Man hafver den Blick som vandkundigen imedens Krikk fershoet bleven. Så hanem måtte sig legge
Armen brast som Gren Hvo issom Spurv Nebbet brast i Hymen saa gyldent Stroh ej harve, Skremt og Redsel tog til men Intet var Ligt wed Bronnen.
På Vegnem af den Captænen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar