Knud Steffen Nielsen har inviteret gæstepoeter til fredagsdigtet. I denne uge er gæstepoeten Søren Kaare Petersen
2 gange Natte
“Natten er forkert” bliver der råbt ud af vinduet i huset overfor.
Det tager jeg mig meget nær.
Jeg lukker vinduet op og forsøger med en dialog
men kan godt fornemme, at jeg står overfor en mur af fanatisme.
NATTENTILDENTYVENDE
Der er altid nogen som anbefaler visse farver, men bevidstheden er sikkert fløjtende ligeglad, bare den distinkte livsvilje er til stede. Henne i skuffen ligger stadigvæk min personprofil udarbejdet af et ovalt team, som dengang opererede ud fra termerne ‘brugbar hvid ligevægt’ og ‘det absolutte nærmiljøs sammensyninger’. I morgen — eller når jeg slår øjnene op — vil jeg måske lyse op som en glad fotobakterie, fordi nogen har rullet friske landskaber ud til ære for poesien.
1 gange andet
HANSIDDERDERINDE
Han sidder derinde
bag gennembrudte gardiner
sammenknyttet af møl… i huset ligeså bygget af møl og skriver digte om glas der alt sammen handler om hadet til skønheden og rædslen for understregningen af egne skavanker.
Knud Steffen Nielsen har inviteret gæstepoeter til fredagsdigtet. I denne uge er gæstepoeten Jens Peter Kaj Jensen.
Du ser ham, da han standser ved lyskurven, morgendiskoteket, regnbuen, er det egentlig, men du er ingen elvertøs. Her venter du på bussen, for du skal hjem og slå et dyr ihjel, en spy, og du vil kaste en karklud efter den, våd og tung som en ungarsk kuglestøder, når den sætter sig på stegen fra i går, han ligger der endnu og sveder, det er sådan, du vil gøre det.
Du ved, at du får lyst at flække tungen på en blå burmeserkat, når først du er i gang. Sådan er det altid med det kræsne kræ.
Du skal hjem til fluen og tungen, men kan ikke få øjnene fra denne fremmede manddom, som endnu hænger og svajer for vinden.
Han slider i tømmerne og standser hesten med et Prrruhhh!
Det er dig, der får ham til at standse, du ved, at det er dig, for alle lyde er til dig.
Hans gestus er så rolig og selvfølgelig; du tænker: han har læst mig i krystallen, så har han luret det med katten.
Se www.forlaget-werkstatt.dk bogen kan bestilles i boghandlen og kan købes hos forlaget. Det kan ses på werkstatts hjemmeside hvordan.. og bogen er fremme senest 3 dage efter mere følger 180 kr jeg kan osse viderebefordre, skriv på knud.steffen@hotmail.com
Knud Steffen Nielsen har inviteret gæstepoeter til fredagsdigtet. I denne uge er gæstepoeten Morten e Nørskov.
Én, en kvinde jeg netop havde på besøg sagde
at det ikke var for sent at blive et fint og vellignende menneske,
eller det sagde hun ikke, hun sagde, heller ikke direkte, velsagtens,
at jeg ikke var et fint menneske, men det syntes at skinne igennem
at jeg brugte for megen tid på at filtrere og aktualisere alt
gennem og i og ud fra mit eget konceptuelle potentiale,
hvorved en egentlig samtale
ikke kunne finde sted andet end på afstand,
et paradoks temporalt spatialt ude af balance.
Måske, sagde hun slet ikke noget af det, jeg tror hun mener jeg tilsagde,
og måske var hun ikke et menneske men blot et besøg der ligesom
umærkeligt trak ud så længe som hun gjorde,
da noget sådant ikke er at foragte som sådant
hvis blot hun folder sig ud på den columna-prikkende måde jeg foretrækker
besøg bør, bør indeholde, i kim, eller i det endnu mindre.
Bardolatry, som de få sir på engelsk, det er rimeligt, dyrkelsen af intet har
varet uden at påvirke væren andet end det fjerneste. Imidlertid ringede
Henrik Schmidt ikke lidt senere men havde han gjort det ville han have
igensagt at det er noget æstetisk som han sagde tidligere, og det kan jeg ikke
argumentere imod al den stund Macbeth er uendelig og nemmere at holde en
samtale i gang med uden at vi hele tiden lader den, tiden, være en parameter
for samvær.
Au(x) animaux (Celine er også godt selskab nu hvor Beckett er røget på
gedepik, et keltisk instrument[1] — Det kan også have været en armensk Maej?).
Hvis det var en kvinde jeg havde på besøg må hun godt komme igen. Jeg lover intet og holder parkeret under skiltet der angiver højspænding død og ulykke[2], som altid, nær Holsted Å, lidt uden for Bramming. Eller som en dansk digter sagde om det barn vi er, “man blir klog af skade, af for megen skade blir man dummere”.
[2] Så mange efter gir det os stadig humøret tilbage, havets sortbølgepotentiale rejser en storm i Henrik Schmidt og jeg, jeg er gåpåmodets røde kokarde, en senlogistisk oprørs– og mellemtrang!
Knud Steffen Nielsen har inviteret gæstepoeter til fredagsdigtet. I denne uge er gæstepoeten Caspar Eric.
vi gør det hele for dig du fortjener en pause idag 30 års gode tider og god smag mad, folk og glæde hvad du vil have er hvad du får tror du på magi har du taget en pause idag? vi elsker at se dig smile tag et smil på smil jeg elsker det det er hvad jeg spiser og hvad jeg gør hvad vi er lavet af vælg at elske
Digtet er fra en serie, der hedder ‘de sidste krigserklæringer’
