lørdag den 9. april 2016

brevnote



brevnote til ven:

Kære ven L, hvorfor har vi praktiserende folk så meget skidteri i vores små hoveder. Er det prisen for at kunne gøre sager. kunst og husflid.
Og omvendt: at lortet er førstebevægeren, vi er nødt til at bevæge armene og bentøjet og ikke mindst kæften for at komme op til overfladen for at få luft. Og mundtøjet er at sammenligne med noget av-noget, og derfor siger vi av, nærmest uden for egenviljens kontrol. Og udover at det er hovedsag/dynamo og histopogkomherned er det ved siden af en slags distraktion i betydningen et tilbud om at glemme og adspredes i forhold til der generer, altså bumsen i røven, kriser, der sidder og strammer som et spændbånd om panden. første-og andenbevægeren tager hinanden i hånden, uden at vide rigtigt hvad der er det reelle. Hvis du forstår.
Og så kan de sige: op med fjervingen alt det de vil. 
....men for guds skyld undlad at skrive romaner, trivipsyk-agtigheder, hvor marmeladen smørres så blævrefint og tyndt ud, og hvor man så kan mødes i klubben og de små børns smil. 

Knut-san

Håber at se dig på onsdag. 

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar