Fatwamani
Knud Steffen Nielsen har inviteret gæstepoeter til fredagsdigtet. I denne uge er gæstepoeten Kamal Ahmane. Følgende er en forsmag fra samlingen “Tavshedens tumult” af Kamal Ahmane.
Fatwamani
Fri mig for jeres kalifat
fri mig for jeres pis
Fri mig for jeres Islamisk Stat fri mig for jeres “paradis”
Fri mig for jeres trosfængsler
fri mig for jeres helvede for helvedet har I skabt
her på jorden
med jeres formørkede individer
uhyre mordere og menneskebomber
Fri mig for jeres skyhøje minareter fri mig for jeres prædikanter
fri mig for jeres hellige ignoranter
og jeres lærde og imamer
Fri mig for jeres esoteriske vås Og jeres terroristiske slagsord
Fri mig for jeres bønner skæmmet af had, hævn og blod
fri mig for jeres forældede tankegang som i mørket har fæstet rod
I elsker mulmet og døden mere end livet
Og er bange for stjernen der bebuder måneskin
Fri mig for jeres barbariske ritualer og slagterier
Fri mig for jeres forbud og påbud Fri mig for jeres nationaliserede gud
Fri mig for jeres sharialov der suger alt ud af livet alt er haram
selv det at give hånd eller et kram
Fri mig for jeres paradisiske bordel
Og jeres hurier, jomfruer og trælkvinder
Fri mig for jeres fatwaer
fri mig for jeres sorte gevandter
og hvide mandekjoler fri mig for jeres burqaer, chador og niqab
fri mig for jeres uhøviske muftier jeres
arrogante emirer og jeres enevældige konger
Fri mig for jeres excentriske sheiker
jeres urørlige voldsherskere jeres forvovne
despoter jeres pubertære autokrater og jeres nådesløse ledere
Fri mig for jeres blinde hengivenhed
Jeg vil altid efterligne mig selv nyde livet med mine haramiserede
fornøjelser og lytte til stilheden af mine lydløse ord
The following two tabs change content below.
Kamal Ahmane
Kamal Ahmane er en algeriskfødt forfatter, der siden 2003 har boet i Danmark. Han skriver digte på dansk og udgav sin første digtsamling Bindeled i 2008.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar