Landsbyen er ved at blive gravet op. Kloakering og spildevand/regnvand skal separeres. Køretøjer kører rundt med skilte, der taler om grundvandssænkning. Altså by graves op og grundvandet sænkes, begge dele taler stærkt til dette hoved. Og nogle cementrør har anmærkningen: Skærpet kontrol på sig. Det er stærk litteratur.
Og da det foregår uden for de skriftlige zoner, der plejer at være inddæmmet litteratur, så er det en genremæssig udfordring. De normale forsvarsværker omkring bøgernes lukketindehed, og det at man nogenlunde ved, hvad der er foran en, uanset hvor svært teksten nu kan være, så ved man hvad der skal og burde ske, sætter sine krav.
Dether er mere i familie med drømme. Nu har Cyprianus og Freud og andet godtfolk forsøgt at stille et analyseapparat, dvs konventionen: at inddæmme, til rådighed for drømmegenren, men det er jo lissom at vade i skyer. Dette stykke landskab er også uden for drømmegenren.
Dette stykke entreprise er endnu mere genreløst.
Jeg går rundt på stylter, tror jeg. Selvom jeg ikke kender stylternes natur og funktionalitet. Og om de i det hele taget er der. Hvornår falder jeg ned mod de huller, grundvandet har efterladt sig?
Nå, det er måske en metafor, der overtager det, den reelle virkelighed, det skulle skrive henover/igennem? Nej, heller ikke.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar