen".. "Fjorden er oprørt i
dag."
"Fanden til bil, den vil ikke starte." etc. Og de
implikationer
det giver sprogligt og dermed reflektorisk. I udgangspunktet
minder det om Anders And-nevø Rip, der slår sit hoved mod
døren. Og råber
slemme, slemme dør. Døren ved, kan, skal
intet. Fjorden er en idiot, selv dens
skønhed er en jeg de
facto dikterer. Og den første konsekvens er de øndige
fotografier, småparfumerede størrelser- og som jeg selv
tager- egentlig giver
mig ubehag af fortielse eller hvad ord
man nu skal vælge,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar