Skæbne
er de navne du giver eller fjerner.
Kære Jochun. Vi
snakkede en lille smule skæbne sidst, ikke bare din, eller min for den sags
skyld. Jeg sagde, at det var som at tage
billeder af sig selv- og så poster man, og til sidst har de været ækvator rundt
og rammer en i baghovedet. Og så må man til det igen. Som om intet. Som om alt.
Som a newborn Christian, omkalfatret og renset.
Billedet af en selv, ordene, omdefinerer hvad man ellers var. Du bliver
selv-voyeur.
Selv den elskede
person, som du forlod, står nu ikke som et Guds Lam, snarere som en skiderik.
Og vice versa. Hvisse hvasse. Det er jo kun oppe i dit hoved, at lammet er
tranformeret til den bidske hund. Remember that.
Det er skæbnens
retrospektive dynamik, jeg snakker om. Om lidt tager jeg de billeder jeg har i
mig af fx Kafka og fx Joseph Beuys og sender gennem mit eget ækvatorhovede.
Kunne tage Joseph B,
Joseph K, Franz selv og sætte dem sammen og være ligeglad med netop x’er og
y’er, primtallene i rækken, du ved. Jeg bestemmer. Altså: Det jeg ikke kan vide
noget som helst om, her kaldet primtal, ser jeg hen over. Det vil sige jeg behandler
dem som stangdukker i snor.
Jeg sætter en due fast
i tagrenden, hvis det er det. Saver et ben af, hvis det skal være. Mentalt kan
jeg halvere dig og straks fordoble dig.
Jeg valoriserer
bagudrettet, kan du sige. Min barndom omvurderer jeg hvert kvarter. Får en ny
ungdom i samme antal. Skal nå det.
Det kører fint og
gelinde i de lige kronologiske linjer. For de ligger så tæt på kalenderens
virkelighed. Blev Jens ikke konfirmeret det år, hvor broen blev indviet.
Jeg ved godt at (mine)
projiceringer, skæbnen, der lander, er timingsmæssigt ligesom at kaste brønden
til efter barnet er druknet
Jeg folder stadig
papiret. Når jeg har fingrene i det, bestemmer jeg. Hvis jeg vil, kan jeg
slette navne i min egen historie.
0
Navnløst.
(Skæbne er de navne, du giver).
Det kunne være en
beskrivelse af
det øjeblik
hvor han kunne være sagt
jeg siger så: han har intet navn, han siges ikke
I
….og hvis jeg glemte at slukke lyset, så er det, du kan se. Det betyder,
han venter og afventer. Noget med skæbne, som han endda ikke tror på. Det er
det ord, som forlader munden. Af det fatale
foldes let monstre og gespenstre af papir. Jeg leger selv min egen skæbne,
som jeg ganske vist ikke rigtig tror
på.
Så smukt i undvigelsen.
”Det kan da ikke gå galt”.
II
Samler
en krukke,
hvor
verden står stille. Eller han gør. Reflekser. Kun noget af det
leder
elektrisk. Det er de ubekendte.
De
støtter hinanden i logerne.
III
Var det mig, der blev (eller Joseph Beuys) skudt ned
over Krim. Jeg bliver hjulpet og indhyllet i fedt og filt. Derfor er mine
objekter netop af filt og fedt og den livgivende honning. Jeg har da ikke selv
valgt det, vel? Det er min gode
skæbne. Blander Joseph B sig ind i fortællingen? Sådan møder mine fødder den jord tilfældigt.
Hvordan skal jeg ellers læse det? Læse mig selv? Og
Beuys?
Er det mig eller ham, der tager til Amerika uden at
berøre Amerikas jord (under Tet-offensiven, derfor)?
Det er mest mig faktisk, der bliver båret på en båre
og fløjet til New York. Helt indhyllet. Jeg ligger så i ambulancen, der kører mig
videre til udstillingen. Jeg vil ikke træde på jorden.
Jeg tager varsler.
Den
døde hare må vi bære rundt på, så længe sker der intet ondt.
Jeg hopper over de mest giftige steder på jorden.
Jeg kørte en grævling over forleden.
IV
Joseph K dømmes til døden for en brøde han ikke
kender – af en ukendt ret- men må acceptere dommen.
V
Den værste død, er at blive ofret. At blive taget hen på et torv i Lidice eller
hvor ved jeg og blive skudt som soning for en likvideret Heydrich.
Værre end gidseldøden er det forspildte liv.
Det der førte en forbi ”Intet-blikket”. Det blik,
der fortalte, at du ikke eksisterede.
VI
/Wie
man dem toten Hasen erklärt/.
VII
Jeg kender ikke rigtig Kafka. Kender mytologien. Og
hans: Brænd lortet. Og Max Brod.
VII
Bøgerne er en kvinde. Hun kommer nøgen og dog
påklædt.
Hun ser forbi dig, durk igennem dig.
I højttalere lyder det:
Vil du bytte plads med dine bøger, der ligger nedgravet
dér.
At bytte navnløst for et navn?
Det koster et liv.
