T66g

Skibsskrue blender hav

kaninen

Hald sø

Længere note søndag, (den sidste i måneden) K23a

Alt må vente i øjeblikket, hvor højrehånden er ødelagt og rygsmerter, respekt for det, brevene fra nr 52 kan ikke komme fra land lige nu. Kaptajnen ville have skrevet om onde anmeldelser (n 23 vistnok) i rækken af dagbogsnoter og graphic shortstories.Og andet der må vente: serien om Alle Verdens Dyr (han følger med på Rene Jeans voluminøse optegnelser om Myrerne), han, altså Kaptajnen, havde kommentarer til Lars Bo Nørgaards Blog, der befinder sig i en trekant af comic, Peter og Ping, og highbrow-udskejelser, som igen peger på litteratur som mere modus og livsholdning, før man vender hovedet mod underbiblioteket: genrer, Han -og osse Kaptajnen- gider ikke bare været cykelbude for udbringelse af kunsgenstande, tekstrækker og plotmenuer.
 Kaptajnen tænkte ud over havet, men osse på Store Bogdag på Hald, han tænkte på lidt det samme som før, nu bare på Bogdagen, fjællebod og samtale... det er en modus som ikke kun stikker næser i sky i højeloftssale.
Kaptajnen siger: mentalitetshistorie er interessant, og litteraturen er. Men vi gør osse rigtigt i at udfordre alt omkring os. Jeg ved ikke lige hvad han mener. Tør i hvert fald ikke tænke den til ende.
Den 11. august sku der komme en masse mennesker ud på Goren. Og som Kaptajnen bemærkede over for en lokal nysgerrig, Kaj Erik, "der er noget for dig at se på"- hovent, men han mente det godt, da han citerede Thommelumsens morbror på besøg hos Manuel, og hvor han har medbragt Dine (Wulfdine), til hvem citatet var møntet. Gustav Wied, denne satiriker og alt muligt, småargt smilende med lukket mund (Knagsted overtog den gustavianske dobbelte maske). Den der troede, at Wied var en lysten svend, og en der var kommet overnes med dette jordiske liv, tager grueligt fejl. Ind gennem den smalle wiedske mund blev der indtaget en gang cyankalium. Og så stoppede det liv. Og den dobbelte maske i forfatterskabet, som en s-formet maskemund med et grin og livsuglæde er vildt interessant, både litterært, men måske endnu mere som et menneskeligt vilkår......  (nu sagde kejten nej, som Jeppe Jensen (Aakjær) og vejmanden sagde).
Maskinen der er affotograferet i Viborg (Kulturstationen) har intet med teksten at gøre. Men hvis du, der læser dette, ser en forbindelse, så skriv dog kært her om det.

vissen vinge

skriver med kejten, er vingeskudt, måske prolaps, som kaptajnen, så mig, adjudanten, aldrig løfte 20 kg stenblokke over længere stykke land for at gøre en sommerhavestue, det giver desforuden lettere sporadiske udmeldinger, en del aflysninger kan finde sted, respekt for myren i går jeg så slæbe en regnorm 10 gange egenvægt, myrens, over et stort utilgængeligt område,

t33

Kaptajnens bevægeapparat //23

en salme eller så, fra slægten

ved ikke hvad forbindelseslinjerne er udover det krydsede mine stier nyligt i kun to lande

Råd om forholdsregler. 1. bøger

fragment

klip fra wa anekdoteafdeling

kontrafejt

sender formularen

Kaptajnen 22 ved stedfortræder

Man hafver den Blick som vandkundigen imedens Krikk fershoet bleven. Så hanem måtte sig legge
Armen brast som Gren Hvo issom Spurv Nebbet brast i Hymen saa gyldent Stroh ej harve, Skremt og Redsel tog til men Intet var Ligt wed Bronnen.
På Vegnem af den Captænen.

Chresten, ikke bet, men Bet i år

hest, jeg mødte forleden ved havnen

Kaptajnen 21, C's White Girl.

Tid til spadseretur. Men bjergene er ikke i dag.  Det bliver ned til flodens moleanlæg i stedet.

Sidder med avis. Slår op og læser lidt i Christinas: White Girl. Bogen fik jeg for snart længe siden. Men releasen er frisk.

Det ciselerede sprog, åh så øhmt, korrekthed og det rette og hist oppe… Det er her Christinas koncept tar fat.
Jeg så helt privat C i interview skrive videre om det samme…”sproget fungerer i et rum, hvor vi låser alle tabuer inde, som vi ikke kan håndtere. Jeg har følelsen af, at det akademiske korrekte dansk er beskidt… ”    jeg kan forstå hende langt….”det gemmer et undertryk", fortsætter hun. Og skepsissen til det alm dannede elitære sprog holdt inde i den ordentlighed, der ønsker etellerandet andet , som ikke fremgår i sin fremtrædelsesform, er osse min. Det handler om  motivet, som er skjult. Kampen for at opnå mest muligt ved  at sige det rette i forhold til at nå dette indre ønske. Men motivet ska sgu skjules, og det er det gustne, ku man sige. Hendes forsøg med White Girl er i sit koncept en sprogkritik rettet mod det suveræne udtryk, tror jeg. Det suveræne dominante korrekte sprog. Et overtagende, overtalende uærligt (i forhold til det ægte motiv, der har fået låg på). Hun transporterer ”et indfødt sprog”, ku være fra et tredjeland, og omformer det som den indfødte ville tale det på dansk og putter det i hvid kvinde-måske som turist- hvid kvindes  mund, så det bliver ubehjælpsomt danska, men direkte og ærligt i forhold til, hvad vor mand mener…”Du  idiot. Jeg sige dig ! Du selv forestille dig ikke have nogen penge til anden end vand og tyggegummi...”

Det bliver selvfølgelig osse  en  kritik af den ”indfødte undertryktes” direkte forenklede opfattelse af vor kvindelig rejsende som en sexmulighed, eller en der kan laves penge på.

Vores standardopfattelse af det korrekte kommer i spil, fordi "det korrekte , de veluddannedes sprog bruges af eliten til at gemme impulser og fordomme, alle deres skyggesider" (citeret efter hukommelsen).

Hvis jeg lige må udvide linjerne: Det korrekte og velplejede  sprog møder man (jeg) jo osse i poesien.  Det er en anden historie, men i henseende til det at gemme ”noget” i det yndige er der analogier.  Jeg bliver mistroisk over for friktionsfrit løbende dryppende guld i mund-poesi (det værste er dog begravet i 80erne).  Griber efter mit detektivsæt og pistol. En Browning, kal. 7.4 mm. Den hedder Smart Ass.
En kvindelig voldsomt hypet kvinde i 80erne ville på det bedste have fjernet ironi fra det digteriske sprog.  Og hun fortsatte: se svenskerne. Underforstået dér bruger man ikke noget så beskidt som ironi. Englerent som når vor mor skurede ryggen af led på os i zinkbaljen. Og humor, gudegaven  er stadig noget beskidt noget.
 Mein liebeler Knortefuss!
Der er osse normsættende tendenser og konventioner i, der er så å så rigtige, nå det gider jeg ikke røre ved lige nu. Kage for sig og kage for sig.  
ps tre mand i kvarterarrest for at ha urineret ved indgangsportalen. De pissede.

motoren må ku hjælpe os igennem

åh, det lille hoved, sagde drengen

kaptajnen nr 20

ville osse ha skrevet om nærværet, om sansningen som det cogito, det øjeblik hvor "maden passerer halshullet" for at citere et gl familiedictum. Men jeg mener regulært, at sansnigen helt regulært definerer ikke blot nuet, øjeblikket, men definerer osse den enhed, hvorfra der tales. Nå, stop nu. old chum, du,  jeg er ikke taler, tænker eller noget som helst, en skabet køter, der gør, når der trædes på poterne.  Ja, og så er det jo ret at man i dette fortløbende processuelle nu kan skimte fortid og fremtid og lege med -ikke med tiden, men med tempusformer som datid, førdatid, fremtid og førfremtid og konjunktiviske størrelser, og fint nok med det, men vær forsigtigt med sandhedsværdien.

ps. fænrikken er netop kommet med sin hånd i bind. Vidste at det ville ende galt.

unge mænds ladhed

kaptajnen 19, poetologi og drys

foto, bearbejdet

kaptajnen, graphic, nr 18

gopler

Fald/vand

btanik og menneske

kaptajnen 17

Der er bedøvelser mod det meste. Nu. Ja Nu. Nikodemus på Hesselø blev bedt om at kikke ud af vinduet, da de savede benet af ham. Koldbrand, Jo jo. Ingen bedøvelse dér. Jeg havde valgt koldbranden. Tanken trækker på sin vis i festdragt nu. Så småligt er det. Jeg kan sgutte vise solidaritet, ved at sige eller ved at tage en hammer og slå mig oven i hovedet med. Men hold da kæft hvor jeg synes det er synd. Jow der er gået 125 år. Så potten er ude. Og vi ka ikke gøre noget. Vi ka ikke samle ind til en flaske.  Eller en krans da han døde.

på vej mod et tårnbibliotek

Til lykke til Chresten (klip fra Blogdahl)

lørdag den 14. juli 2012

(CHRESTEN FIK BET'EN!)

For ikke-bloglæsende, ikke-Bet-uddeling-gæstende Weekendavisen Bøger-læsere er det en hemmelighed indtil på fredag, men for ikke Bet-uddeling-gæstende bloglæsere kan det her afsløres, at

CHRESTEN FORSOM I GÅR - MED RYGGEN TIL SMALLEGADES MEGET LIDT NEW YORK'SKE TRAFIK - MODTOG BUKDAHLS BET - DEN SMALLE LITTERATURPRIS 2012 FOR SIT ULTIMATIVT SMALLE SKRIFTVÆRK MANHATTAN - EN NEDSKRIVNING. TILLYKKE TIL HAM OG TIL SMALHEDEN OG BOGSTAVELIGHEDEN (OG FORLAGET ARENA (KONTRA))!

Pristale og prisinventarium kan læses i WA Bøger på fredag, hvor også fotos fra ceremonien kan påses. Og højst overrumplende forærede Bet-vinderen Bet-bestyreren en vildt eksklusiv konvolut indeholdende de fotos, som dannede grundlag for nedskrivningen af Bet-bestyrerens personlige gadekryds, og som bl.a. afslører at der i gadekrydset slet ikke er nogen kontorbutik kaldet Aesthetic truth under a desk, men bare et klistermærke på en mur med navnet og en net-adresse (jeg ikke tør søge på), 1000 TAK for det smukke appendiks!


De 13 kandidater til BUKDAHLS BET - DEN SMALLE LITTERATURPRIS 2012

(nærmere præsentation (karakteristik, citat, portræt) i Weekendavisen Bøger på fredag 13. juli, samme dag klokken 14..00 bliver prisen uddelt udenfor Café Svejk i Smallegade, hvor alle Bet-venner er vildt velkomne)

1. Gitte Broeng: Planetbyen. Hurricane

2. Glenn Christian: Det sorte ved munden - del 1. After Hand

3. Sven Dalsgaard: Breve fra Randers centralsygehus. Randers Kunstmuseeums Forlag

4. Chresten Forsom: MANHATTAN - en nedskrivning, Arena Kontra

5. Simon Grotrian; Selvbinderhjerte. Alfa

6. Bo Hr. Hansen: Død og status. Gyldendal

7. Mette Ø. Henriksen: Stikkersvin jeg fucker dig, Basilisk

8. Thomas Krogsbøl: Jeg er fluen. Kronstork

9. Marie Melchiorsen: Marmoleum. Jorinde & Joringel

10. Rasmus Halling Nielsen: Det lille robotøje siger. Organiseret vold begået imod den almindelige tale

11. Asta Olivia Nordenhof: Et ansigt til Emily. Basilisk

12. Kasper Nørgaard Thomsen: Termostatens nat. After Hand

13. Trivia III: Spurius Polluctus Virgis. Fragmenter. Oversat af Harald Voetmann. Blurb.com
13 Bet-2.pladser)

(altså boblerne i den gyldne bæk, der, hvis nomineringslisten havde være 26 pladser lang, havde været blandt de 26 nominerede diamanthundestejler til Bukdahls Bet - Den Smalle Litteraturpris 2012)

ligeledes i alfabetisk rækkefølge:
(1. Henrik Have: Forværelset, After Hand
2. Teddy Josephsen: Om tyngdekraften og dens tilbehør, Arena Kontra
3. Marianne Larsen: Sig mig et underjordisk træ med vindens udtale, Borgen
4. Flemming Lund: Udbrud og efterspørgsel, Hvasseline POPlishing
5. Eske K. Mathiesen: Af Ellen Marsvins optegnelser, Arena Kontra
6. Lasse Krogh Møller: Et togt over det hvide sand, * (Asterisk)
7. Knud Steffen Nielsen: Ordinér nye kroppe, After Hand
8. Ejler Nyhavn: Sofa Ode Strofer, Armé
9. Bue P. Peitersen: Electric L. Eget forlag
10. Juliane Preisler: Drageånde, Tiderne Skifter
11. Lars Skinnebach: Øvelser og rituelle tekster, After Hand
12. Sternberg: Stenalderdigte, Kronstork
13. Ebbe Stub Wittrup: Op lysning, Space Poetry)

t 101a

objet III

kaptajnen 16, graphic

Note, dagbog

Støvlerne er nærmest groet sammen med sokkerne, der er groet sammen med huden. // fugt, fugt, regn//

Der ligger breve og venter på mig poste restante// min adjudant S er blevet lungesyg i al den morads//henter selv posten// denne krig kan ikke vindes/ ved knapt hvor tingene begynder, når der er økonomi  inde over/ den akutte stærke smerte kan ikke sammenlignes med den mindre, men mere langvarende, et moderat pres i 20 år er vel værre end fem minutters hård, hvilket spørgsmål…kan ikke stilles/ indimellem er livet nådefuldt, at det kan afsluttes// det etiske råd tager ikke dette valg på sig, så formynderisk// de synger lange sange om at man aldrig ka vide og at ”vi nærmer os en henrettelse” / nej vi nærmer os helvede før døden//

Kaptajnen 15

Kaptajnen 15. note 1: På vej til Magdeburg. Hver gang jeg hører fuglene synge, så hører jeg dem som tyske, franske, norske etc. I barndommen hørte jeg solsortens danske sætninger. "hva-ska-den-jetjawer-her" eller  " må-det-være kvit-nu-biz-baron" eller "der skal være slut-sukat og cigarer", og "der har vi en pelsjæger", men bare jeg har siddet i en fransk spisevogn og vender hjem til Odense, hører jeg med det samme spurvene som talte de fransk som de franske jeg lige har forladt. "C'est un clochard-clochard, on m'a dit". Det kan jo så ikke passe rationelt. Forandringen sker i mit hovede eller i samspil med og i en træghed med det man lige har forladt.
Mine papirer med kontrafej mm ligger til tørre her .

Kaptajnen 14

båd, Sverige

Kaptajnen, graphic nr 12 vel

Skærgården. I en ret linje havde man placeret 10 varder på en 2 km lang strækning.

Kaptajnen, fortsat, Grafic Short.

manet, Skærgården 12

Hjemme igen fra det svenske

Jørn Erslev ved Kinahjemkomst. (Haldkøk. Arkivmøde)

fransk tavle

haldsk borgruin

engletavle

lille dreng

1.klip fra Roberts kommende bog sådan lidt udefra