onsdag den 11. oktober 2017

vi klipper lige lidt igen



Uddrag fra avisen lige her over:

…..Der er kanoner og der er kanoner, der er Tykke Bertha’er og der er stalinorgler, der er den litterære institutions officielle kanoner, og der er digternes egne kanoner, og der er de unge og purunge digteres helt egne (og jo for litteraturens fremtid altafgørende) kanoner, og det er ikke uden videre de samme: Fx læser de unge og purunge digtere ikke i noget målbart omfang Henrik Nordbrandt, det ville de ikke direkte tage skade af, men det sker altså bare ikke, til gengæld læser de rimelig intenst (med Nordbrandt jævnaldrende) Knud Steffen Nielsen.
….  Knud Steffen Nielsen, født 1947, sen debut i 1980, forfatter til nu 11 digtsamlinger, de 6 udkommet siden 2000 i en art vranten raptus, der kun synes at blive stædigere, og som det splinternye bind, Det gør ikke rigtig ondt på fisk, er en krattende forrygende kulmination på. Sjældent har jeg set inkarneret implosiv poesi implodere så eksplosivt, ikke for ingenting er undergenrebetegnelsen…..,
Lars Bukdahl



Ingen kommentarer:

Send en kommentar